Indsendt af
Aalborg Universitet
Resumé
Elektronisk kommunikation ses i dag som en helt afgørende faktor for erhvervsmæssige og sociale aktiviteter. Danmark har en tilgængelighed til denne kommunikation, som er blandt de højeste i verden.
Når der ses på udbredelsen og anvendelsen af bredbånd ligger Danmark ligeledes blandt de absolut førende lande. Det er et politisk ønske, at denne position bevares og udbygges, jf. regeringens ønske om at sikre 100 Mbit/s forbindelser til alle i 2020.
En moderne bredbåndsinfrastruktur skal understøtte og stimulere innovation og vækst samt i erhvervslivet samt øge livskvalitet for borgerne. En fuldt udbygget avanceret højhastighedsinfrastruktur, der understøtter multimodal kommunikation og interaktion faciliteret af smarte tjenester og applikationer, vil endvidere styrke Danmarks konkurrenceevne og globale position og tiltrække investeringer fra udlandet.
Udfordring og muligheder
Smart elektronisk kommunikation baseret på konvergerede teknologier indeholder muligheder for at adressere de store samfundsudfordringer: stagnerende økonomisk vækst; velfærdssystemet under pres; manglende deltagelse i den traditionelle demokratiske proces; klima- og ressourceudfordringer.
Smart og gnidningsfri multimodal kommunikation mellem produktionsenheder, personer, institutioner og udstyr kan åbne for nye dimensioner, kvaliteter og potentialer i global og national arbejdsdeling; i sociale netværk og ressourceanvendelse. Realisering af disse potentialer indeholder en række udfordringer både på udbudssiden og på efterspørgselssiden.
En videreudvikling af den højhastighedsinfrastruktur, der er under opbygning på markedsvilkår vil ganske vist nå ud til langt de fleste hustande og virksomheder. Der vil imidlertid være områder, hvor dette er en udfordring, som kræver teknologisk og organisatorisk innovation, feks faciliteret af offentlige tiltag.
Men en langt større udfordring er opbygning af en sammenhængende infrastruktur, der kan levere nye multimodale serviceydelser og applikationer. Der er store muligheder i i udvikling af disse og i at fremme anvendelsen i forskellige sektorer.
Udfordringen er bl.a. at skabe den nødvendige viden og uddannelse og skabe det rette samarbejde og sammenhæng mellem virksomheder, herunder SMV’er og offentlige institutioner. Dette kræver en kraftig innovationsindsats i en fornyet form for privat-offentligt samarbejde.
Innovationsbehov
Der er behov for både teknologisk forskning og organisationsmæssig udvikling og nytænkning. På det teknologiske område er der brug for smarte kommunikationsprotokoller og -algoritmer, der inddrager en række metoder og teknikker (såsom machine learning, beslutningsstøtte, videndeling mm,) til at udvikle multimodal kommunikation mellem netværksforbundne enheder. De skal endvidere anvendes til at udvikle kognitiv netværks- og brugeradfærdsadaption med henblik på dynamisk at planlægge og tilpasse tilgængelige netværks- og serviceressourcer.
Tingenes Internet (Internet of Things) er et udviklingsområde, der kræver specielt fokus. På dette område mødes udvikling af teknologi, organisation og efterspørgsel/ indhold.
F.eks skaber udvikling af context aware sensor-teknologier mulighed for at koble tingene (fysiske enheder) til nettet og dermed kan de indgå i det ’smarte’ innovationsparadigme, som dækker over næsten alt: smart home, smart office, smart grids, smart governance – hvor det smarte består i, at sammenkoblede ting, personer, organisationer og tjenester genkendes indbyrdes, reagerer relevant på dette og transformerer sammenkoblingen til samarbejde.
Konsortiet, der løfter dette innovationsbehov bør omfatte hele værdikomplekset på området med bl.a. følgende deltager, der har arbejdet sammen i forskellige projektkonstellationer inkl. Internationale samarbejdspartnere på særlige områder: AU, AAU, teleoperatør (TDC/ Telenor), kabel tv udbyder (YouSee), IKT udstyrsproducenter (Motorola/ Ericsson), NETS, DR, Oslo Universitet (Internet of Things expertise), FTW (fremtidens telenet ekspertise), 5G center, Surrey University.
Projektbudget 90 mio DKK.
De danske forudsætninger
Danmark er aktuelt placeret i den øvre ende i internationale sammenligninger med hensyn til anvendelse af e-tjenester – især hvad angår offentlige tjenester, der bevidst er fremmet gennem offentlig efterspørgsel.
Hvis denne position skal fastholdes og udvikles er der behov for en yderligere udvikling af nye innovative serviceydelser og applikationer - også til den private sektor, hvor der ikke er en specielt avanceret dansk position.
Der er en dansk tradition for avanceret privat-offentligt samarbejde (f.eks. udvikling af høreapparater og byggeteknologi), som bør udvikles på ’smart kommunikationsområdet’.
Den danske tradition bygger på, at Danmark har en velfungerende offentlig administration, sundheds- og undervisningssystem mm. Dette er en vigtig forudsætning, når der skal forandres, effektiviseres og forbedres ved brug af teknologier.
Andre forudsætninger, der i denne forbindelse er gunstige er, at undersøgelser har vist en høj grad af fleksibilitet og forandringsparathed, at der er en omfattende underskov af fleksible SMV’er og endelig at der allerede er en udbredt anvendelse af højteknologiske løsninger.
Effekter og potentialer
Hvor man i de sidste 20 til 30 år har talt om det IKT-baserede samfundsmæssige paradigme, er dette ved efterhånden at blive realiseret. IKT spiller en central rolle i langt de fleste sociale og erhvervsmæssige sammenhænge. Den store udfordring består nu i at udfolde de samfundsmæssige potentialer, som anvendelsen af informations- og kommunikationsteknologierne indebærer.
De potentielle effekter er indenfor de ovennævnte samfundsmæssige udfordringer i form af stagnerende produktivitet og økonomisk vækst, pres på velfærdssystemet, klima og ressourcer, mv.
En fornyet innovation i samspillet mellem infrastrukturudvikling og udvikling af nye anvendelser kan derfor medvirke til at løse store samfundsmæssige udfordringer i Danmark og samtidig bidrage til at styrke danske positioner internationalt indenfor nye IKT-anvendelser, serviceydelser og applikationer.
Udfordringer består netop i kombinationen af ydelser og indarbejdelsen af ydelser i komplekse systemer. Her har Danmark både fordele og muligheder på de internationale markeder.