Gå til indhold

Børn og unge har brug for musikken

Uddannelsesminister Morten Østergaards tale ved Konference om styrkelse af musikundervisningen i folkeskolen i Hørsholm 12. juni 2012.

Det talte ord gælder

 

Tak for ordet. Det er nogle herlige omgivelser til en vigtig konference.

Jeg er glad for, at vi med konferencen i dag sætter fokus på styrkelse af musikundervisningen i grundskolen.

Musik og sang har en fantastisk evne til at fortælle historier, skabe stemninger, og billeder. Og skalaen er bred og mangfoldig. Alle kender eksempelvis midsommervisen fra højskole-sangbogen: "Vi elsker vort land, men ved midsommer mest…" Fra den anden ende af skalaen kender I måske denne: [Afspilning af lydfil med L.O.C]

Musik kan med korte toner og lyrik udtrykke urmenneskelige følelser som glæde, sorg, vrede, angst og ikke mindst kærlighed. Musik er oplevelser, indsigt, udsyn og kreativitet. Musik er et væsentligt kulturelt og identitetsskabende fænomen. Og den følger os hele livet. Fra bryllup til begravelse. Fra vilde fester til højtidelige fejringer. Fra musik, der inviterer til stille refleksion – til musik, der hylder fællesskabet og binder os sammen. Og så er musik motion for hjernen.

Der er forskning, som viser, at musikundervisning fremmer børn og unges koncentrationsevne, deres arbejdshukommelse og deres indlæringsevne. Og musik styrker samarbejdet mellem højre og venstre hjernehalvdel.

For et par måneder siden var jeg til en ministerkonference i Bukarest om internationalt uddannelsessamarbejde. Her udtalte den amerikanske viceuddannelsesminister: "Creativity is the most scarce ressource of the future".

Jeg kunne ikke være mere enig. Musik styrker kreativiteten. Og den kan vi ikke få nok af. Så der er mange gode grunde til at skrue op for musikundervisning i grundskolen.

Ny læreruddannelse for fuld musik

Efter denne lille overture vil jeg gerne gå videre til dem, der underviser eleverne i musik i folkeskolen. For et af ansvarsområder er den uddannelse, lærerne gennemgår.

For to uger siden indgik forligspartierne bag læreruddannelsen en aftale om ny læreruddannelse. Vi har fået en aftale, der giver en fagligt stærkere og mere attraktiv læreruddannelse. Vi har fået en aftale, der hæver barren for de lærere, der skal løfte fremtidens folkeskole. Aftalen indebærer også en styrkelse af vilkårene for faget musik i læreruddannelsen.

Vi har komponeret en ny læreruddannelse, fordi den nuværende har flere strukturelle udfordringer. En af udfordringerne er, at flere af de små linjefag bliver klemt på baggrund af lav tilslutning. Det har en negativ effekt på de respektive faglige miljøer. Og det smitter af på det faglige niveau i grundskolen.

Musikfaget i læreruddannelsen har nogle helt særlige udfordringer. I dag opfylder kun 13 procent af alle de lærerstuderende adgangskravene for linjefaget musik.

Det er selvfølgelig skidt for aktiviteten. Det kan vi se på den regionale dækning af linjefaget musik. Faget blev for ikke så langt tilbage kun oprettet på 10 ud af 16 læreruddannelsessteder – og det blev slet ikke oprettet i Region Sjælland.

På længere sigt vil denne udvikling medføre en dårligere dækning af uddannede musiklærere i grundskolen. Og det vil betyde ringere vilkår for elevernes musikundervisning i fremtiden.

Præcis derfor er det meget vigtigt for mig at understrege, at vi med den kommende reform af læreruddannelsen ønsker at vende udviklingen for musikfaget. Og det vil ske allerede fra optaget i august 2013, hvor den nye reform træder i kraft.

Vi indfører ambitiøse kompetencemål, som skal fungere som en faglig løftestang i læreruddannelsen. Det vil tiltrække nye typer af studerende. Og det vil styrke de faglige miljøer på musikfaget på de forskellige uddannelsessteder landet rundt.

Det får også stor betydning, at vi løsner de nuværende bindinger på læreruddannelsens linjefag, så der ikke længere vil være store, obligatoriske linjefag, der skygger for de andre fag.

Det vil give mere spillerum til de andre fag. Og det vil styrke de studerendes mulighed for at få plads til musikfaget i deres læreruddannelse.

Samspil med konservatorierne

Den nye læreruddannelse vil blive opbygget i mindre fagmoduler, end i dag, hvor linjefagene strækker sig over flere semestre. Det vil også betyde, at der åbnes op for et bedre integreret samarbejde mellem læreruddannelsen og andre uddannelsesinstitutioner, herunder musikuddannelser på universiteter og konservatorier. Og vi har store forventninger til dette samarbejde:

Konservatorierne og universiteterne vil kunne tilbyde fagligt orienterede moduler til lærerstuderende. Mens professionshøjskolerne omvendt vil kunne tilbyde ekspertise indenfor musikdidaktik og -pædagogik. Det vil ikke alene øge attraktiviteten af musikfaget, men også af hele læreruddannelsen. Det vil også være en god måde at profilere sig på som regional læreruddannelse.

For jeg er ikke i tvivl om, at det er sød musik i ørerne for de studerende, at de kan se frem til en uddannelse, der spiller sammen med konservatorier og universiteter.

Jeg vil i den sammenhæng opfordre parterne –professionshøjskolerne, universiteterne og konservatorierne - til at øge samspillet om de udøvende elementer i musikundervisningen. Og jeg vil gerne understrege at samarbejde med andre uddannelser vil indgå i udviklingskontrakterne for professionshøjskolerne, som det allerede er tilfældet for universiteterne.

Endelig vil jeg gerne tilføje, at en ny læreruddannelse giver professionshøjskolerne mulighed for at øge omfanget af musik fra de 36 ECTS, som faget fylder i dag, til f.eks. 50 ECTS inden for den definerede undervisningsfaglige ramme.

Det vil yderligere give musik en større gennemslagskraft på læreruddannelsen.

Børn og unge har brug for musik

Kort og godt vil den nye læreruddannelse styrke musikfaget på læreruddannelsen:

  • ved at løfte det faglige niveau i musikfaget,
  • ved, at der bliver færre bindinger på musikfaget,
  • ved at skabe bedre rekrutteringsgrundlag for
    musikfaget,
  • og ikke mindst ved at øge muligheden for samspil om musikfaget med universiteter og konservatorier.

Godt nyt for musik på læreruddannelsen er godt nyt for børn og unge i grundskolen. For børn og unge har brug for musikken. Ikke fordi de alle skal være musikere, men fordi de skal have instrumenterne til at komponere deres eget liv.

For musik giver identitet og fællesskabsfølelse. Musik kan skabe håb og give afløb. Musik er kreativitet og motion for hjernen. Og det uafhængigt af om, man er til:

  • Skønsang eller stage diving
  • Glamour rock eller klassiske kompositioner
  • Holger Drachmann eller Hip-Hop

Tak for ordet.

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 07. februar 2024