Det talte ord gælder
Rumforskning fascinerer
Lad mig starte med at sige det lige ud. Jeg har glædet mig rigtig meget til at se opsendelsen i dag.
Jeg er dybt fascineret af rumfart og rummet. Og jeg er ikke alene.
Den mest populære film i biograferne lige nu, er den amerikanske film Gravity, som udelukkende foregår i rummet.
Millioner af mennesker fulgte den østrigske vovehals Felix Baumgartner, da han sidste år lavede et frit fald fra 39 kilometers højde og ned gennem stratosfæren.
Og da vi i Uddannelsesministeriet under Kulturnatten havde besøg af Danmarks første astronaut Andreas Mogensen, var han ubetinget det største trækplaster.
Rumfart er vor tids opdagelsesrejse. Mennesket er nysgerrigt af natur, og for at opnå nye erkendelser har vi til stadighed søgt at udforske det ukendte. Og heldigvis for det - for det har bragt os dertil, hvor vi er i dag.
Foruden helt ny teknologi har rumalderen bragt os nye erkendelser og viden om fjerne galakser, planeterne i vores eget solsystem og jordens helt unikke klima.
For rumforskning handler ikke kun om fascinerende ny viden om rummet. Det handler også om at udforske jorden. Og det har direkte betydning for vores hverdag.
Vi bruger f.eks. dagligt satellitter til at komme på internettet, se fjernsyn, tale i telefon og navigere i vores biler.
Swarm missionen er dansk rumforsknings historie
Rumforskning fascinerer. Og jeg er sikker på, at også Swarm missionen vil give genlyd - ikke kun i en snæver kreds af rumforskere.
Der bliver skrevet endnu et kapitel i dansk rumforskningshistorie i dag. Swarm er den første ESA satellitmission, som er dansk foreslået og dansk ledet. Og den er blevet udvalgt i hård konkurrence med mange andre forslag.
Udvælgelsen skyldes ikke mindst, at danske forskere er førende inden for design af instrumenter til at måle magnetfeltet, og til behandling af data og modellering af kilderne til magnetfeltet i Jordens indre.
Swarm er et skoleeksempel på et dansk fagområde, hvor kompetencer inden for teknologi og naturvidenskab løftes til nye højder. Og Swarm bygger i høj grad på Ørsted satellitten, som var en stor national satsning.
Ørsted satellitten var et godt eksempel på et velfungerende samarbejde mellem universiteter, virksomheder og myndigheder.
Og det var et banebrydende projekt, der fik Danmark på landkortet over de nationer, der gør sig gældende inden for rum- og satellitteknologi.
Ørsted satellitten havde jo i øvrigt en planlagt levetid på 14 måneder, men som bekendt leverer den stadig data efter mere end 14 år i rummet. Så det må være noget solidt kram, vi har sendt derop.
Rumforskning er ikke nogen enkel ting. Det er yderst komplekst. Det har lange tidsperspektiver. Og et projekt som Swarm er for stort til at kunne løftes af Danmark alene. Men med dansk medlemskab af ESA har det netop været muligt at gennemføre projektet.
Det videnskabelige udbytte af Swarm missionen bliver en kortlægning af jordens magnetfelt med en hidtil uset præcision:
- Det er interessent for forskere over hele verden, der vil studere og modellere sammensætningen af Jordens indre
- Det er nyttigt for navigation både i forbindelse med skibsfart og luftfart
- Og det er relevant i forbindelse med kortlægning af mineraler og olie i undergrunden.
Og så er det jo grundlæggende opsigtsvækkende, at man sender satellitter flere hundrede kilometer op i atmosfæren for at øge vores kendskab til og forståelse af, hvordan jorden fungerer.
Respekt om dansk rumforskning
Der er respekt om dansk rumforskning.
Vi har international klasse inden for ganske mange forsknings felter. Det fremgår ikke mindst af, at danske forskningsinstitutioner og virksomheder inviteres til at være med i satellitmissioner gang på gang.
Danske forskere, ingeniører og teknikere har et internationalt højt niveau. Og de ekstreme krav til rum-projekter tvinger os til at være meget ambitiøse og innovative. Barren kan nærmest ikke sættes højere.
Og den tilgang til tingene, den måde at gå til en opgave på, er med til at løfte os på alle områder. De flotte resultater inden for rumforskning bidrager også til vækst og arbejdspladser i Danmark.
Og mulighederne inden for rumforskning er uendelige. Hvem ved, hvilke utrolige opdagelser der venter lige rundt om hjørnet? Hvem ved, hvilke revolutionerende nye teknologier, der kommer som et resultat af rumforskningen.
Så jeg glæder mig ikke kun til opsendelsen. Jeg ser også frem til den nye viden og de spændende opdagelser, der ligger forude.
Og jeg ved, at DTU Space, nærmest heller ikke kan vente med at analysere alle de data, satellitterne vil bidrage med.
Held og lykke med missionen.