Indsendt af
FTF
Resumé
Antallet af borgere med kroniske sygdomme og udgifterne hertil udgør en væsentlig samfundsmæssig udfordring. Der skal udvikles velfungerende it-systemer i tæt offentlig-privat samarbejde, som sikrer videndeling på tværs af sektorer, afdelinger, faggrupper m.v., og som både reducerer sundhedsvæsenets omkostninger og øger livskvaliteten hos borgere med kroniske sygdomme.
Indsatsområdet kan relateres til FORSK2020-visionen om et samfund med sundhed og livskvalitet.
Udfordring og muligheder
En af de store udfordringer er, at flere ældre lever længere, at antallet der lever med kroniske sygdomme stiger, samt at disse personer ofte har flere konkurrerende lidelser. Det indebærer dels store offentlige udgifter (ca. 80 pct. af de danske sundhedsudgifter går til kroniske sygdomme), og det har betydning for en stor gruppe borgeres livskvalitet.
Flere rapporter og undersøgelser peger på, at der er mangel på velfungerende it-systemer. Der er derfor et stort forbedringspotentiale her, idet fælles brug af data mellem hospitaler, kommuner og almen praksis kan støtte sammenhæng i patientforløb. Det kan dels reducere omkostninger, forkorte ventetiden og give højere patienttilfredshed.
Kræftens Bekæmpelse har i deres store undersøgelse ”Kræftpatientens verden” fundet frem til, at kun 54 % svarer positivt (optimalt) på, om man som patient har oplevet, at man på sygehuset havde styr på papirerne (hvad vedkommende fejlede, hvad der var sket, og hvad der skulle ske). En tiendedel mente, at der kun nogle gange eller sjældent/aldrig var styr på papirerne. Undersøgelsen konkluderer samlet set, at en betydelig andel af patienterne oplever særdeles væsentlige problemer, hvor en stor del af problemerne bør kunne begrænses eller undgås.
Regerings Psykiatriudvalg har i sit udkast til rapport om sammenhæng i indsatserne for patientforløb på psykiatriområdet peget på, at der er mangel på it-understøttet kommunikation og standardisering på tværs af praksissektoren, sygehuse og kommuner, hvilket udgør en barriere for sammenhæng i indsatsen. Oplevede problematikker blandt fagpersoner er bl.a. manglende oplysninger om medicin ved indlæggelse, manglende udsendelse af advis og begrænset viden om den indlagte patients funktionsniveau.
For at imødekomme denne udfordring er der behov bedre og mere sammenhængende it-systemer udviklet i partnerskaber mellem hospitaler, kommuner, almen praksis m.v. og private it-virksomheder. Det må forventes, at danske virksomheder gerne vil bidrage hertil. DI ser store muligheder indenfor velfærdsteknologien. Virksomheder inden for velfærdsteknologi omsatte i 2010 for 33 mia. kr. og beskæftigede ca. 20.000 medarbejdere. Og virksomhederne forventer øget vækst i de kommende år. Det underbygges endvidere af, at analyser viser, at alene landene i EU vil skulle øge deres udgifter til sundhed og ældrepleje med 400 mia. kr. Dertil kommer de nye vækstmarkeder (BRIKS-landene mv.), som også vil efterspørge flere sundheds- og velfærdsydelser fremover. Det indebærer et stort potentiale, som de danske virksomheder er parate til at møde, og forudsætningen er til stede. Således viser en analyse fra DI, at over halvdelen af virksomheder på det velfærdsteknologiske område eksporterer, hvilket er markant højere end andre brancher. Regeringens vækstteam for sundheds- og velfærdsløsninger har også understreget det markante vækst- og eksportmæssige potentiale i sektoren.
Målsætning
At data kan udveksles nemt mellem sektorer, afdelinger og faggrupper, så borgeren oplever et velfungerende sundhedsvæsen, og så der ikke opstår unødig ventetid, sygdomsforværring, dobbeltarbejde m.v. Det skal være medvirkende til at nedbringe antallet af kronikere og unødige genindlæggelser samt reducere udgifterne i det danske sundhedsvæsen.
Innovationsbehov
At udvikle velfungerende it-systemer, som kan sikre videndeling på tværs af offentlige og private virksomheder, afdelinger, faggrupper m.v. – til gavn for både samfundsøkonomien, den enkelte borgers livskvalitet samt private virksomheders vækstmuligheder på det voksende globale marked for velfærdsteknologiske løsninger.
Forudsætninger
Danmark har et i international sammenhæng velfungerende sundhedsvæsen med høj produktivitet og mange engagerede og kompetente medarbejdere, der er vant til at arbejde med teknologi. Samtidig har Danmark en erhvervsmæssig styrkeposition inden for velfærdsteknologiske løsninger og en lang tradition for offentlig-privat samarbejde om bl.a. udvikling og test af nye sundheds- og velfærdsløsninger.
Derfor bør Danmark også være godt rustet til at tackle den store udfordring, som det stigende antal kronikere er.
Effekter og potentialer
De sammenhængende it-systemer med fokus på kronikere skal give større patienttilfredshed, mindre ventetid, færre komplikationer, smidigere arbejdsgange, mindre dobbeltarbejde samt øget medarbejdertilfredshed.