Gå til indhold

Hold fast i jeres styrker – styrk jeres uddannelser

Uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsens tale til professionshøjskolernes årsmøde den 12. maj 2015 i Kolding.

Det talte ord gælder

Uddannelserne er rykket tættere sammen

Hvor er jeg glad for at være her i dag.

Flere af os mødtes også ved fjorden her i sidste måned til det årlige Uddannelsesmøde. Det var på mange måder et godt møde. Vi havde en god debat om kvalitet og relevans i uddannelserne. Vi kunne lancere den fælles erklæring om kvalitet.

Og så var der bare en rigtig god stemning. Det var noget udefinerligt, men alligevel ret tydeligt.

Der et sket en ændring, i den måde de forskellige uddannelsessektorer ser på hinanden.

Vi samlede som bekendt de videregående uddannelser i ét ministerium tilbage i 2011. Og uddannelsesmødet i sidste uge var det fjerde i rækken, hvor der var repræsentanter for dem alle sammen.

Som jeg har fået de første uddannelsesmøder beskrevet, så var det lidt, som når de ældste klasser fra oplandsskolerne bliver samlet på centralskolen.

De forskellige kliker stod i hvert sit hjørne af skolegården og kiggede lidt mistroisk på det hele.

Professionshøjskolernes rektorer tænkte nok:
"Hvad skal vi nu her – vi var jo lige så godt i gang, der hvor vi kom fra."

Men på mødet I år var der sket en markant forandring. Måske ligefrem en kulturrevolution. Stemningen vidner om, at de videregående uddannelser er rykket tættere sammen.

Det var slut med at føle sig malplaceret og glemt.

I debatten om god undervisning, praksisinddragelse og studieintensitet var det i høj grad professionshøjskolernes erfaringer, der stod i centrum.

For på de områder har I noget særligt at bidrage med.

I arbejder målrettet med uddannelsesledelse, kompetenceudvikling af underviserne og studieaktivitetsmodeller for de studerende.

Hvis uddannelsesmødet sidste måned var det årlige bal på centralskolen, så er det lykkedes at bryde de gamle kliker lidt op.

Der blev måske endnu ikke danset helt tæt, på tværs af de gamle klasser. Men overalt blev der nynnet med på de nye toner.

Uddannelsernes historie og udvikling

Det var sidste måned.

I dag er det professionshøjskolerne, som er i fokus. I har sat de lange linjer til debat:

Sektorens historie, udvikling og de perspektiver, det giver for dens fremtid. Interessante og relevante temaer.

Jeg ved, at der kommer en mere dybdegående analyse lige om lidt. Men for mig har det altid været klart, at uddannelserne – ja, hele sektorens selvforståelse – er udsprunget af helt centrale karaktertræk ved det danske samfund:

Velfærdstatens etablering og udvikling. Vores professionskulturer. Og ikke mindst vores skolehistorie.

Mange af uddannelserne har særtræk fra de professioner, som de retter sig mod. Sygeplejerskeuddannelsen fra hospitalerne og læreruddannelsen fra skolerne.

Det understøttes af uddannelsernes tætte kobling til praksisfelterne gennem den obligatoriske praktik.

På mange områder er der simpelthen ikke nogen uddannelse uden den læring, som stammer fra praktikken.

Det har givet jeres uddannelser særkender og styrkepositioner, som ikke uden videre kan kopieres af andre, og som I skal holde fast i.

Men samtidigt står det også klart, at uddannelserne fremover skal andet og mere end at fastholde den nuværende praksis.

Historien må ikke være alene om at bestemme udviklingen.

Derfor mener jeg, at professionshøjskolerne kan tillade sig at være endnu mere ambitiøse. Jeres uddannelser kan bidrage endnu mere til at drive udviklingen i professionerne frem. Og derved også udviklingen i resten af samfundet.

For mange af jeres uddannelser er jo med til at skabe selve det DNA, som det danske samfund er opbygget af. Lærere og pædagoger – socialrådgivere og sundhedspersonale.

De skal ikke bare kunne følge med resten af samfundsudviklingen – de skal også være med til at forme den.

Derfor må ny indsigt, ny teknologi og nye metoder kunne findes på uddannelserne og kunne springe derfra til professionerne.

Det kræver engagerede undervisere, som opsøger, skaber og formidler ny viden til deres studerende.

Og det kræver studerende, som klædes på, motiveres og selv tager ansvar for at udvikle professionerne, når de møder dem efter uddannelsen.

De skal have en klar forståelse af de udfordringer og potentialer, som præger professionerne, og hvordan de kan bidrage til at håndtere dem.

