Det talte ord gælder.
Tre budskaber til debatten
Det er et stort privilegium at overrække priser til dygtige unge talenter. Men det er om muligt endnu bedre at kickstarte en god og vigtig debat, som den I har lagt op i dag.
Lad mig derfor starte med at sige tak til Akademiet for Tekniske Videnskaber for at sætte talenter på dagsordenen. Og særligt tak for at give mig lov til at åbne debatten med talen her.
Jeg har tre hovedbudskaber, som jeg håber kan inspirere jer:
- For det første kommer der rigtig mange unge talenter ud på arbejsmarkedet de kommende år. Jeg vil næsten kalde det en "talentbølge".
- For det andet så er det vigtigt, at den bølge af talenter får et job – det er der, de primært kan bidrage til samfundet.
- Og for det tredje kræver det, at vi alle arbejder hårdere for, at talenterne kan det, der er brug for på arbejdsmarkedet, når de kommer derud.
Det gælder både de studerende, uddannelserne og virksomhederne – og selvfølgelig os politikere på Christiansborg.
Det er vigtigt at tage den slags debatter på et oplyst grundlag. Og det har I skabt med den spritnye akademihøring af ATV's medlemmer. Tak for det.
Jeg har særligt bidt mærke i et par af resultaterne:
- En stigende andel af medlemmerne vurderer, at vi har de rette rammevilkår til at sikre danske industriarbejdspladser. Det har regeringen arbejdet hårdt på, så det er godt at se, at indsatsen slår igennem. Også selvom der også er et stykke vej, før alle mener, det er godt nok.
- Dernæst synes jeg, det er interessant, at jeres medlemmer fremhæver relevante kandidater som det vigtigste bidrag til virksomhederne fra hele uddannelses-, forsknings- og innovationssystemet.
- Og i det lys er det en udfordring, at over halvdelen af medlemmerne har manglet kvalificerede ph.d.ere og kandidater til at udfylde ledige stillinger. Besvarelserne tegner et billede af det massive behov for veluddannede unge med relevant viden og evne til at bringe det i spil.
Vi skal have flere talenter af samme kaliber som Amanda, Henning og Ursula, der fik formidlingspriserne før.
Pointe 1: Der er en talentbølge på vej
Det er jeg sådan set glad for, at jeres medlemmer lægger vægt på. For jeg har selv været ret optaget af den dagsorden det seneste år.
Der har været rapporter fra Kvalitetsudvalget, dimensionering og senest den fælles forståelse om uddannelserne, som jeg blev enige med uddannelserne om i sidste måned.
Det er drevet af den markante stigning i optaget til de videregående uddannelser.
Vi har nået 60 procentmålsætningen, og en betydelig del af stigningen er sket på de tekniske og naturvidenskabelige områder. Det betyder, at der er lys forude for mange af de ATV-medlemmer, der har haft svært ved at finde kvalificerede unge nye talenter at ansætte.
Kvalitetsudvalgets fremskrivninger viser for eksempel, at over 2.400 nyuddannede civilingeniører hvert år skal finde job i private virksomheder fremover. Op gennem nullerne var det kun halvt så mange – omkring 1.100 om året.
Samlet vil antallet af civilingeniører i de danske virksomheder stige fra knap 30.000 sidste år til over 50.000 i 2030.
Det er det, jeg kalder en talentbølge. Og den begynder at rulle meget snart.
Det er min første pointe til jeres debat.
Pointe 2: Udnyt det
Den store stigning i antallet af kandidater hænger sammen med den ambitiøse uddannelsespolitik, der er blevet ført de seneste år.
Som uddannelsesminister er jeg fast i troen på, at det er en kæmpe værdi for vores samfund. Men jeg ved, at værdien først for alvor realiseres, når de mange nyuddannede får relevante jobs.
I sidste uge fik jeg en mail fra en ung forsker i molekylærbiologi. En rigtig elitestuderende:
- Efter sin ph.d. har hun forsket nogle år i USA
- Hun har publiceret i kendte tidsskrifter.
- Og hun har været erhvervs-postdoc i en stor dansk medicinalvirksomhed.
Hun har – som hun selv skrev – gjort alt det, virksomheder, som jer, og politikere, som mig, opfordrer de unge til.
Hun burde være en af de talenter, som virksomhederne kappes om at rekruttere. Alligevel kontaktede hun mig, fordi hun var frustreret over, hvor svært hun har haft ved at finde job i en privat virksomhed.
