Gå til indhold
Du er her: Forside Ministeriet Ministeren Taler Vi skal tale universiteterne op

Vi skal tale universiteterne op

Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers' tale ved rektormiddag på Københavns Universitet den 27. marts 2019.

Det talte ord gælder

Kære rektor, kære bestyrelsesformand

Kære alle sammen

I aften er en særlig aften. Nærmest historisk. For det at holde tale her til rektormiddagen er en af de få ting, jeg har gjort to gange som minister.

Ellers har det seneste år stået på ren og skær ’first-timers’: 

Første gang jeg skulle uddele EliteForsk-priser.

Første gang, jeg skulle samle politisk flertal.

Første gang, jeg skulle til nytårskur på slottet – og bare se, hvordan det gik.

Så tænk at få lov at gøre noget for 2. gang. Det har jeg glædet mig til.

KU er noget særligt

Jeg har selvfølgelig også glædet mig, fordi I her på Københavns Universitet er noget særligt. I er Danmarks største universitet, Danmarks første universitet og et af Nordeuropas ældste universiteter.

Her i festsalen mærker man den dag i dag ånden fra Ørsted og Holberg, Bohr og Brahe, Krogh og Kirkegaard.

Og I kan stadig prale af nogle af verdens dygtigste forskere. Når danske publikationer rangerer højt i internationale rankings, er det blandt andet på grund af jeres enestående medarbejdere.

Også når vi taler om fremtidens skarpeste hjerner, om dem, der skal bære samfundet videre gennem klogskab og indsigt, er det svært at komme uden om KU’s studerende. Og det siger jeg ikke kun, fordi jeg selv har læst her.

Vi skal tale universiteterne op

Så I ved det, og jeg ved det: KU er guld værd for samfundet. Der er bare ét problem. Danskerne ved det ikke.

For det er jo rigtigt, som du siger, Henrik: Universiteterne er oversete i debatten. I ligger langt nede på listen over hotte emner, når der er valgkamp.  

Det skal vi have gjort noget ved. Og jeg vil gerne tage tråden lidt op fra din tale, Henrik: Vi skal have de danske universiteter til at fylde mere i debatten. Vi skal have talt universiteterne op, så alle forstår, hvor vigtige I er for demokratiet. For danskernes viden og dannelse. For Danmarks fremtid.  

Forslag til valgslogans for KU

Så lad os et øjeblik lave en lille øvelse: Hvis nu KU var et parti, der skulle stille op til valg, hvilket slogan skulle I så have? 

Man kan jo altid lade sig inspirere fra andre. Især dem, der har klaret det godt.

Så hvad med f.eks. at låne Dansk Folkepartis slogan:

”Du ved, hvad vi står for”?

Det udsagn er jo som skabt til et universitet, der har eksisteret siden 1479:

”Du ved, hvad vi står for” – våbenskjolde med fabeldyr, latin tilbage som hovedsprog. Egen fangekælder, egen domstol. Stat i staten.

Det er da power i. Men på den anden side lyder måske lidt for meget som Christiania…

Eller man kunne låne det gamle Venstre-slogan fra 1960:

”Op med humøret, ned med skatten.”

Det ville måske kræve en lille omskrivning. Måske noget i retning af:

”Op med basisbevillingerne, ned med politisk indblanding.” 

Man kunne også vælge et de nyere Venstre-slogans:

”Venstre – ved du hvor du har”

Men ved man egentlig, hvor man har KU? Jeg mener: Teologi er flyttet til Amager. Jura er flyttet med. Heste, køer, studerende og forskere er flyttet fra Frederiksberg til Dyrehospitalet i Tåstrup. Og selv Niels Bohr vil snart ikke være at finde i den historiske bygning på Blegdamsvej, men i en stor, funklende glaskasse på Jagtvej.

Så måske det nærmere er DF’s: ”Frisk pust over landet,” vi skal have fat i.   

Et slogan skal jo afspejle, hvad I virkelig står for. Essensen af jeres eksistens som universitet. Så måske man i stedet skulle vælge et slogan, som de Radikales:

”Vi stoler. På økonomer.

Vi tror. På eksperter.”

