Resumé
Indsatsen fokuserer på udvikling af metoder og systemer der udnytter naturens ressourcer optimalt - til lands, til vands og i den videre forarbejdning. Øget konkurrenceevne, bedre miljø og mere natur vil være nogle af effekterne.
Udfordring og muligheder
I en verden med stigende ressourceknaphed på grund af stigende befolkningstal og ændrede madvaner, inddragelse af landbrugsarealer til andre formål, hvor der samtidig er uønskede påvirkninger af klima, miljø, natur og dyrevelfærd samt hård international konkurrence, skal vi skabe og udnytte ny viden og teknologi, der gør det muligt at udnytte ressourcerne optimalt i produktionen. Det gælder både til lands og til vands.
For at kunne udnytte mulighederne ved stigende global efterspørgsel efter fødevarer og materielle goder fuldt ud på lidt længere sigt, er der brug for brede samarbejder om ressourceoptimering inden for naturgrundlaget. Ud over forbrugerne og fødevareindustrien efterspørger byggeriet, bilindustrien, kemikalieindustrien, medicinalindustrien, emballageindustrien og ikke mindst energisektoren grønne (biobaserede) varer. Hertil kommer at produktionen i høj grad er underlagt politiske mål og reguleringer fra EU og nationalt. (f.eks. vandrammedirektivet, havstrategidirektivet, habitatdirektivet og regulering om pesticider og tilsætningsstoffer). Løsninger, som kan udfordre gældende regulering med mere intelligente modeller for at optimere benyttelsen af naturgrundlaget under stadig skrappere hensyn til beskyttelse af miljø og natur vil kunne understøtte væksten. Løsningerne skal være tilpasset hele forsyningskæden.
Der synes at være uudnyttede muligheder ved at se den specifikke produktion i en større sammenhæng for at sikre størst mulig synergi mellem de traditionelle sektorer. Samarbejdet om genomisk selektion inden for dyr og planter er et aktuelt eksempel på et nybrud.
Målsætning
Inden for 3 til 5 år demonstreres primærproduktionssystemer, forarbejdningssystemer og/eller hele forsyningskæder, som viser, at det er muligt at øge produktionen med 30 procent samtidig med at belastningen af miljø og natur med bl.a. pesticider og udvaskning af næringsstoffer mindskes i henhold til politisk fastsatte mål og kvaliteten højnes.
Innovationsbehov
De genetiske ressourcer skal udnyttes optimalt i forædling og avl for at opnå robuste planter, dyr, fisk og vandplanter af høj kvalitet, som udnytter næringsstofferne optimalt, og som har minimalt behov for pesticider, medicin og andre tilsætningsstoffer. Kvaliteten er afgørende både i forhold til direkte konsum, men også for egnede egenskaber til videre forarbejdning i fødevareindustrien og i andre industrigrene. Næringsstofkredsløb, foderoptagelse og resistensudvikling hos skadevoldere er ligeledes væsentlige parametre.
Differentierede dyrkningssystemer – ekstensiv, økologisk, intensiv – afhængigt af arealernes robusthed kan samlet set øge produktionen og afsætningen til traditionelle og nye forarbejdningskæder. Der er således brug for en klassificering af arealernes robusthed, differentierede dyrkningssystemer og ikke mindst overvejelser om nye reguleringsmetoder. Der er også brug for teknologiudvikling.
Dyrkningssystemer, som udnytter nye muligheder for en længere vækstsæson eller dobbeltafgrøder vil ligeledes kunne optimere produktionen. Økologiens bidrag til ressourceoptimering kræver løsninger på frigørelse fra ikke-økologiske input (foder, såsæd, gødning, halm).
I forarbejdningsleddet er der særligt behov for udvikling af produktionsteknologier til for eksempel styring af produktionsprocesser.
Genbrug, recirkulering og udnyttelse af sidestrømme samt udvikling af logistikken i hele forsyningskæden bør tages i betragtning.
Opsamling og udnyttelse af data fra primærproducenter og forarbejdningen med henblik på dokumentation af produktionsmetoder og videre udvikling i retning af endnu højere ressourceeffektivitet og økonomisk optimering er væsentligt for vækstmulighederne.
Data vil desuden kunne bruges ved udvikling af managementsystemer og teknologier til overvågning og beslutninger.
De danske forudsætninger
Fødevaresektoren beskæftigede ca. 145.000 personer i 2009, og eksporten svarede til ca. 20% af den samlede vareeksport. På fødevareområdet er der virksomheder med globale styrker, og inden for blandt andet frø, fødevarer og ingredienser hører Danmark til blandt de dominerende eksportlande.
Danmark har samtidig en række veletablerede og stærke forskningsmiljøer og virksomheder og er involveret i international og europæisk forskning og udvikling inden for området. Disse opremses ikke her, idet det forventes, at der vil komme indspil fra disse interessenter direkte.
Effekter og potentialer
- Flere arbejdspladser Bedre konkurrenceevne
- Nye indtjeningsmuligheder
- Øget udbytte, lavere pesticidforbrug, mindre kvælstofudledning og lavere klimabelastning
- Mere natur til rekreative formål og byudvikling. Øget fødevaresikkerhed
- Klimatilpasning