Det talte ord gælder.
Kære elever fra Gladsaxe, Tårnby, Hasseris, Gefion, Helsingør og Christianshavns Gymnasium. Det er en fornøjelse at få lov til at åbne dette forum om fremtidens EU. Jeg tror roligt, at I kan glæde jer. For der er linet op til to fantastiske dage.
Med benhårde forhandlinger om EU’s budgetter. Med debatter, drøftelser og afstemninger. Og med samvær og samtaler om fremtidens Europa. Det er vigtigt at tale om fremtiden, for Europa er udfordret i dag. Det er svært at tænde et fjernsyn eller åbne en avis uden at høre om; Grækenlands bundløse gæld, Spaniens tårnhøje ledighedstal, den økonomiske krise og den lave vækst i hele Europa.
Man kan vælge at stå på sidelinen og iagttage. Eller man kan vælge at gøre en aktiv indsats for at ændre forholdene. Lad os vælge det sidste. For enhver krise rummer en mulighed for at stille nogle vigtige spørgsmål: Hvad kan vi gøre anderledes? Hvad er vores styrker? Hvordan kan vi skabe vækst og velstand i Europa? Det er i høj grad det, som er øverst på dagsordenen, når vi mødes i Bruxelles.
Jeg vil gerne fortælle tre historier: Den første handler om Nobels Fredspris. Den anden om verdens største forskningsprogram. Den tredje om den mest populære 25-årige i Europa.
Fællesnævneren for de tre historier er ambitionerne om et Europa præget af fred, udvikling og velstand.
De europæiske fællesskaber er fredens projekt
I dag og i morgen skal I kigge på EU’s fremtid. Min første historie handler om EU’s fortid. Vi skal en tur til Oslo. På mandag den 10. december går;
- EU-kommissionens formand, portugiseren José Manuel Barroso,
- EU’s præsident, belgieren Herman Van Rompuy,
- og EU-Parlamentets formand, tyskeren Martin Schulz, ind af døren til Oslo Rådhus for at modtage en særlig pris.
Det europæiske trekløver modtager Nobels fredspris 2012 på vegne af hele EU. EU modtager prisen, fordi det europæiske samarbejde gennem mere end seks årtier har været med til at fremme fred, demokrati og menneskerettigheder i Europa. Jeg tror, at vi nogle gange glemmer den bedrift. Måske fordi vi har svært ved at forestille os, at det kunne være anderledes:
Fred er noget vi tager for givet. Ufred virker utænkelig.
Sådan har det ikke altid været. I de 40 år før EU blev Europa hærget af to verdenskrige, hvor 60 millioner mennesker mistede livet.
EU blev født som et fredens projekt. Det startede helt konkret med, at seks europæiske lande underskrev en aftale om en fælles kontrol af deres kul og stålproduktion. Noget jeg faktisk selv skrev opgave om i gymnasiet. På den måde kunne ingen af parterne længere på egen hånd fremstille våben, der kunne bruges i krig mod de andre.
EU har gennem årene bakket op om en fredelig og demokratisk udvikling. EU støttede Tysklands genforening efter Berlinmurens fald i 1989. Efter Sovjetunionens sammenbrud i 1991 blev de tidligere kommunistiske lande i Central- og Østeuropa en del af EU. Og i dag arbejder politi i alle EU-lande tæt sammen i kampen mod terrorisme og organiseret kriminalitet. Det viser, at der er sket en kæmpe udvikling fra krig til fred.
Siden 2008 har den økonomiske krise været højest på dagsordenen. Men midt i den nuværende krise har Nobels fredspris mindet os om, at EU har været garant for freden i Europa siden anden verdenskrig. Og fred og stabililtet er det helt afgørende grundlag for udvikling og velstand i Europa.
Verdens største forskningsprogram
Så jo, der står fred på EU’s dåbsattest. Men fællesskabet har i høj grad også en økonomisk dimension. Og ikke mindst et ønske om at sikre velstand, en høj levestandard og en bæredygtig vækst i Europa. Så vi efterlader Europa i lige så god stand, som vi overtog den.
Det bringer mig til historien om verdens største forskningsprogram. Som I måske husker, havde Danmark i det første halvår af 2012 formandskabet for EU. Det betød, at vi sad for bordenden og satte dagsordenen for mange af møderne i Bruxelles.
En af de ting, jeg skulle forhandle, var verdens største forskningsprogram. Efter lange forhandlinger nåede vi i løbet af det danske formandskab frem til en overordnet struktur for forskningsprogrammet. Horizon 2020 hedder programmet. Der er foreslået et budget på 600 milliarder kroner. Det svarer rundt regnet til at bygge 30 storebæltsbroer. Det er nu ikke det, pengene skal bruges til.
Men man kan sige, at de skal bruges til at bygge bro mellem forskningens nørdede verden og konkrete løsninger på problemer i samfundet. De skal bruges på at tackle de store udfordringer, vi står overfor, som for eksempel:
- Hvordan løser vi energimangel og udvikler nye energikilder?
