Indsendt af
DELTA
Resumé
Antibiotikaresistens er et kendt og stigende problem, som udgør en alvorlig trussel mod folkesundheden, når stadig flere mikroorganismer udviser modstandsdygtighed over for lægemidler.
Hurtig og korrekt identificering af sygdomsfremkaldende mikroorganismer og deres antibiotikaresistens-profiler er essentiel for valg af korrekt og effektiv behandlingsform med henblik på akut bekæmpelse og begrænsning af yderligere udbredelse af antibiotikaresistens.
Mulighed for præcis, hurtig og billig test, gerne ved såkaldt Point of Care, forud for igangsættelse af antibiotikabehandling er en nødvendig, men ikke alene tilstrækkelig for at holde problemstillingen i ave.
Danmark har sammen med specielt de øvrige skandinaviske lande været dygtig til at begrænse udbredelse af multiresistente bakterier men udfordret af, at problemstillingen i mange andre lande er langt værre og risikerer at sprede sig qua varetransport, rejser og globaliseringen.
Problemstillingen er vedvarende og global og kræver international indsats om brug og nyudvikling af antibiotika og teknologier, der understøtter tidlig sporing og identifikation, der samtidigt kan være en erhvervsmæssig mulighed for Danmark.
Indspillet har sin FORSK2020 reference i tema 2: ”Et samfund med sundhed og livskvalitet”, herunder i 2.1. Fra basal forskning til effektiv forebyggelse, diagnostik og behandling af sygdomme (f.eks. s. 38), samt 1.2 Fra viden om miljø, vand og ressourcer til konkurrencedygtige teknologier og løsninger, s. 20.
Dertil findes en stribe referencer i danske og internationale kilder.
Udfordring og muligheder
Den globale folkesundhed fik et markant løft på baggrund af Alexander Flemings opdagelse af penicillin i 1928. Siden da, har antibiotika muliggjort behandling af bakterielle infektioner og reddet millioner af liv.
Brugen af antibiotika er undervejs blevet så udbredt, ikke mindst som vækstfremmer (profylaktisk brug) i fødevareproduktion, at det nu giver store problemer med resistensudvikling. Ikke mindst udviklingslandene, med Kina i spidsen, har i dag et voldsomt overforbrug af antibiotika [Ref:: Zhu et. al., ”Diverse and abundant antibiotic resistance genes in Chinese swine farms”], som risikerer at få negative konsekvenser for hele verden.
I Danmark har det ofte været bakterier som Salmonella og Campylobacter, vi har hørt om, og som begge kan overføres fra produktionsdyr til mennesker via fødevarer. I de senere år har også Methicillin-resistente Staphylocuccus aureus (MRSA) trukket en del opmærksomhed – og senest har der været fokus på en ny type, som kaldes MRSA 398 og adskiller sig fra tidligere typer.
MRSA 398 er anderledes, fordi den findes hos husdyr (specielt hos grise) og fordi mennesker, der arbejder i MRSA 398 positive besætninger hyppigt bliver bærere af bakterien [Ref.: Videncenter for Svineproduktion].
MRSA hører til blandt de bakterier, som det hvert år koster de vestlige lande store summer at behandle for, foruden at en del menneskeliv går tabt.
Specielt er bakterierne kritiske i visse hospitalsområder, især på operations- og isolationsstuer, men de giver også alvorlige problemer blandt svækkede individer uden for hospitaler bl.a. på plejehjem. Både i USA og i Europa er den en af de største udgiftsposter (direkte og indirekte i sundhedsøkonomien).
Målsætning
At medvirke til nedbringelse af forbruget af antibiotika globalt, således at antibiotikaresistens begrænses mest muligt og effekten af flest mulige antibiotika opretholdes. Dette vil kunne målsættes yderligere inden for bestemte sygdomsområder og targets og til nationale mål.
Tilsvarende vil disse målsætninger kunne omsættes i mål for sundhedsøkonomiske effekter på området og ligeledes heraf for antal test m.m.
Innovationsbehov
Alle forbrugere af antibiotika, fra fødevareproduktion til sundhedsvæsen, bør indgå i en dialog om, hvorledes forbruget af antibiotika kan begrænses, således at der kun behandles, når det er nødvendigt, og tilmed helst på baggrund af klar viden om hvad der behandles imod.
Det sidste fordrer bl.a. eksistens af hurtige diagnostiske teknologier til identifikation og karakterisering af patogener, dvs en Point of Care platform, som hurtigt kan identificere tilstedeværelse af udvalgte patogener samt indikere hvilke antibiotikaresistens-faktorer, der er til stede.
Danmark har en unik mulighed for at fungere som afprøvnings- og foregangsland for etablering af en forbedret strategi for anvendelse af antibiotika.
Landets begrænsede størrelse bør indebære muligheder for etablering af de rette innovative samarbejder mellem politikere, behandlere, producenter og teknologivirksomheder til at identificere, udvikle og validere nye strategier, metoder og teknologier og gennem tidlig ibrugtagning søge at etablere en model, der resulterer i en kombination af bedre styret brug af antibiotika og offentlige besparelser til bekæmpelse af resistente bakterier.
En velfungerende model, der beviser sit værd på baggrund af veldokumenterede kliniske og økonomiske data, bør kunne bruges til øget dansk eksport af viden og teknologi, foruden at medvirke til fastholdelse og etablering af danske arbejdspladser.
Innovationsmæssigt skal en levedygtig model skal være både teknisk og økonomisk bæredygtig og have klinisk evidens. Samtidig skal der ske et paradigmeskift mht. brug af antibiotika. Medikamenterne bør kun bruges til at behandle sygdom, ikke forebygge eller som hjælpemiddel til produktion.
Dette vil kræve en ændret holdning fra hele værdikæden inkluderende primære producenter, forbrugere og politikere. Derfor skal en indsats for tidlig sporing og forebyggelse af antibiotikaresistens ske i hele værdikæden og konkret omfatte førende vidensinstitutioner i Danmark bl.a. SSI, MRSA Videncenter ved Hvidovre Hospital, DTU, Aarhus Universitet, Center for Point-of-Care Teknologier samt GTS-institutterne Bioneer og DELTA. Dertil en række styrelser angående reguleringer samt industrier og erhverv i bl.a. Landbrug og Fødevarer og DI.
De danske forudsætninger
Danmark har en stor viden og data om MRSA samt internationalt førende videncentre på området. Såvel fødevare- og sundhedssektoren er to danske styrkepositioner, som i dette område er afhængige af et samarbejde. Danmark har derved såvel videninstitutionerne og industrierne til at løfte opgaven med globale muligheder til følge.
Effekter og perspektiver
Området indeholder den ideelle kombination af (globale) samfundsmæssige udfordringer og behov med danske styrkepositioner til at imødekomme disse med innovative løsninger, der kan skabe vækst og beskæftigelse.