Indsendt af
Agrotech
Resumé
Den globale middelklasse forventes at vokse med over en milliard frem mod 2020. Denne klasse ønsker en mere animalsk-baseret diæt og har købekraften til at efterspørge det. Det kræver andre måder at sikre foder til Danmarks animalske produktion. Grøn biomasse er langt fra udnyttet og kan ud over at levere energi i fremtidens efterspørgsel efter substitutter til hidtidigt fossilt-baserede produkter også levere høj-værdistoffer til den farmaceutiske- og fødevareindustrien. Og den leverer også værdistoffer som protein til at fastholde og udbygge den animalske industri i Danmark.
En kombination af udnyttelse af allerede værdsatte stoffer og nye ekstrationsmetoder og teknologier forventes at bidrage væsentligt til at Danmark fortsat har en effektiv og konkurrencedygtig produktion samtidigt med at miljøhensyn og bæredygtighed forøges. Regionalt så har Danmark en særlig styrkeposition til at udnytte protein-kilder udvundet fra grøn biomasse til at understøtte den fortsatte udvikling af kvalitetsbaserede kødprodukter.
Udfordring og muligheder
Den voksende globale middelklasse giver øget eksport til Danmarks vigtigste eksportmarkeder. Danmark eksporterer for næsten 140 mia. kr animalsk protein så som kød fra svin, kyllinger og dambrugsopdrættede fisk. Denne kødproduktion er afhængig af en stor import af soyaskrå fra primært Argentina og Brasilien.
Et grønt bioraffinaderi kan, på grundlag af kløvergræs og efterafgrøder, levere råprotein, der kvalitetsmæssigt er på højde med soyaskrå. Samtidigt genereres der enten foder af høj kvalitet eller gas fra afgasset biomasse.
Danmark har en særlig position til at udnytte denne mulighed grundet den store udbredelse af kløvergræs, der trives i det kølige og fugtige danske klima. Yderligere har Energi-forliget sikret støtte til at etablere biogasanlæg. Forsk2020 nævner behovet for at anvende biomasse som råstof for en produktion af energi samtidigt med at fremstilling af foderstoffer fastholdes.
Målsætning
Målet er at markedsmodning af teknologien, har bidraget til at erstatte 15% af de 1,7 mill. tons importeret soyakage gennem udnyttelse af eksisterende kløvergræsmarker og kommende efterafgrøder, svarende til 250.000 tons dansk produceret råprotein. Produktion af dansk råprotein kan erstatte soya i foder til enmavede dyr.
Dette nye produkt vil generere ny indtjening på danske landbrug.
Innovationsbehov
Raffinaderi-konceptet er testet i pilotanlæg andre steder i Europa, men mangler markedsgørelse i Danmark. De testede anlæg har alle anvendt forholdsvis proteinfattigt græs. Men ingen har testet proteinrigt kløvergræs.
Realisering af målet kræver følgende vidensbaserede innovationer:
- Nye presningsteknologier skal udvikles
- processer og logistic for håndtering og lagring af de pressede fraktioner skal udvikles.
- kvalitetsbeskrivelse og dokumentation for den udvundne protein skal udvikles.
- Udvikling af overordnede modeller for at udnytte rest-biomassernes forskellige egenskaber til en samlet mere rentabel biogasproduktion.
- Test og certificering af de underliggende teknologier.
Indsatsen skal organiseres omkring samarbejde mellem private landmænd, vidensinstitutioner, og foderproducerende virksomheder.
Nye virksomheder der er vant til at håndtere logistic og processering af biomasse vil have godt muligheder for at gå ind i dette nye marked.
Regionerne vil også være relevante partnere i deres understøttelse af vækst og værdiskabelse lokalt.
De danske forudsætninger
En hektar kløvergræs producer gennemsnitligt 40.000 tons frisk biomasse årligt (svarer til 8.000 tons tørstof/hektar). Denne masse indeholder ca. 2.5 tons protein, hvilket er dobbelt så meget som en afgrøde som soyabønne eller alm. bønne.
Dette udbytte kan ved en simpel presning i en saft- og fiber-fraktion, skabe 1.2 tons råprotein/ha/år. Det kræver altså saften fra ca. 200.000 hektar kløvergræs. Samtidigt fastholdes foderproduktionen gennem fiberfraktionen som imidlertid også kan forgasses på husdyrløse brug/regioner.
Effekter og potentialer
1 tons soyaskrå koster ca. 4500 kr i dansk havn. Det svarer til at der spares ca. 1 mia. kr i fremmed valuta. Da dette sker mens fodringspotentialet fastholdes, vil det primære erhverv opleve store fordele ved at have et nyt produkt at markedsføre.
Da soya-prisen på verdensmarkedet er 3-doblet de senest 5 år, så forventes en moden teknologi at kunne eksporteres til andre europæiske lande da Europa kun har en selvforsyningsgrad af soyaprodukter til foder på 2%.
Da kløvergræs er en meget miljøvenlig afgrøde, som er flerårig og kun kræver minimal gødning, så er der tale om væsentlige fordele klima- og miljømæssigt.