Indsendt af
Aarhus Universitet
Resumé
Der er et udtalt behov for generelt at øge ressourceeffektiviteten i produktionen og forbruget, hvis den økonomiske vækst skal fortsætte. Der er behov for udvikling af en flerhed af teknologier for at adressere denne problemstilling på global skala.
Der skal satses på udvikling af produktionsprocesser baseret på ”green-technology principles” inden for life-science – et meget bredt område som er af afgørende betydning for det danske samfund og erhvervsliv.
Der skal udvikles grønne og bæredygtige processer inden for udvinding af sjældne jordarter og metaller, og indvinding af fosfor skal ske på en så bæredygtig måde som muligt. Desuden skal genanvendelse af produkter og materialer finde sted i langt større omfang og være meget mere teknologisk avanceret, ved bl.a. udvikling af intelligente genanvendelsesprocesser.
En strategisk forskningssatsning inden for disse områder vil tilsammen øge ressourceeffektiviteten i samfundet. En forudsætning for udviklingen af disse teknologier er imidlertid de rette uddannelsesmæssige rammer og en gentænkning af særligt de tekniske og naturvidenskabelige fag i retningen af ”grønne teknologier”.
Udfordringer og muligheder
Verden står over for nye og meget store udfordringer mht. ressourceknaphed, som vil få globale konsekvenser af både teknologisk og politisk karakter. Det moderne samfunds vækst er baseret på anvendelsen af uorganiske og organiske primære ressourcer.
Hvordan kan vi opretholde den høje levestandard og skabe økonomisk vækst, når vi samtidig står over for store udfordringer mht. forsyning af bl.a. energi, råstoffer, fødevarer og vand på en bæredygtig måde?
Der er et stort behov at udvikle nye innovative processer og teknologier til at øge ressource-effektiviteten og genanvende materialer baseret på både vugge-til-vugge koncept, intelligente genanvendelsesteknologier og processer med henblik på at sikre fortsat økonomisk vækst i alle verdensdele.
Konkret vil manglen på uorganiske råstoffer som fx metaller og fosfor skabe både teknologiske og politiske udfordringer. Mange metaller forekommer ikke kun i begrænsede mængde, men forefindes desuden kun få steder i verden. Metaller og fosfor er derfor primære mål for spekulation og prismanipulation, og de er forudsagt til at være ekstremt økonomisk ustabile og har allerede været genstand for politiske og økonomiske konflikter.
Men øget ressourceeffektivitet er ikke kun en teknologisk, men også en socio-økonomisk udfordring. Der består en stor udfordring i at etablere et prioriteringsgrundlag og skabe effektive regulerings-incitamenter, så de forskellige samfundsaktører, herunder forbrugerne, udvikler og implementerer den samfundsøkonomisk mest hensigtsmæssige ressourceudnyttelse, med minimal miljø- og sundhedsbelastning.
Målsætning
Målsætningen er at gøre Danmark til et globalt fyrtårn inden for udvikling og design af nye, grønne og bæredygtige teknologier. Dette er kun muligt hvis en bottom-up og en top-down tilgang kombineres. Udvikling af uddannelser med henblik på at indarbejde ”green-technology principles” inden for naturvidenskab og teknik er nødvendig for at imødekomme de meget store udfordringer, som erhvervslivet står overfor. Parallelt med den teknologiske udvikling er der behov for at skabe et prioriteringsgrundlag og reguleringsincitamenter for den optimale samfundsindsats, og barrierer for implementering skal afdækkes.
Innovationsbehov
Danmark skal satse på uddannelse, forskning og teknologier baseret på ”green-technology principles” for at medvirke til at fremme processer og knowhow inden for produktkategorier, der optimerer design af produkter ved at minimere råvare- og energiforbrug, og samtidig reducerer miljøpåvirkninger til et minimum. ”Green-technology principles” får afgørende betydning for udviklingen af næste generations produkter inden for lægemiddel- og agro-produkter, fødevarer og materialer.
Danmark kan blive en central bidragsyder til løsningen af de globale udfordringer, såfremt innovationsindsatsen - både den offentlige og den private - inden for uddannelse, forskning, teknologisk udvikling, markedspotentiale og jobskabelse integreres.
En succesfuld innovationsindsats inden for ressourceeffektivitet afhænger bl.a. af nytænkning af uddannelser inden for naturvidenskab og teknologi og er af afgørende betydning for at skabe de nødvendige forandringer. Derfor skal uddannelser nytænkes, således at grønne og bæredygtige teknologier bliver integreret i uddannelsesforløbet, så fremtidige kandidater kommer ud i samfundet med ”en bærebølge” af kreativitet og entusiasme inden for de nye teknologier.
