Indsendt af
IDA
Resumé
I disse år transformeres affaldsområdet fra fokus på bortskaffelse og energiproduktion til at indgå i et mere lukket materiale kredsløb, der skal bevarer værdifulde råstoffer så de mest kosteffektivt kan indgå i nye produkter. Det giver affaldsområdet en lang række af udfordringer, både omkring sortering og udvinding og råstoffer samt i forhold til design af produkter.
Materialer forstås her meget bredt både biologiske baserede materialer, metaller og andre ikke fornybare materialer, der indgår i alle de produkter vi omgiver os med til hverdag.
Udfordring og muligheder
Ressourceknaphed har betydning for vores fremtidige muligheder for produktion på den lange bane, fordi vi indvinder og bruger materialer, der ikke gendannes og derfor bliver mere og mere sjældne. Ressourceknaphed viser sig allerede nu, ved at en række råstoffer de senest 10 år er steget voldsomt i pris. Det gælder fx kobber, gummi og en lang række metaller. Derudover er der store geopolitiske interesser forbundet med flere af de eftertragtede ressourcer; fx udvinder Kina 95% af de sjældne jordarter, der bl.a. bruges i elektronik.
Danmark har gode traditioner at bygge på inden for dele af affaldsområdet og viden omkring teknologi og processer. Det kan både bruges til at reducere det danske ressourcetræk og dermed produktionsomkostninger for virksomhederne. Og fordi ressourceknaphed er et internationalt problem, ligger der potentialer i at udvikle teknologiske løsninger, der eksporteres.
Den grundlæggende udfordring handler altså om at geare Danmark og dansk produktion til at håndtere den fremtidige ressourceknaphed.
Mange ressourcer i affaldet er meget svære at udnytte og dermed ikke tilgængelige til nye produkter. Udviklingen går i retningen af, at produkter bliver mere og mere sammensatte, derfor er design af produkter med henblik på adskillelse i brugbare råstoffer efter forbrug også vigtig for at øge ressourceeffektiviteten i Danmark.
Målsætning
Danske målsætninger omkring affald og genanvendelse stammer primært fra affaldsdirektiver, hvor målet om 50 % genanvendelse af materialerne i husholdningsaffaldet i 2020 er konkret og bindende. Men et mere vigtigt mål fra EU, er et andet 2020 mål om at affald bør forvaltes som en ressource, affaldsproduktionen pr. person skal falde i absolutte tal, energiudnyttelse skal begrænses til ikke-genanvendelige materialer, og deponering af genanvendelige og komposterbare materialer må ikke finde sted.
Desuden skal det understreges, at hvis innovationen skal bringe Danmark i en førerposition skal vi tænke længere end EU målsætninger – den kommende ressourcestrategi for Danmark vil indeholde mål, som er mere konkrete på de enkelte dele af affaldet fx metaller og bioaffald. Det vil være oplagt at bruge de mål som pejlemærker i en INNO+ sammenhæng.
Innovationsbehov
Innovationsbehovet retter sig mod metoder til sikring af materialer, såsom øget genanvendelse/udvindingsmetoder, forbedring af produktionseffektivitet og erstatning af de kritiske ressourcer.
I forhold til høstning af de ressourcer, der allerede nu findes i affaldet er det især teknologiudvikling og testmiljøer, der er i fokus – især teknologier, der kan gøre udsortering og genanvendelse kosteffektivt også ved relativt små mængder.
På forskningsfronten er design af produkter, hvor råstoffer let kan adskilles efter brug samt udvikling af materialer, der kan erstatte dyre og jomfruelige råstoffer vigtige. Derudover ligger der en særlig udfordring i Danmark i relation til SMV, hvor der er brug for produktudvikling omkring materialer, der tager udgangspunkt i udviklingsmuligheder for de små virksomheder.
Transformationen af affaldsområdet sker ikke fra den ene dag til den anden. Her er både vaner, udvikling af produkter og de infrastrukturelle systemer vi allerede har etableret og investeret i dag. Derfor skal indsatsen strække sig over en vis periode – 2020 er det mål år, der lige nu indgår i de fleste ressourcesammenhænge.
Affaldet har altid været et område, hvor det offentlige har serveretten omkring løsninger. Grundlæggende ejer kommunen affaldet, og derfor er det også fra det offentlige efterspørgslen efter de nye løsninger vil komme. En styrket innovationsindsats vil kunne geare løsningerne så de offentlig løsninger/investeringer ikke bare overholder målsætninger fra EU, men også underbygger en positiv udvikling blandt danske virksomheder.
Affaldsområdet har en række store offentlig og halvoffentlige aktører, store kommuner og affaldsselskaber. Derfor er de naturlige partner m.m.
De danske forudsætninger
Vækstteamet for vand, bio og miljøløsninger konkluderede, at markedet for biobaserede produkter er et marked i udvikling. Det forventes, at stigende priser på fossilt baserede råstoffer vil skabe en fortsat stigende efterspørgsel efter biobaserede erstatninger. En række danske virksomheder er langt fremme på dette område.
Tilsvarende har Erhvervspanelet for Grøn Omstilling også udpeget ressourceområdet generelt som et af de områder, hvor Danmark har både potentialer og muligheder for at udvikle og etablere sig på nye eksportmarkeder.
Effekter og potentialer
Dette forslag handler om at realisere de investeringer som forventes at komme i affaldshåndteringen i de kommende år i innovation og beskæftigelse – samt at øge danske virksomheders ressourceeffektivitet og dermed reducere produktions omkostninger.
Det kan både bruges til at reducere det danske ressourcetræk og dermed produktionsomkostninger for virksomhederne. Og fordi ressourceknaphed er et internationalt problem, ligger der potentialer i at udvikle teknologiske løsninger, der eksporteres. Hele EU vil i de kommende år skulle handle ressourceeffektivt, og centrale lande som fx Tyskland har rykket på ressourceområdet.