Indsendt af
DELTA
Resumé
De stigende sundhedsudgifter og øget antal af kronikere skaber globale udfordringer for sundhedsvæsenet. Selvom der er sket en omfattende og løbende effektivisering alene i den danske sektor – skal morgendagens udfordringer mødes igennem redefinering af f.eks. traditionelle forløbsprogrammer for en række af de store kronikerområder.
Dette kan ske gennem anvendelse af ny teknologi til tidlig screening – men kræver samtidig en organisatorisk forandring imellem fordeling af roller i behandlingsforløbene.
Indspillet har sin FORSK2020 reference i tema 2: ”Et samfund med sundhed og livskvalitet”, herunder i 2.1. Fra basal forskning til effektiv forebyggelse, diagnostik og behandling af sygdomme og 2.2 Fremtidens sundheds-, pleje- og omsorgssektor.
Udfordring og muligheder
80 % af omkostningerne i sundhedsvæsnet (både i Danmark og andre vestlige lande) anvendes til behandling af patienter med kroniske sygdomme.
Mange med kroniske lidelse er typisk ældre eller står samtidigt med enten psykiske eller sociale udfordringer, hvilket giver udfordringer i teknologiunderstøttelse igennem IT systemer eller avancerede produkter.
Derfor er de i dag meget lidt selvhjulpne med at kunne måle udviklingen i deres sygdom og selv påtage sig medansvar for at følge eller passe en behandling.
Selvom disse patienter er diagnosticerede og deres behandlingsforløbs muligheder er kendte, har der hidtil ikke været tiltro til, at det er muligt eller rentabelt at udvikle teknologier og services, som gør patienter med kroniske lidelser selvhjulpne.
Derfor er der ikke investeret markant i dette område, selv om det nok har det største økonomiske og behandlingsmæssige potentiale i sundhedsvæsnet. Mulighederne for imødekomme de store kronikerudgifter kunne fortsat bl.a. ske på to fronter:
PatientEmpowerment
Inden for navigation har vi i dag et GPS-system, som på basis af højteknologi kan give os individuel information om præcis, hvor jeg er, og hvordan jeg kommer frem til mit mål. Dette giver en enorm ’empowerment’ – selv at kunne få og modtage informationer til beslutningsstøtte. På samme vis vil en teknologisk indsats kunne give en form for ”helbredets GPS-system”, som individuelt altid kan give patienten besked om hans kroniske lidelses status, og hvordan han skal forholde sig fremadrettet og blive guidet til at leve bedst muligt med sin sygdom.
Fokusering af ressourcer
Det danske sundhedsvæsen har på mange områder definerede forløbsprogrammer. På flere områder foretages der store ambulante screeninger eller rutineundersøgelser – mens der på andre slet ikke foretages screening for at afdække mulige kronisk lidelser. Det betyder en stor skævvridning i ressourceallokeringen imellem sygdomsområder – samt en meget stor håndtering af screeningstilfælde, der kræver personale enten ambulant eller under indlæggelse. Nye teknologier kan understøtte en omlægning heraf.
Målsætning
For hvert kronikerområde vil det være muligt at nedsætte konkrete mål for f.eks. sengedage, behandlingstider, antal screeninger eller lignende i forhold til det klinisk relevante. Sundhedssektoren er vant til at arbejde med målfastsættelse samt evidens baseret udvikling, hvorfor relevante kliniske aktører skal nedsætte mål for de enkelte kronikerområder.
Innovationsbehov
Mulighederne for at skabe en bedre udnyttelse af de pressede ressourcer i sundhedssystemet kommer såvel igennem teknologisk som organisatorisk innovation.
Patient Empowerment
For at skabe indsigt i eget helbred og derved realisere Patient Empowerment blandt kronikere skal den teknologiske infrastruktur være uhyre brugervenlig og fejlsikker, før såvel klinikere vil frigive samt typiske kroniske patienter påtage sig ansvar for både at følge og være bevidst om tilstanden i hendes/hans kroniske sygdom.
Derfor skal en innovativ indsats imellem patientgrupper, klinkere, universiteter, GTS-institutter og leverandører af teknologier samarbejde om udvikling af nye og ekstrem brugervenlige teknologier og services. Der kræves heri stor villighed og fleksibilitet fra sundhedssektorens side til at satse på at omlægge ydelser for kroniske patienter mod minimal indsats fra sundhedsprofessionelles side, hvilket kan være svært i de nuværende rammer for sundhedssektoren, afregningsformer m.m.
Fokusering af ressourcer
For at kunne omlægge og prioritere ressourcerne i sundhedsvæsenet kræver det, at man teknologisk kan og sundhedsfagligt vil omlægge f.eks. screenings-services. I dag er den kliniske ekspertise principielt kun interesseret i at fange og behandle de ’rette’ patienter – men har på flere områder mange igennem screening, der er kostbart i alle led af sundhedssektoren og samfundet.
Hvis man kunne udvikle og etablere andre screeningsservices, egen screening i hjemmet, via serviceorganisationer eller andre former – kunne man potentielt opnå en fokusering af de kliniske specialer samt omfordele ressourcer mere optimalt imellem specialer eller imellem led i værdikæden ved, at ekspertisen rettes ind mod de krævende kronikere.
Dette kræver et samarbejde mellem eksisterende og nye aktører i sundhedsvæsenet – samt forsøg mellem klinikere og leverandører på, hvorvidt der kan foretages screeningsservices på udvalgte områder uden for de ambulante besøg.
De danske forudsætninger
Danskere er meget hurtige og villige til at indføre IT-understøttede services og tage eget ansvar. Det kendes fra home-banking, mobiltelefoni, selvservice af borgerne via internettet.
Derfor er det forventeligt at også danske kroniske patienter kan lære sig og påtage sig et meget større ansvar for måling af tilstanden af deres kroniske lidelse og tilpasning af behandlingsprogrammet for deres sygdom, når de får de teknologiske og servicemæssige muligheder.
Danmark er i forvejen et foregangsland på mange sundhedsområder og har en stor klinisk ekspertise på de store kronikerområder. Dertil er der med de nye sygehuse en velvilje til at se på nye innovative former for patientforløb.
Effekter og perspektiver
I forhold til mange andre forslag på sundhedsområdet ligger perspektiverne i disse tanker i at redefinere dele af den offentlige sundhedsservice fremfor bot at understøtte den med teknologi alene.
Derved skulle vi gerne opnå den effekt, at omlægningen af f.eks. screeningsforløb ikke alene har klinisk evidens, skaber effektivisering af sparsomme ressourcer – men også giver et erhvervsmæssigt mulighedsrum for at levere nye typer af sundhedsydelser.