Du er her: Forside Ministeriet Ministeren Taler 2017 Tænkepauser, der giver håb for fremtiden

Tænkepauser, der giver håb for fremtiden

Uddannelses- og forskningsminister Søren Pinds tale ved udgivelse af bog nr. 1 mio. i serien ”Tænkepauser” 5. december 2017.

Det talte ord gælder.

Det er en fornøjelse at være med her i dag og overvære, at Tænkepause nr. 1 mio. kommer ud af trykken.

Ikke kun fordi, jeg glæder mig til at læse den.

Også fordi, udgivelsen af Tænkepause nr. 1 mio. jo betyder, at danskerne nu har læst op mod en million af de små værker ladet med store indsigter. 1 million – det er altså mange bøger.

Så nu hvor den her lille bog er rullet ud af maskinen, repræsenterer den noget vigtigt: Den repræsenterer håb. Håb for, at Danmark også i fremtiden vil klare sig godt.

Videnskabsmænd sopper i uvidenhedens hav

Hvad mener jeg med, at der er sammenhæng mellem sådan en bog og Danmarks fremtidige succes?

Videnskab.dk. har beskrevet det med et rammende billede:

Videnskabsfolk er vores alle sammens ambassadører. Det er dem, vi har sendt ud til kanten af vores forståelse. For at tilfredsstille den dybe nysgerrighed, vi alle sammen nærer: Hvem er vi, og hvor kommer vi fra?

De står helt derude ved tankekraftens ende og sopper i det enorme ocean af uvidenhed, vi er omgivet af.

Når vi lægfolk så står tørskoede inde på stranden og råber ud til videnskabsmanden: ”Hvad ser du, hvad ser du?”...

Så nytter det jo ikke, at han eller hun blot svarer ”Hmmm … det kan jeg ikke sådan lige beskrive …”

Så mister videnskaben jo sin værdi.

Derfor er forskningsformidling så vigtigt

Videnskab skal ud at gøre gavn. For viden og oplysning er lige så vigtigt som mælk og korn. Derfor er det så vigtigt at formidle det til den brede befolkning.

For hvis videnskabsmanden råber ind, at der er land i sigte derude – så kan vi andre jo begynde at bygge på en båd.

Og tænk på de andre videnskabsfolk, som måske står lidt længere nede ad kysten og kigger på koraller. Det kunne jo være, de pludselig bedre forstår, hvad de ser, hvis de hører, hvad der bliver råbt om algerne.

Sammenhængskraft og vidensdeling

Men videnskabsformidling er ikke kun vigtigt ud fra en samfundsøkonomisk betragtning. Det handler også om at værne om vores sammenhængskraft som fællesskab.

Vi har meget at være stolte af i Danmark. Vores høje tillid til hinanden. Vores ansvar for fællesskabet. Den enkeltes frihed til og mulighed for at skabe sit eget liv.

Mange tager det nok for givet. Men det er en kultur, som mange før os har kæmpet for.

Det er en kultur, som er funderet på folkeoplysning. På Grundtvigs idé om en borgerskole med fokus på, hvad det vil sige at være menneske i Danmark.

På den kritiske sans, der får folk til at stille spørgsmål, søge svar – og forstå sine samfundsfæller.

Videnskabsfolkets ansvar

Folkeoplysning er en essentiel del af et velfungerende demokrati. Og her har videnskabsfolk en nøglerolle.

De har et særligt ansvar for at bringe deres viden videre til resten af samfundet. Slå visiret op og deltage i debatten i et sprog, der kan forstås.

Især i disse år, hvor tilliden til politikere og samfundsinstitutioner daler. Ikke bare i USA, men også i Danmark.

En tid, hvor vi splitter os op i grupper og definerer os i modsætninger til hinanden, frem for at finde fællesnævnerne. Kort- og langtuddannede. Byboere og landboere. Folk der tror på vaccinerer, og folk der ikke tror på dem.

Det er især nu, vi skal gøre, hvad vi kan, for at nære den nysgerrighed, der får folk til at stå og hoppe inde på stranden af interesse.

For det er nysgerrigheden, som er grobunden for den tillid og forståelse, som traditionelt har været danskernes kardinaldyder.

Det er netop, når de mange enkelte spørger ”Hvordan hænger det sammen”, ”Er det rigtigt” og ”Kan vi gøre det smartere”, at vi alle bliver bedre. Så vores danske fællesskab fortsat kan stå som et af de mest succesfulde i verden.

Meriteringsudvalg

Derfor har videnskabsfolk, som gør en dyd ud af at dele deres viden på en klar og levende måde, en særlig plads i mit hjerte.

Og jeg vil gøre, hvad jeg kan som minister for at fremme videnskabsformidlingen.

Derfor har jeg som led i den forsknings- og innovationspolitiske strategi, som netop er offentliggjort i dag, besluttet at nedsætte et meriteringsudvalg.

Det skal bl.a. se på, om vi kan skabe nogle nye meriteringsstrukturer, som bedre anerkender de forskere, der afsætter tid til f.eks. at skrive en kronik om deres forskning. Stille op i Deadline. Eller måske endda skrive en Tænkepause.

Behov for pauser til tanker

Heldigvis er der allerede 56 af jer, som er gået ind i debatten med åbent visir og har skrevet en af de her lette bøger med vægtigt indhold.

Og jeg må sige, at jeg synes, de af dem, som jeg har læst, er fremragende.

Det er bøger, der fanger ens interesse fra side 1, og gør store og komplekse problemstillinger forståelige og nærværende.

De har i hvert fald fået mig til at stille store spørgsmål. Som f.eks. ”Var jeg med til at udvande eller udvikle frihedsbegrebet, da jeg udnævnte mig selv til frihedsminister?”

”Kan man blive ramt af kronisk hikke og stumhed af at blive forbudt at se sin store kærlighed?”

Eller: ”Når nu 1/4 af Jordens animalske biomasse består af aggressive myrer, ville besøgende rumvæsener mon så fokusere på at kommunikere med dem frem for mennesket?”

Så jeg har store forventninger til ”Fiktion” her.

Det er ingen nem opgave at koge mange års forskning ned til de 60 sider, som den typiske læsers tålmodighed rækker til.

Men sådan er det åbenbart – vi lever i en tid, hvor mange snarere tager en pause til at tænke, frem for en pause fra at tænke.

Pauser fra Netflix. Fra Facebook – det har jeg selv taget. Eller fra Socialdemokratiet – det ville jeg ønske, jeg kunne tage …

Men den her million bøger fortæller som sagt, at der er håb.

Ikke om at slippe for Socialdemokraterne, desværre … Men for Danmark.

For danskerne er interesserede i forskning og videnskab.

Tak for ordet.

Senest opdateret 08. december 2017