Kære gæster
Vi har et samfund, som hele tiden udvikler sig med nye forventninger til, hvilke opgaver vi skal løse, og hvilke kompetencer der er brug for.
Det er grundlæggende et sundhedstegn, at vi som samfund formår at gribe nye muligheder og bevæge os fremad.
Vi ønsker, at alle børn får den bedst mulige opvækst og uddannelse – vi vil egentlig gerne have, at de bliver både klogere og dygtigere end os selv.
Og vi forventer selvfølgelig verdens bedste sundhedsbehandling, når vi bliver syge – det giver sig selv.
Samtidig står vi over for meget store opgaver i de kommende år med at omstille vores samfund til en grønnere og mere bæredygtig fremtid.
Men vi oplever allerede i dag stor mangel på arbejdskraft inden for en række områder, og problemerne bliver ikke mindre i de kommende år.
Det er en udfordring, hvis vi skal indfri de forventninger, som vi alle har til blandt andet uddannelse, sundhed og den grønne omstilling.
Derfor er der brug for flere dygtige og motiverede fagprofessionelle.
Velfærdsfagene
Når det gælder velfærdsfagene, ser vi ind i en fremtid, hvor vi har brug for flere pædagoger til at tage sig af samfundets yngste og til at give dem trygge rammer og ruste dem til deres videre færd i livet.
Flere dygtige lærere til at undervise børnene og gøre dem klar til en fremtid, hvor alle skal have mulighed for at udfolde deres talenter og evner.
Hvor eleverne får færdigheder med fra skolen, som hjælper dem godt på vej i deres videre færd i uddannelsessystemet.
Jeg er overbevist om, at der er mange, for hvem livet havde fulgt en helt anden bane uden den dygtige lærer, som havde blik for dem og deres udviklingsmuligheder.
Eller pædagogen, som havde øje for de særlige udfordringer og potentialer eller gruppedynamikken, som gjorde en stor forskel for det enkelte barn.
Vi får desuden over tid stadigt flere ældre, samtidig med at forventningerne til sundhedsbehandlingen stiger hos os alle. Det stiller krav til den behandling og den pleje, vi som samfund skal tilbyde.
Der er derfor også mere end nogensinde brug for den dygtige sygeplejerske til at passe på vores helbred.
I gamle dage troede man, at det var guderne, der udrettede mirakler – i dag ved vi godt, at det i virkeligheden er de fagprofessionelle, som er hverdagens mirakelmagere.
For på professionshøjskolerne uddanner man til fag, som er afgørende for, at samfundet kan fungere, og hvor man ikke bare med et snuptag kan erstatte alle opgaver med ny teknologi og ChatGPT, når der mangler arbejdskraft.
Mere kvalitet og flere studerende
Der er tale om en tosidet udfordring, hvor vi både har brug for flere fagprofessionelle og brug for at løfte kvaliteten på uddannelserne. Og de to ting hænger i høj grad sammen.
Vi skal have gjort uddannelserne mere attraktive. Vi skal skabe et mere positivt syn på uddannelserne, men også på det arbejde, man skal ud og have bagefter som færdiguddannet.
Det er stolte fag, og det er det med god grund, og det skal vi alle leve op til og værne om.
Hvor uddannelse og arbejde kan forstærke hinanden i en tydelig faglig identitet, som kan inspirere flere til at gå ind i fagene.
Kurven med de faldende ansøgertal skal og må knækkes.
Men vi skal også blive bedre til at fastholde de studerende, når først de er begyndt på uddannelserne – det kræver et attraktivt studiemiljø – og nogle uddannelser med kvalitet og tæt tilknytning til det efterfølgende arbejdsliv.
Jeg synes, at det et problem, når for mange ikke føler sig rustet til det arbejde, de skal varetage som færdiguddannede, og at for mange efterfølgende skifter til andre fag efter få år efter, at man er startet i jobbet.
Vi skal have uddannelsestilbud, som formår at tiltrække de rigtige profiler til uddannelserne, og som – når de er færdige med uddannelsen – med stor faglighed og motivation vil og kan løfte opgaverne.
