Gå til indhold

Fødevarer og sundhed

Ny viden om fødevarer kan bidrage til at løse mange sundhedsmæssige udfordringer og åbne nye muligheder for at begrænse væksten af livsstilssygdomme både nationalt og globalt. Omkostningerne til behandling heraf er uholdbar taget den aldrende befolkning i betragtning.

Indsendt af

Aarhus Universitet

Resumé

Ny viden om fødevarer kan bidrage til at løse mange sundhedsmæssige udfordringer og åbne nye muligheder for at begrænse væksten af livsstilssygdomme både nationalt og globalt.Omkostningerne til behandling heraf er uholdbar taget den aldrende befolkning i betragtning.

Nye løsninger til udfordringerne på sundhedsområdet kræver stor ekspertise inden for produktion af fødevarer, fødevarekemi og -teknologi, forbrugeradfærd og præferencer, samt sundhed- og ernæringsforskning.

Denne tværdisciplinære ekspertise bringes i spil for at levere sunde alternativer, som forbrugerne faktisk har lyst til at spise. Danmark har en stor fødevareindustri, der i samspil med de videnskabelige miljøer, vil kunne skabe en international førerposition på området, der vil skabe mulighed for at nedsætte sundhedsudgifterne samt åbne mulighed for nye eksportmarkeder.

Udfordring og muligheder

Ny viden om fødevarers ernærings- og sundhedsmæssige egenskaber kan bidrage til at løse en række sundhedsmæssige udfordringer i forhold til forebyggelsen af livsstilssygdomme herunder stress, fedme, Type II diabetes og hjerte-kar-sygdomme.

Frem for udelukkende at fokusere på behandling er der behov for udvikling af alternative strategier, der kan reducere risikoen for sygdom. Sunde og velsmagende råvarer og færdigvarer skal understøtte forbrugerne i at tage det sunde valg. Antallet af nye fødevarer rige på iboende eller tilsatte sundhedsfremmende indholdsstoffer rettet mod specifikke sygdomme skal øges.

Der er specifikt behov for fødevarer målrettet forbrugersegmenter med særlige behov bl.a. småt spisende ældre samt børn og unge.

Almen sund og nærende kost skal på dagsordenen, så det gode og sunde liv bevares. Det vil åbne nye muligheder for at begrænse den eksplosive vækst af livsstilssygdomme både nationalt og globalt samt skabe basis for nye markeder ikke mindst set i lyset af en voksende global middelklasse.

Befolkningens opfattelse af og holdninger til fødevarers sundhed skal tænkes ind samtidig med at det er nødvendigt at sætte fokus på smag og oplevelse af fødevaren og den kontekst, den indgår i. Der er behov for at sætte fokus på forbrugernes vaner ift. sund kost. Også hvilke muligheder vi har for at påvirke befolkningen. Når det nu er så åbenlyst at sunde fødevarer giver sundhed, hvorfor spiser vi dem så ikke?

Målsætning

Målet er at producere nye fødevarer, som giver forbrugerne forbedret sundhed og velvære og som lever op til forbrugernes forventninger til kvalitet og god smag. Midlet hertil er at ændre på råvarens indhold af nærings- og sundhedsfremmende indholdsstoffer, der besidder en naturlig funktionalitet ud fra et sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende perspektiv.  Endelig er det målsætningen at ændre befolkningens adfærd til at spise sundere.
Dette vil føre til:

  • Nedsat forekomst af patienter diagnosticeret med livsstilssygdomme.
  • Øget trivsel hos patienter med livsstilssygdomme pga. reduceret afhængighed af medicinske behandlinger.
  • Reducerede udgifter til behandling.
  • Øget velvære i alle befolkningsgrupper og særligt i den aldrende befolkning.
  • Bedre sundhedstilstand i den gennemsnitlige befolkning.
    Innovationsbehov

Der er behov for at bistå fødevareindustrien med viden, der bidrager til udvikling af nye sunde og innovative fødevarer. Overordnet set er der behov for at producere nye fødevarer med særlige sundhedsmæssige potentialer, re-designe eksisterende fødevarer til sundere versioner, og udvikle fødevarer, der er målrettet til specifikke livsstilssygdomme eller befolkningsgrupper med særlige behov.

Forslag til konkrete innovationer:

  • Fødevarer med lavere energitæthed, salt, sukker og fedtindhold og højere fiberindhold med bevarelse af sensorisk kvalitet.
  • Fødevarer, som giver øget mæthed og oplevelse af velvære.
  • Fødevarer med øget indhold af naturligt forekommende og tilsatte biologisk aktive indholdsstoffer i fødevarer og metoder til at optimere disse.
  • Bevarelse af sundhedsfremmende indholdsstoffer i forarbejdede produkter ved optimering af teknologiske processer, pakning og opbevaringsforhold.
  • Udvikling af produkter, hvor fraktioner eller ekstrakter fra fødevarer med biologisk aktive indholdsstoffer inkorporeres i forskellige sammensatte fødevarer.
  • Nano-indkapsling af biologisk aktive stoffer med henblik på at maskere en uhensigtsmæssig smag og undgå reduktion af biologisk aktivitet.
  • Kliniske undersøgelser, hvor effekten af nye fødevarer valideres på visse befolkningsgrupper og på patienter med livsstilssygdomme.
  • Epidemiologiske befolkningsundersøgelser som følger op på de nye tiltag inden for ernæring og sundhed.

Der er også behov for at sætte fokus på sunde madvaner gennem information og kampagner, så forbrugerne spiser sundere og ikke overspiser. Interventionsstudier, hvor forbrugere over tid vænnes til smagen af et sundere produkt, er én strategi, som har vist sig at virke.

Den manglende innovationskraft tilskrives blandt andet holdningen til udvikling af nye produkter, men også detailleddets indflydelse på vareudbuddet i butikkerne har betydning. Fødevareindustrien kan blive mere innovativ ved at forholde sig mere kritisk til egen rolle i samfundet i forhold til sundhed.

Behovet for at kunne dokumentere fødevarernes sunde egenskaber vil øges. Samtidig er virksomhederne under hårdt pres og har brug for initiativer, der kan fastholde omsætning og markedsandele og som kan imødegå en række globale udfordringer. Dette vil påvirke indtjeningsevnen. Især kan SMV’erne have behov for at udvikle fødevarer som niche produkter, der kan indgå i behandlingen af en række sygdomme.

De danske forudsætninger

Fødevareindustrien står for næsten en femtedel af den samlede danske eksport, og erhvervet består både af helt store virksomheder og mange SMV’er.

Det er vigtigt, at der etableres et konsortium af virksomhedsrepræsentanter og forskere, der repræsenterer hele fødevarekæden, som skal fokusere på at levere nye fødevareprodukter med målrettede funktioner til de mange sundhedsmæssige udfordringer. Disse kan anvendes til at forbedre sundhed og trivsel, og derved mindske behovet for omkostningstung behandling.

Effekter og potentialer

Ny viden om fødevarer med særlige sundhedsgavnlige egenskaber kan bidrage til at løse en række samfundsudfordringer i forhold til sundhed og ernæring, hvor fokus er på både forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme.

Effekten vil være, at sundhedsudgifterne vil kunne nedsættes, da antallet af livsstilssygdomme forventes reduceret og beskæftigelsen og indtjeningen for danske og udenlandske fødevarevirksomheder vil kunne øges gennem eksport af sunde fødevarer.

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 13. marts 2013