- Hvad gør vi ved klimaforandringer og miljøproblemer?
- Hvordan sikrer vi tilstrækkeligt med fødevarer og rent vand i verden, når vi bliver stadig flere og flere på kloden?
Alle de her udfordringer, de driver innovationen. Det er afgørende, at vi satser på forskning, og at Europas bedste forskere samarbejder. Ja, 600 milliarder kroner. Det er en massiv investering. Men det er en rigtig investering.
Vi finder nye måder at løse globale problemer på f.eks. vandforsyning, vindenergi osv. Det betyder, at vi får ny viden og det skaber nye job og arbejdspladser. Vi får udvikling, vækst og velstand – og vi hjælper Europa ud af krisen. Så hvis vi ikke hele tiden skaber nye arbejdspladser, så ender vi som Sydeuropa.
Engang var krig og ufred Europas største udfordring. I dag er stilstand, ungdomsarbejdsløshed og manglende innovation Europas udfordring. EU spiller en central rolle i denne henseende.
Det mest populære 25-årige i Europa
Forskning er vigtig for Europas fremtid. Og det er uddannelse i den grad også.
Det bringer mig til den tredje historie om den mest populære 25-årige europæer. Eller måske mere korrekt - det mest populære EU-program nogensinde. Jeg taler om Erasmus-programmet, som vi i år har fejret, fordi det er præcis 25 år siden, det startede. Jeg tror måske flere af jer kender det.
Erasmus-programmet skal styrke samarbejdet mellem videregående uddannelsesinstitutioner i Europa. Og giver blandt andet tilskud til, at studerende kan komme på studieophold eller praktikophold i et andet europæisk land med et Erasmus-stipendium i hånden. Næsten tre millioner unge europæere har indtil videre været på studieophold med Erasmus, så man kan vist roligt sige, at det er en populær fødselar. Og de studerende får noget med sig hjem i bagagen efter sådan et ophold:
- De bliver bedre til sprog.
- De styrker deres kvalifikationer ved at blive en del af et nyt uddannelsesmiljø.
- De for større indsigt i andre kulturer.
- De bliver kort sagt både klogere på andre – og på sig selv.
Jeg har selv læst et år i USA på high school, og jeg kan varmt anbefale det.
Set i et større perspektiv betyder det blandt andet, at vi som europæere bliver bedre til at samarbejde på tværs af grænser. Vi får en kvalificeret arbejdsstyrke, så vi står bedre i den internationale konkurrence.
Og vi får en mere fredelig verden. Jo mere vi kender til hinanden, des mindre tendens er der til, at vi slås.
Jeg vil gerne tilføje, at I har mulighed for at søge Erasmus-programmet, når I starter på en videregående uddannelse. Men det betyder ikke, at I som gymnasieelever er afskåret fra at komme ud i Europa med hjælp fra EU i bagagen. For der er en fætter til Erasmus, som også er populær. Det er Comenius.
Med Comenius-programmet kan gymnasier f.eks. samarbejde med gymnasier i andre EU lande om forskellige temaer. Og der er også mulighed for at komme på kortere skoleophold med Comenius. Så der er masser af muligheder for at få en international vinkel på jeres uddannelse. Og regeringen er stor fortaler for, at flere danske studerende tager ud på studieophold. I kan få SU’en med, og hjælp til betaling af en eventuelt studieafgift ved den udenlandske uddannelsesinstitution.
Jeg har aldrig mødt en studerende, som har fortrudt et studieophold i udlandet. Til gengæld har jeg mødt mange, der har fortrudt, at de ikke tog af sted! Så jeg kan kun sige – for nu at bruge et kendt slogan for et sportsmærke – just do it!
I er fremtidens Europa
Vi er fem en halv million danskere. Der bor over 500 millioner indbyggere i EU. Vi er en del af et større fællesskab. Vi er en del af et fællesskab, der gennem mere en 60 år har EU været med til at sikre fred, demokrati og stabilitet i Europa. Det fællesskab skal også klare de udfordringer, som vi står overfor i dag.
I mit perspektiv handler det om mere samarbejde. Ikke mindre.
Forskningssamarbejde, uddannelse og ikke mindst uddannelse på tværs af grænser er nogle vigtige byggeklodser i konstruktionen af fremtidens Europa.
I er en vigtig del af den fremtid. I skal være med til at sikre vækst, velstand, og en fortsat demokratisk udvikling i Europa. Derfor er jeg glad for, at I har afsat tid til at diskutere EU’s fremtid. Og jeg glæder mig til at se de resolutioner, I kommer frem til i løbet af EU Forum. Endelig vil jeg sige tak til Europahuset for at arrangere dette forum. Og til alle jer deltagere - jeg håber, I får nogle rigtige spændende dage. Og bruger de mange muligheder, EU giver jer.