Det er ellers hendes drøm. Men hun siger, at selv for toppen af hver ph.d.-årgang, er konkurrencen om de relevante private jobs benhård. Efter en periode på dagpenge, måtte hun nu takke ja til en postdoc på universitetet.
Det er ikke altid nok at blive optaget på en god og relevant uddannelse, være dygtig eller have tæt kontakt til erhvervslivet.
Der skal også være virksomheder, som kan se perspektivet i at ansætte en ekstra højtuddannet. Og det oplevede hun altså, at der ikke var.
Vi kan ikke forhindre, at nogen vil gå ledig et par måneder, inden de finder job. Men det er vigtigt, at vi får sat alle talenter i spil.
I disse år er der – med talentbølgen på vej – en gylden mulighed for, at virksomhederne kan ansætte talenter og skabe vækst på dansk grund.
De nyuddannede brænder – som mailen viser – efter at bruge deres uddannelse til at skabe forbedring i samfundet og vækst i virksomhederne.
Det er i høj grad op til virksomhederne at gribe den mulighed – og bruge talenterne. Og det er vigtigt for hele samfundet, at de gør det.
Det er min anden pointe i dag: Grib den mulighed, som talentbølgen giver jer. Gør alt hvad I kan for at finde et job til dem og brug deres deres evner og gå-på-mod mest muligt.
Pointe 3: Relevante uddannelser kræver fælles engagement
I kan selvfølgelig ikke ansætte medarbejdere, som I ikke har brug for.
Hvis bølgen af talenter skal finde vej ud i virksomhederne, må de kunne bidrage med viden og kompetencer, som virksomhederne har brug for.
Ligesom de tre unge forskere, der fik formidlingspriserne før.
Kvalitetsudvalget dokumenterede et væsentligt behov for tættere kobling mellem mange uddannelser og erhvervslivet.
Det indikerer både løn- og ledighedsstatistikker – og studerende og nyuddannede, der er blevet spurgt, om de har fået tilstrækkelig forståelse for praksis i løbet af uddannelsen. Det har mange af dem ikke.
Som bekendt gennemførte jeg sidste efterår dimensionering af en række uddannelser, som har haft relativt dårlig beskæftigelse over mange år – og hvoraf nogle alligevel havde øget deres optag.
Det har erhvervslivet efterspurgt i mange år – og jeg var enig, selvom det ikke var populært. Men det er næppe nok.
Som jeres undersøgelse viser, betyder indholdet af de enkelte uddannelser rigtig meget for, om de nyuddannede er attraktive på arbejdsmarkedet.
Derfor er det også på mange områder nogle dybere tilpasninger, der skal til.
Regeringen har allerede sat fokus på talent, innovation og kobling til erhvervslivet i den nye læreruddannelse, i innovationsstrategien og i den talentindsats, der blev vedtaget i folketinget sidste sommer.
Der er også forskerspirer og iværksætterpiloter, sapere aude, erhvervs-ph.d.og post.doc.-programmer i Det Fri Forskningsråd og Innovationsfonden.
Personligt betyder det meget for mig, at alle talenter får mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. Uanset om de kommer fra udlandet, fra en baggrund uden hyldemeter af akademisk viden, eller selvom de er kvinder og ønsker en forskerkarriere.
Det sidste håber jeg, at Liselotte Højgaard også vil fremhæve i debatten om lidt. Hun har stået i spidsen for den taskforce om kvinder i forskningen, som jeg har nedsat, og som kom med deres anbefalinger i mandags.
I sidste ende er det dog begrænset, hvad der kan gøres alene fra ministerkontoret, i Folketinget eller med en rapport fra et ekspertudvalg.
En tættere kobling til aftagerne kræver en langsigtet indsats på mange uddannelsesinstitutioner. Nogle steder endda en kulturændring.
Det kræver også, at virksomhederne engagerer sig mere. Tilbyder praktik og projektsamarbejde. Bidrager til undervisningen, går i dialog med uddannelserne og laver talentkonkurrencer og traineeprogrammer.
Alle må spille en større rolle for at sikre bedre og mere relevante uddannelser til de mange, som går igennem uddannelsessystemet disse år.
Det er min tredje pointe her i dag.
Med det håber jeg, at vi får en rigtig god debat
Og et fortsat godt årsmøde.
Tak for ordet.