Vurdering og Anerkendelse
I kontoret vurderer og anerkender vi udenlandske uddannelser med henblik på at understøtte, at kvalifikationer fra andre lande kan anvendes bedst muligt på det danske arbejdsmarked og i det danske uddannelsessystem.
Kontorets viden om udenlandske uddannelsessystemer bidrager samtidig til styrelsens og ministeriets øvrige opgaveløsning. Vurdering og Anerkendelse foretager ca. 4.000 konkrete vurderinger årligt.
Vores opgaver omfatter bl.a.:
- Vurderinger og andre udtalelser om udenlandske uddannelseskvalifikationer efter lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer mv.
- Information om udenlandske uddannelser til brug for anerkendelse i Danmark og om danske uddannelser til brug for anerkendelse i udlandet
- Anerkendelse af udenlandske lærerkvalifikationer i forhold til folkeskolen, gymnasieskolen mv.
- Information om adgang til lovregulerede erhverv og koordinering af reglerne efter EU’s anerkendelsesdirektiv
- Sekretariatsbetjening af Kvalifikationsnævnet, som behandler studerendes klager over meritafgørelser mv.
- Deltagelse i internationalt samarbejde om anerkendelse af kvalifikationer efter Lissabonkonventionen
- Europæisk Kvalifikationsramme (EQF) og Dansk Kvalifikationsramme for Livslang Læring
- Sagsbehandling til brug for styrelsens tildeling af SU til uddannelse i udlandet.
Kontorchef Mikkel Buchter
Senest opdateret
24. januar 2022