En ambitiøs genanvendelsesstrategi bør ses meget bredere end den traditionelle genbrugstanke, der blot er en genanvendelse (omsmeltning) af materialer”, fx glas og jern. En mere intelligent genanvendelse af disse produkter bør være, at når de er blevet forbrugt, skilles de igen ad i molekyler og samles til nye produkter.
Dette vil kræve helt ny videnskab og teknologi. Eksempelvis kan plastik medbrydes til polymere byggestene, som kan genanvendes som råstof i produktionen af bl.a. nye polymere med forbedrede egenskaber
Inden for metaller består behovet i at skabe nye teknologiske processer til genanvendelse af metaller, hvor de udviklede genudvindingsteknologier er baseret på miljøvenlige processer.
En speciel udfordring vil være metallerne ”de sjældne jordarter” (mineraler). Mange af de sjældne jordarter forekommer kun i begrænset mængde og er svære at få ”rene”, da de ofte kun findes sammen med andre meget giftige metaller. Det har derfor store miljømæssige omkostninger at udvinde disse metaller.
Det er tilsvarende en udfordring ved genanvendelse af de sjældne jordarter fra affald og spildevandsslam. Her kan Danmark spille en helt central rolle ifm. mineraludvinding i Grønland, og det er målet at bidrage til at udvikle innovative processer og teknologier, der kan minimere miljøpåvirkningen ved en evt. udvinding af disse mineraler, ikke kun i Grønland, men også andre steder i verden. Danmark har endvidere banebrydende teknologier til kortlægning af mineralressourcer.
Ift. fosfor, som er helt afgørende for produktionen af bl.a. fødevarer, estimeres det, at der måske kun er til 50-100 års forbrug tilbage. Mængden af fosfor i landbruget kan reduceres ved udvikling af bedre og mere effektive og miljøvenlige plantebeskyttelsesmidler, hvori bl.a. fosfor indgår.
Danmark bør inden for agroforskning og udvikling bidrage til at udvikle bedre og mere miljøvenlige produkter, der fx udvaskes langsommere i naturen. Teknologier til bedre fosforoptagelse og udnyttelse i kvæg, svin og fjerkræ vil også være væsentlige innovationer, ligesom udvikling af miljøvenlige genindvindingsprocesser fra rensningsanlæg, gylle og slagterier vil kunne bidrage til at ”forlænge fosforressourcens levetid”.
Endelig er der er behov for at sammentænke teknologisk og social innovation, herunder afdækning af værdier og praksis hos potentielle brugere af innovative produkter, samt undersøge barrierer forbundet med integration af nye innovative elementer.
De danske forudsætninger
Dansk forskning er på miljø- og energiområdet internationalt anerkendt, og danske virksomheder er langt fremme med hensyn til udvikling af ressourceeffektive, klima- og miljøvenlige teknologier. I 2012 lå Danmark på en global førsteplads i The Global Cleantech Innovation Index, og danske virksomheder eksporterede i 2010 for knap 110 mia. kr. energi- og miljøteknologi.
Alene det globale marked for kortlægning af mineraler estimeres til ca. 1.5 mia. DKK og er stigende. I dette marked har Danmark banebrydende teknologi, der relativt let kan udvikles til at erobre en god del af dette marked.
Der er således et stort potentiale for at udbygge positionen som et grønt foregangsland, både som udvikler, bruger og eksportør af ny viden og teknologi indenfor bæredygtige teknologier, løsninger og serviceydelser.
Effekter og potentialer
Der er et stort markeds- og vækstpotentiale i en innovationsindsats indenfor ressourceeffektivitet. Grøn viden og teknologi efterspørges i stigende grad globalt, og lande som Kina, USA og Sydkorea har foretaget massive investeringer på området.
Den stigende efterspørgsel giver særdeles gode eksportmuligheder for virksomheder, der udvikler og producerer avanceret teknologisk udstyr og know-how, men også nye muligheder for systemeksport af innovative serviceydelser som eksempelvis ressourceforvaltningsmodeller, reguleringsværktøjer og scenarieanalyser.
Perspektiverne for innovationsindsatsen er derfor at bidrage markant til at positionere Danmark yderligere som en central spiller i den globale, grønne udvikling til gavn for dansk økonomisk vækst og beskæftigelse.