Meget gør I rigtig godt

Jeg tror, vi er rimelig enige om det mål. Og jeg kan se, at I allerede er godt i gang.

Jeres forskning og udvikling bliver i stadig stigende grad anerkendt. I har markant fokus på, hvordan I skaber en god kobling til praksis. Og allervigtigst, så har I sat et mål forrest – læring.

Som Kirsten Bundgaard fra UC Nordjylland sagde på uddannelsesmødet, så er alle på professionshøjskolerne enige om, at læring er kerneopgaven.

Ikke kun de studerendes læring, men også læring mellem ledelse og undervisere, og underviserne imellem.

Derfor har professionshøjskolerne meget at bidrage med til debatten om uddannelsernes kvalitet og relevans.

Det var temaet på uddannelsesmødet, og det har, som I ved, også fyldt meget i uddannelsespolitikken de seneste år.

Rum for forbedringer

Samtidig vil jeg dog også sige, at der er et rum for forbedringer.

På flere områder bruger de studerende væsentligt mindre tid end det, der forventes af dem.

Der er et stort læringspotentiale, som vi kan udnytte, hvis vi får flere til at leve op til studietidsmodeller og
ects-normer.

Men det kræver en stor indsats – både fra de studerende, undervisere og uddannelserne.

Det samme gælder koblingen til praksis.

Kvalitetsudvalget spurgte de studerende, om de får nok jobrelateret viden og færdigheder ud af deres uddannelse.

Og det var der overraskende mange professionsbachelorstuderende, som ikke mente, de gjorde – næsten halvdelen! Det er en udfordring, når praktikken er så vigtig en del af uddannelserne.

Hold fast I jeres styrker – styrk jeres uddannelser

Kvalitetsudvalget pegede også på, at det især er i den private sektor, der vil komme flere højtuddannede i de kommende år.

Det er primært en konsekvens af de nuværende optagelsesmønstre. De betyder, at vi samlet set uddanner flere end den offentlige sektor har brug for.

Men det ændrer jo ikke ved, at der fortsat er brug for dygtige medarbejdere på de områder, som professionshøjskolerne særligt retter sig imod. Og koblingen mellem det offentlige og det private både skal – og vil – blive tættere i fremtiden. Så der er masser af potentiale for jeres uddannelser.

Lad mig derfor slutte af med at gentage min pointe.

Professionshøjskolerne indsats er afgørende for de centrale velfærdsområder. Den påvirker både kursen og farten for udviklingen i hele samfundet. Og der er potentiale for at spille en endnu større rolle fremover, hvis vi er endnu mere ambitiøse.

Derfor mener jeg, at den vigtigste udvikling på professionshøjskolerne i de kommende år handler om at styrke deres kerneopgave.

Dét handler om læring, ligesom det blev beskrevet på Uddannelsesmødet.

Læring, der bygger på den nyeste viden, en stærk kobling til praksis og et godt samarbejde med de øvrige dele af uddannelsessystemet.

Det bringer mig tilbage til det årlige bal på centralskolen, som jeg nævnte før.

Der skal endnu mere gang i dansegulvet. Både professionshøjskoler, universiteter og erhvervsakademierne skal frem i skoene.

Jeg ved, at det ikke altid er let. Men vi må byde hinanden mere op til dans. For vi har alle sammen gavn af en god svingom.

Det vigtigste jeg tror, I kan gøre, handler om mere af det, I allerede gør godt i dag:

Der skal sætte mere fokus på de studerendes engagement.

- studieaktivitetsmodellen er et godt udgangspunkt, som jeg tror de andre uddannelser kan lære meget af.

Samtidig skal der skabes, findes og formidles endnu mere praksisnær viden på jeres uddannelser.

Og der skal sikres højere kvalitet og endnu mere læring i praktikken.

Som sagt mener jeg, at I er godt på vej.

Og jeg er glad for, at vi har en god og konstruktiv dialog.

Det gælder for eksempel det fælles forståelsespapir fra Uddannelsesmødet, de nye udviklingskontrakter, og i de mange løbende sager.

Helt aktuelt ved jeg, at der er et godt samspil om udviklingen af de sundhedsfaglige uddannelser og om efteruddannelsesindsatsen på folkeskoleområdet. 

Det er bare med at holde de gode takter.

Så er der altid nogen, som gerne vil med ud og danse.

Med det vil jeg sige tak for ordet.

Jeg håber, at I får et rigtig godt og spændende årsmøde.

Senest opdateret 13. juli 2020