Indsendt af
Det Strategiske Forskningsråd - Programkomiteen for Bæredygtig Energi og Miljø
Resumé
Beskyttelse af vandmiljøet forventes fremover i højere grad at være baseret på hensynet til forskelligheden i landskabskarakteristika så som jordtype, geologiske forhold, placering i landskabet, hydrologiske og meteorologiske forhold fremfor en ensartet myndighedsregulering.
Eksempelvis kunne tilladelser til anvendelse af næringsstoffer og pesticider være afhængig af i hvor høj grad de lokale geologiske og geokemiske forhold betinger en omsætning og nedbrydning af disse stoffer i undergrunden.
En differentieret regulering stiller store grad til den rumlige og tidslige opløsning af data samt til pålideligheden af de modelværktøjer, som anvendes til simuleringer og risikovurderinger.
I en række tidligere projekter støttet af komiteen (f.eks. RiskChange, RISKPOINT, MIRESOWA, MONITECH, SUPREME-TECH, NICA, og HyGEM) er der initieret en udvikling af relevante teknologier og værktøjer.
Der er behov for en forsknings- og innovationsindsats, som har fokus på udvikling af nye jord-, drone- og flybaserede sensorer, som kan tilvejebringe nye og detaljerede data om opbygningen af undergrunden og tilstanden i overflade-, jord- og grundvand.
Nye datatyper fra sådanne sensorer samt fra remote sensing skal sammen med traditionelle datatyper kunne assimileres on-line i integrerede og mere detaljerede modeller for vandets kvantitative og kvalitative tilstand. Med koblede hydroinformatik systemer vil der kunne foretages forbedrede risikovurderinger og prognoser i komplekse og heterogene landskaber.
Der er stærke internationale forskningsmiljøer indenfor hydroinformatik området ved universiteterne og private forskningsinstitutioner og via tidligere projekter støttet af komiteen er der knyttet tætte kontakter til virksomheder, som kan udvikle og sælge produkterne.
Udover hjemmemarkedet er der også et stort marked for hydroinformatik i udviklingslande, industrilande samt vækstlande i Asien og Sydamerika.