Gå til indhold

Effektiv udnyttelse af bioressourcen

Et markant større biomasseforbrug kræver mere intelligente løsninger, der skaber behov for en bred innovationsindsats i alle led af værdikæden for biomassen med udgangspunkt i en bioraffineringstilgang.

Indsendt af

EUDP

Resumé

Det er både i et nationalt og et globalt perspektiv en stor udfordring at gennemføre en omkostningseffektiv og bæredygtig omstilling af energiforsyningen til i betydeligt omfang at være baseret på biomasse.

Et markant større biomasseforbrug kræver mere intelligente løsninger, der skaber behov for en bred innovationsindsats i alle led af værdikæden for biomassen med udgangspunkt i en bioraffineringstilgang.

Danmark har meget stærke kompetencer både forskningsmæssigt, samt indenfor landbrug og industri, som grundlag for at skabe den koncept- og teknologiudvikling, der er nødvendig for, at omstillingen til bioenergi kan realiseres. Potentialerne for skabelsen af teknologiske gennembrud og erobring af globale markedsandele er betydelige.

På længere sigt er perspektivet at udvikle teknologi til produktion af kemiske byggestene til fremstilling af biobaserede kemikalier, materialer mv. som erstatning for de fossilt baserede.  

Udfordring og muligheder

I omstillingen fra de fossile brændstoffer i Danmark og globalt vil bioenergi skulle spille en markant større rolle i energisystemet som helhed, ikke mindst i transportsektoren og som backup for den fluktuerende produktion fra vindmøller mv.

Klimakommissionens beregninger (2010) viser, at mindst 30 pct. af den danske energiforsyning kan komme fra biomasse incl. affald og måske helt op til 70 pct. bl.a. afhængig af udviklingen i prisen på biomasse. Der knytter sig imidlertid en række udfordringer til en markant øget anvendelse af biomasse hvad angår knaphed, effektivitet og omkostninger, samt hvad angår bæredygtighed (land-use, tilbageføring af næringstoffer til primærkilden mv.).

Med den rette tilgang til samtænkning af hele værdikæden: Primær produktion af biomasse ->  konvertering til energibærere ->  udnyttelse af side/restprodukter -> tilbageførsel af næringsstoffer, er DK som foregangsland inden for både et effektivt og bæredygtigt landbrug/skovbrug og inden for en effektiv udnyttelse af biomasse til energi særdeles godt rustet til at kunne løse denne udfordring.

Samtidig vil den nødvendige teknologi- og konceptudvikling yderligere kunne være med til at fastholde og styrke Danmarks position som én af de globalt førende inden for grøn omstilling til gavn for skabelse af arbejdspladser og eksport.

EU´s VE-direktiv stiller ambitiøse krav til medlemslandenes omstilling til VE (vedvarende energi) frem til 2020, som allerede på kortere sigt vil medføre en stærkt stigende efterspørgsel efter bioenergi-teknologi. Den globale trend er tilsvarende.

Målsætning

Målet er at styrke Danmarks forskningsmæssige og industrielle position inden for hele værdikæden for bæredygtig produktion og anvendelse af restprodukter fra land- og skovbrug, samt affald, til bioenergi og andre biobaserede produkter. Konceptuelt og overordnet skal der grundlæggende være tale om en bioraffineringstilgang til innovations-indsatsen.

Driveren for udviklingen på kortere sigt er behovet for en mere intelligent og fleksibel anvendelse af biomassen til el- og varmeproduktion, samt behovet for 2. gene-rations flydende biobrændstoffer til transportsektoren. På længere sigt (efter 2020) er perspektivet at producere kemiske byggestene til fremstilling af biobaserede kemikalier, materialer mv. til at substituere de fossilt baserede.

Innovationsbehov

Der er et stort innovationsbehov i hele værdikæden (3-5 års sigt) inden for:

  • Bioressourcer:
    • dyrkningssystemer, planteforædling og recirkulation af næringsstoffer
    • høstmetoder, logistik og lagring af biomasse
  • Konvertering, opgradering og fleksibilitet:
    • konvertering af biomasse til grønne gasser og opgradering til naturgaskvalitet
    • konvertering af grønne gasser til biobrændstoffer (termiske teknologier)
  • Flydende biobrændstoffer og bioraffinering (biologisk/sukkerplatform):
    • reduktion af omkostningerne ved fremstilling af 2G biobrændstoffer
    • fleksibilitet - bredde i råvareinput og værdioptimering af sidestrømme (lignin, biogas, proteiner, foder, fibre, CO2 mv.)
  • Opførelse af integrerede demonstrationsanlæg (industrielle symbioser) til energieffektiv udnyttelse af restprodukter (halm, gylle mv.) fra landbruget, samt affald, til energiproduktion og affaldsbehandling og med produktion af værdifulde sideprodukter som gødningsstoffer mv.
  • Etablering af en dansk industriel bio-”hub” - et udviklingscentrum/grønt laboratorium for nye bioteknologier målrettet de danske virksomheder.

De danske forudsætninger

Danmark er i dag med helt i front inden for effektivt land- og skovbrug og inden for alle bioenergiteknologier. Det gælder både kraftvarmeproduktion på faste og flydende biomasser og produktion af 2. generations flydende biobrændstoffer.

De store danske industrielle aktører er DONG via sine 3 datterselskaber inden for New Bio Solutions (Inbicon, Pyroneer, Renescience), Novozymes (enzymer), Haldor Topsøe (termo/kemisk konvertering af biomasse til gas og flydende biobrændstoffer), samt en lang række af mindre innovative virksomheder.

Ligeledes er der stærke styrkepositioner på forskningsinstitutionerne med en stærk og etableret kobling til den industrielle forskning og udvikling. Desuden et stærkt engagement fra landbruget og fra de danske forsynings- og affaldsselskaber - også med allerede etablerede alliancer og partnerskaber.

Kombineret med en globalt førende position inden for også biologisk produktion af insulin, ingredienser, starterkulturer og øl er der på lidt længere sigt gode forudsætninger for at erobre globale markedsandele også i den biobaserede niche af den kemiske industri.

Effekter og potentialer

Med afsæt i de nuværende styrkepositioner vurderes der at være et meget betydeligt potentiale for at øge de danske virksomheders globale markedsandele inden for teknologi i hele bio-ressourcens værdikæde.

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 05. marts 2013