Indsendt af
Aalborg Universitet
Resumé
De vestlige velfærdsstater står overfor demografiske udfordringer med en aldrende befolkning. Sundhedsteknologier kan understøtte transformationen af velfærdsstaternes ydelser til borgerne, så det bliver muligt at opretholde kvalitet og produktion med reduceret ressourceforbrug.
Aktivering af borgernes egne ressourcer er i denne sammenhæng helt centrale. Den demokratiske udfordring er at forbygge social ulighed og skabe lige og borgernær adgang i digitaliseret sundhed. Forskningsområdet undersøger hvordan man kan kombinere teknisk og organisatorisk innovation. Fokus er borgernes ressourceforbrug, patientsikkerhed, empowerment og forbedringer i patient forløb.
Udfordring og muligheder
Danmark og andre velfærdsstater står overfor nogle demografisk skabte udfordringer med en stadig aldrene befolkning. Sundhedsteknologier tiltænkes en strategisk rolle i at transformere velfærdsstaters ydelser til borgerne, således at kvaliteten kan opretholdes, produktion øges men ressourceforbrug – i bedste fald – sænkes. Aktivering af borgernes egne ressourcer, blandt andet gennem patient empowerment er et middel hertil. Alligevel mangler der konceptuelle og koordinerende indsatser til at evaluere implementeringsprocesser og lede transformationsprocesserne.
Den humanistiske grundide om at inddrage folks egne meninger herunder patientens egen opfattelse af sit helbredproblem er tiltalende, men også en demokratisk udfordring: hvordan forbygges social ulighed, lige og borgernær adgang i digitaliseret sundhed? Monitorering og evaluering af udvalgte praksisser, der udfolder sig omkring befolknings sundhedskommunikation, ex. på nettet, i hverdag og i sammenhæng med deres sundhedsforbrug og behandlingsforløb kan facilitere borgernes ejerskab, innovere produktudvikling og organisering af ibrugtagning.
Målsætning
Projektet søger at bidrage til sundhedsinterventioner med det formål at undersøgelser vil vise 10% øget patienttilfredshed. Den humanistiske tilgang er nødvendig specielt i tværsektoriel samarbejde.
Forslaget sigter mod at udvikle og evaluere brugen af IKT-baserede velfærdsteknologier, der understøtter et sammenhængende patientforløb, skaber bedre mulighed for at borgere kan fungere længere og med højere livskvalitet i primær sektor, og som er meningsfulde og nyttige for patienter og sundhedsprofessionelle.
Innovationsbehov
Der ofte store forventninger til IKT-løsninger på sundhedsområdet. Derfor er der behov for at beskrive og evaluere tværgående implementeringsstudier, der ændrer relationerne mellem sundhedsinstitutionerne, produktansvarlige og borgerne med henblik på at identificere problemstillinger og innovationsbehov af både tekniske og organisatorisk, praktisk og etisk karakter.
For at få det optimale ud af mulighederne er der brug for en dybere forståelse af den kommunikative og hverdagslige kompleksitet, som de enkelte IKT-løsninger indgår i. Dvs. dels deres forankring i borgerens hverdag og i den sundhedsprofessionelles arbejdspraksisser, og dels deres samspil med andre kommunikationsflader mellem borger og sundhedsvæsen.
Det skal således undersøges hvordan eksempelvis videotransmitteret kommunikation med sundhedsprofessionelle kan indgå i et frugtbart samspil med skriftlig kommunikation på print eller online, kvantitative data om sundhedsstatus, der genereres automatisk, og almindelige hjemmebesøg.
Desuden skal det undersøges hvilke nye krav til sundhedsprofessionelle, patienter og pårørende, indførelse af IKT-baserede velfærdsteknologier stiller, fx i form af ny krav til inter-professionelt samarbejde, kommunikative kompetencer eller egenomsorg. Konkret kan det ske i forbindelse med Living Labs eller lignende projekter, der integrerer brugerdeltagelse, grundig analyse og teknologisk innovation.
Prioritering af forskningsområdet skal yderligere understøtte universiteternes særlige neutrale og samfundsbevarende position ift. de involverede parter, sundhedsinstitutioner, leverandører og foreninger, tillige med udviklingen af uddannelser til varetagelse af nye e-empowerments opgaver og problematikker og videnspredning.
De danske forudsætninger
Danmark gælder i international sammenhæng som værende langt foran med udvikling af ikt-løsninger i offentlig sundhedsregi og til inddragelse af borgerne. Politisk fokus på innovation som vækstkraft i velfærdstaten betyder at infrastrukturen er der for at mange partnere og universiteter fælles slår kræfterne sammen.
De udviklede humanistiske og samfundsvidenskabelige tilgange til brugerorientering og demokrati ift sundhedsvæsenet giver en stærk grundlag til innovative, borgernære løsninger. Oplagte partnere udenfor universiteter er private virksomheder, Danske Regioner, Region Midt, Region Nord og UCN.
Effekter og potentialer
Effekter vil på produktsiden være mere demokratisk produkter, ift. til at de er nyttige og meningsfulde for alle dets centrale brugergrupper, ex. sundhedsprofessionelle og patienter og borgere. På organisationssiden vil det give indsigter i organisatorisk innovation og tranformationsledelse. Begge resultater vil styrke produktivitet, styrke konkurrenceevne såvel på nationalt som europæisk plan og understøtte bærende ideer, der begrunder velfærdssamfund.