Kontoret består af tre enheder: Økonomienheden beskæftiger sig med budget, økonomistyring og tværgående styringsopgaver på kontorets område, herunder finanslovsarbejde, grundbudgetter udgiftsopfølgning mv.
Regnskabsenheden varetager styrelsens regnskabsopgaver på drifts- og tilskudsbevillinger samt SU-området og varetager herudover styrelsens rejsebestillinger og -administration. Bevillingsenheden er etableret i Svendborg og varetager bevillingsadministration for projekttilskudsordninger på forsknings- og innovationsområdet.
Vores opgaver i kontoret omfatter bl.a.:
- Udarbejdelse af og opfølgning på styrelsens driftsbudget (lønbudgetter, kontorbudgetter mv.) samt den del af styrelsens tilskudsøkonomi, der vedrører projektbevillinger o.l.
- Udvikling af økonomistyring og analyser, herunder styrket datagrundlag og koncepter til ledelsesinformation
- Styrelsens regnskabsopgaver, herunder regnskab for både drifts- og tilskudsbevillinger samt SU-området og administration af økonomisystemerne (Navision, IndFak, RejsUd mv.)
- Rejsebestillinger og –administration, rejsecenterfunktion, håndtering af udlæg, kreditkort mv.
- Bevillingsadministration af tilskudsordninger under Danmarks Frie Forskningsfond og styrelsen samt og EU-tilskudsordninger, herunder kontrol af regnskaber, behandling af administrative ændringsanmodninger mv.