Gå til indhold

Biomarkører: En genvej til effektiv individuel smertebehandling

Lægemidlernes optagelse, omsætning og effekt er stærkt påvirket af flere faktorer, herunder genetiske, fysiologiske og psykologiske mekanismer. Derfor forskes der i anvendelse af nye analytiske og højteknologiske metoder til identifikation af ”biomarkører”.

Indsendt af

Aalborg Universitet

Resumé

I Danmark lider ca. hver femte borger af kroniske smerter. Lægemiddelindustrien investerer massivt i udvikling af nye smertepræparater, men kun meget få kommer på markedet grundet manglende effekt eller for mange bivirkninger.

Behandling af smertepatienter baseres i vid udstrækning på standardiserede doser og proceduremanualer uden hensyntagen til individuelle forskelle i effekt. Lægemidlernes optagelse, omsætning og effekt er stærkt påvirket af flere faktorer, herunder genetiske, fysiologiske og psykologiske mekanismer. Derfor forskes der i anvendelse af nye analytiske og højteknologiske metoder til identifikation af ”biomarkører”, som i klinisk praksis kan bruges til at karakterisere smertepatienter fysiologisk og forudsige, om en given behandling har effekt for den enkelte patient. Således kan tilfældighedsprincippet erstattes af en evidensbaseret metode, som muliggør skræddersyet individuel behandling og optimering af lægemiddelforbruget. Samtidig kan biomarkørerne bruges i udviklingen af nye præparater.

Udover bedre og billigere patientbehandling er der store potentialer for den danske lægemiddelindustri og metoderne kan tiltrække lægemiddelafprøvning til Danmark.

Udfordring og muligheder

Den samfundsmæssige udfordring er at optimere og rationalisere medicinsk behandling således at: 1) medicinforbruget nedbringes, 2) patienten oplever bedre effekt af behandlingen, 3) patienten oplever færre bivirkninger, 4) der opnås kortere hospitalsindlæggelser, 5) der er færre sygedage.

Udvikling og implementering af avancerede højteknologiske biomarkører og statistiske modeller, som tager højde for den enkelte patients profil, kan bruges til at forudsige effekt og bivirkninger af et givet lægemiddel. Der er de seneste år sket en markant udvikling inden for mekanismebaserede biomarkører indenfor smertebehandling. I denne udvikling indgår en række elektrofysiologiske, psykofysiske og biokemiske variable. Ved hjælp af værktøjer til klassifikation af de mange variable kan disse i synergi udgøre en fysiologisk karakteristik af patienten og dermed bidrage til at forudsige hvilken medicin, der skal anvendes og dets effekt. Herved er skabt et solidt grundlag for udvikling af egentlig mekanismebaseret og individualiseret behandling.

Danmark har en førende international position inden for eksperimentel og klinisk smerteforskning. I kraft af mangeårig tværfaglig forskning rådes der over avancerede teknologiske platforme af kvantitative smertebiomarkører. Gennem en national satsning vil synergien mellem disse teknologier kunne skabe en solid international konsolidering af Danmarks position inden for området. Dette vil ud over forbedret patientbehandling med samfundsøkonomisk betydning samtidig føre til nye virksomheder inden for området samt tiltrækning af specialiserede lægemiddelafprøvninger til Danmark.

Målsætning

  • At karakterisere smertesystemet hos patienter og skræddersy individualiseret og effektiv mekanismebaseret medicinsk smertebehandling baseret på anvendelse af avancerede og højteknologiske biomarkører
  • At øge innovation ved at udvikle metoder i samarbejde med medico-industrien
  • At optimere udviklingen og afprøvningen af nye smertestillende lægemidler i samarbejde med lægemiddelindustrien

Innovationsbehov

15-20 % af den danske befolkning lider af kroniske smerter. Kroniske smerter er sammensat af mange underliggende mekanismer, og behandlingen er generelt utilstrækkelig, da man ikke kan forudsige, hvilken medicin der vil virke bedst og/eller give færrest bivirkninger. Smerter er blandt de dyreste områder for det danske sundhedsvæsen, og mange kroniske patienter mister tilknytningen til arbejdsmarkedet. Der tabes i dag ca. 1 million arbejdsdage i Danmark grundet smerter.

Udvikling af nye smertestillende præparater har meget høj prioritet blandt mange internationale lægemiddelvirksomheder. Gennem en strategisk og tværfaglig innovationssatsning vil Danmark kunne opnå en endnu stærkere international position inden for udvikling af avancerede højteknologiske smertebiomarkører som på sigt kan 1) forbedre behandling, 2) reducere omkostninger samt 3) positionere Danmark som førende inden for mekanismebaseret eksperimentel og klinisk afprøvning af nye lægemidler under udvikling.

Udvikling af avancerede testplatforme vil kunne tegne en helt ny industri, som potentielt også kan føre til identifikation af biomarkører for lægemidlers effekt inden for andre områder, eksempelvis indenfor psykiatrisk behandling.

De danske forudsætninger

Danmark har en årelang tradition for tværfagligt samarbejde inden for eksperimentel og klinisk smerteforskning med henblik på udvikling af en højteknologisk testplatform af biomarkører. Desuden er der veletablerede samarbejder mellem smerteforskere, CROs (contract research organisations) og med den nationale og internationale medico-tekniske og farmaceutiske industri.
Nærværende indsats vil yderligere konsolidere disse samarbejder.

Der er ligeledes en intensiveret politisk indsats for at sikre gode vilkår for netop denne type aktivitet i Danmark, der nu har Europas korteste behandlingstid for kliniske afprøvninger. Det nationale tværfaglige team af eksperimentelle og kliniske smerteforskere tæller 140-180 højt profilerede personer, og danske CROs (som CCBR) har en meget stærk international position. Dette sammen men en portefølje af 30-40 samarbejder med den nationale og internationale lægemiddelindustri omkring udvikling og afprøvning af nye smertepræparater, skaber rammerne for en fortsat unik innovations satsning i Danmark inden for området.

Effekter og potentialer

Invaliderende kroniske smertetilstande kan blive diagnosticeret/profileret på en helt ny måde, der vil skabe bedre forståelse hos såvel patient som behandler. Denne viden kan anvendes til individualiseret valg af lægemidler med henblik på optimal effekt og minimale bivirkninger. Ved den enkelte behandling er der en direkte besparelse på grund af nedsat medicinforbrug, hurtigere behandling, bedre livskvalitet, fastholdelse på arbejdsmarkedet og eventuelt kortere indlæggelser.

Forskningsresultaterne og de avancerede mekanismebaserede metoder kan vide¬rebringes til andre kliniske specialer såsom psykiatrien, neurologien, gynækologien og gastroenterologien. Yderligere vil metoderne have stor berettigelse i den tidlige udvikling af nye lægemidler, både præklinisk og i kliniske afprøvninger. Herved kan der etableres en platform for nye internationale samarbejder, innovation og samspil med den medico-tekniske og farmaceutiske industri.

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 05. april 2013