Det behøvede man ikke engang skrive om. Men det er jo på den anden side også problemet med de radikale slogans. De passer på alleJ

Og så et sidste forslag, som jeg personligt synes, er det bedste. I husker nok Socialdemokratiets slogan fra 1935: ”Stauning - eller kaos”. Her er det jo helt oplagt med et slogan, der hedder:

”Bygningsselveje - eller kaos”

Universiteterne er folkets sag

Når alt kommer til alt, må vi nok erkende, at universiteter og forskningsbudgetter aldrig for alvor bliver en folkesag.

Men det er folkets sag, at vi har god uddannelse og forskning. For ellers kommer vi ingen vegne som samfund.

Fredag den 15. marts i år gik en stor gruppe studerende og skoleelever på gaden for at demonstrere for klimaet. Jeg gik over på Slotspladsen foran Christiansborg for at lytte lidt.

Det er jo som udgangspunkt skønt, når helt unge mennesker tager noget initiativ. Men jeg studsede lidt over parolen: ”Hvorfor tage en uddannelse, hvis vi ingen fremtid har.”

For det er jo reelt omvendt: ”Hvis I ikke tager en uddannelse, så har vi ingen fremtid”

Det er jo forfærdeligt, når frustrationen er nået dertil, at de unge tænker sådan. For de har jo lige netop mulighed for at påvirke, hvilken fremtid de har. Blandt andet ved at tage en uddannelse.

KU skal tage tidens tendenser til sig

Her har vi - både som politikere og universiteter - en vigtig rolle. Vi skal give unge håb. Vi skal give dem indsigt. Vi skal give dem viden, så de kan være med til at skabe de løsninger, der gør, at vi får en bedre fremtid.  

Universitetet har alle dage været et spejl på samfundet. Rigtig mange samfundstendenser er opstået og formet på verdens universiteter.

Bare tænk på Borgerrettighedsbevægelsen i USA. Studenteroprøret i 1960’erne og 70’erne. Og senest krænkelsesdebatten og klimadebatten. 

Så på den ene side skal I stå fast på alt det, I har kæmpet for siden 1479: Søgen efter sandhed, nysgerrighed og kritisk akademisk sans. På den anden side, skal I hele tiden orientere jeg mod verden omkring jer. Tage tidens tendenser til jer. Inddrage teknologien, klimadebatten og diskussionen om fake news i undervisningen af de studerende.

Mere folkelig debat om forskningspengene

Det gælder også, når vi taler om forskningen. Vi havde en god debat her for nyligt hos Videnskabernes Selskab om, hvornår forskning er fri. 

Og jeg synes altså, der er noget modsætningsfuldt i, at I på den ene side siger, at vi som politikere skal blande os uden om, hvad forskningspengene skal bruges til, samtidig med at I gerne vil fylde mere i samfundsdebatten. I mine øjne hænger de to ting ikke sammen.

Det er forskningen, der kan skabe forandring. Det er forskningen, der kan rykke os fremad som samfund. Det er forskningen, der kan være med til at udvikle nye løsninger på de samfundsudfordringer, vi står over for.

Netop her har vi en kæmpe mulighed for, at universiteterne kan komme ind og spille en hovedrolle i samfundsdebatten. Så lad os samarbejde om at gøre forskningen til en del af den folkelige debat – og en del af løsningen på vores udfordringer. Det skylder vi hinanden og samfundet.

Egne valgslogans

Nu var vi jo så godt i gang med at finde valgslogans. I har faktisk fundet et fremragende ét i jeres nye rekrutteringskampagne: 

”Fordi verdens problemer ikke løser sig selv.”

Det slogan ville jeg ønske, jeg selv havde fundet på.

Jeg bakser stadig med mine egne valgslogans. Jeg vil jo gerne hjælpe med til at gøre universiteterne mere synlige. Så hvad med:

”Stem på Tommy og få højere H-index!”

Eller det mundrette:

”Op med VIP-TAP-ratioen, fordi vi ikke har råd til andet.”

Men det bliver nok alligevel lidt for indforstået. Så måske jeg bare skulle holde mig til:

”Pas på Tommy, han er ny i politik.”

Vi står sammen i ønsket om at skabe forandringer

Selvom jeg er ny i universitetspolitik, og I har over 500 års erfaring, så ved jeg, at vi står sammen i ønsket om at skabe forandringer, der kan komme samfundet til gavn.

Den dagsorden håber jeg, I vil samarbejde med mig om i fremtiden. Slogan eller ej.

Så skal vi ikke alle sammen rejse os og udbringe en skål for KU?

Senest opdateret 13. juli 2020