Løsninger
Vi er nødt til at spørge os selv, om vi kan gøre det bedre, og om vi har indrettet uddannelserne rigtigt.
Er der god nok sammenhæng mellem de behov, vi har i samfundet, og de kompetencer vores uddannelsessystem leverer?
Derfor vil vi i regeringen igangsætte et reformspor, der skal styrke de professions- og erhvervsrettede uddannelser.
Vi skal se på, om vi kan styrke fagligheden med flere undervisningstimer og mere underviserkontakt og en bedre kobling med praksis.
Og vi skal spørge os selv, om uddannelserne i dag har den bedst mulige tilrettelæggelse og opbygning?
Jeg vil gerne være med til at se på, om vi kan imødekomme arbejdsmarkedets og de studerendes ønsker til en mere fleksibel opbygning af uddannelserne.
Derudover skal vi skabe bedre efter- og videreuddannelsesmuligheder igennem hele arbejdslivet – både for at imødekomme arbejdspladsernes behov for løbende opkvalificering af medarbejderne og for at styrke de fagprofessionelles motivation for at blive i fagene med løbende, faglig udvikling.
Helt ærligt, det er jo sjovt at blive ved med at lære noget gennem hele livet.
Med regeringens udspil ”Forberedt til fremtiden I” lægger vi op til at etablere et Forum for fremtidens videregående uddannelser, hvor vi blandt andet inviterer professionshøjskolerne med til at drøfte, hvordan vi kan forbedre det videregående uddannelsessystem.
Vi skal have en langsigtet plan for hele det videregående uddannelsesområde – og jeg ser meget frem til dialogen med jer om, hvordan vi sammen kan gøre det endnu bedre.
Det er vigtigt, at vi får jeres viden og indsigter med, når vi skal finde de rigtige løsninger. Det handler blandt andet om, hvad vi kan gøre for at få flere til at søge, og om, hvordan vi får skabt en bedre sammenhæng på tværs.
Jeg er glad for, at I på årsmødet i dag netop har valgt at fokusere på, hvordan vi kan lave bæredygtige reformer af uddannelsesområdet og i forlængelse af det se på de sammenhænge, der er på tværs af uddannelsessystemet.
Det handler om mere end uddannelse
Men jeg er også godt klar over, at det ikke alene løses på uddannelsessiden. Meget handler også om det arbejdsliv, man har udsigt til efter uddannelsen. Det er uden tvivl også en rigtig vigtig del af ligningen.
Vi har i regeringsgrundlaget bebudet – og vi er sådan set også i gang - at vi vil igangsætte en omfattende frisættelse af den offentlige sektor. Det har man prøvet på rigtig mange gange.
Jeg tror på, at med større frihed og med større frirum til at udfolde sin faglighed, så vil flere finde glæde i at udøve sin gode, professionelle dømmekraft.
Vi vil med frisættelsen gøre det mere attraktivt at arbejde inden for velfærdsfagene.
Det handler om mere frihed lokalt til at indrette velfærden og mindre styring, regulering og bureaukrati. Vi skal have mere personligt ansvar med mere frihed og meget større manøvrerum til den enkelte.
Hvis vi viser mere tillid og giver mere frihed med respekt for den enkeltes faglighed, tror jeg også på, at vi kan gøre både uddannelserne og jobbene mere attraktive.
Et bedre samfund begynder med både bedre uddannelse og mere dannelse til alle os, der udgør samfundet. Det er hele grundlaget for, at vi er i stand til skabe de forandringer, som vi ønsker.
At blive dygtig handler ikke kun om konkurrenceevne, produktivitet og værditilvækst i Nationalregnskabet. Uddannelse giver den enkelte udsyn og mere frihed til at forme tilværelsen og bruge sit liv på noget, der føles meningsfuldt, og det skal vores uddannelsessystem også rumme.
Her spiller professionshøjskolerne en fuldstændig afgørende rolle med at uddanne fagprofessionelle til de fag, som gør en stor forskel for andre mennesker med en betydning som rækker langt ud over tal i et regneark. Derfor ser jeg meget frem til, at vi i fællesskab kan finde svar på udfordringerne.
Tak for ordet.