Indsendt af
IDA
Resumé
Danske virksomheder skal være mere produktive. Ingeniørforeningen forslår derfor med udgangspunkt i Produktivitetskommissionens afsluttende arbejde ultimo 2013 at igangsætte en produktivitetssatsning, som omhandler udarbejdelse af konkrete produktivitetsmanualer (drejebøger), styrke den opsøgende indsats fra forskningsmiljøer og GTSere mht. at inspirere virksomhederne til at forbedre produktiviteten, udarbejde input til kompetenceudvikling af medarbejdere og ledere m.m.
Udfordring og muligheder
Danmark er sammenlignet med udlandet udfordret på produktivitetsudviklingen. Produktionen pr. arbejdstime er steget meget langsommere end vi tidligere dels er vant til og dels end i de lande vi normalt sammenligner os med. Ifølge Produktivitetskommissionen vil en dansk lønmodtager i dag kunne få 20 pct. mere i løn, hvis den danske produktivitetsvækst havde fulgt den svenske siden midten af 1990’erne. En svensk beskæftiget har hvert år siden 1996 produceret 2 pct. mere pr. time end året før. I Danmark har vi kun forbedret os med 0,8 pct. om året.
Målsætning
Danmark skal de næste 10 år som minimum have samme produktivitet pr. medarbejder som Sverige. Det vil sige, at de danske virksomheder skal have mulighed for at forbedre produktiviteten pr. medarbejder pr. time med 2 pct. årligt.
Innovationsbehov
Vi har i dag ikke det fulde overblik over, hvad der konkret øger produktiviteten i virksomhederne. Produktivitetskommissionen påpeger, at Viden og Teknologi er vigtig. Det omhandler uddannelse af medarbejdere og ledelse, maskiner og IT, forskning, læring fra andre virksomheder m.m.
Men hvad betyder der for den enkelte virksomhed? Og har det forskellig betydning fra branche til branche, hvor i værdikæden virksomheden befinder sig eller for en lille eller stor virksomhed? Hvad skal den konkrete virksomhedsejer, medarbejder eller ledelse gøre i praksis for at forbedre virksomhedens produktivitet. Det er vanskeligt at gennemskue i dag.
Med udgangspunkt i Produktivitetskommissions anbefalinger ultimo 2013 vil det være relevant at få udarbejdet konkrete produktivitetsmanualer (drejebøger) for, hvordan danske virksomheder kan øge produktiviteten. Manualerne (drejebøgerne) vil sandsynligvis være forskellige for branche til branche m.m. Fokus i drejebøgerne kan eksempelvis være best practice inden for motivation af medarbejdere, ledelsesformer, indførelse og bedre styring af maskiner og IT, metoder til læring fra andre virksomheder m.m.
Udarbejdelsen af produktivitetsmanualer (drejebøger) kræver et samarbejdsforløb mellem relevante universiteter, GTS’ere, uddannelsesmiljøer og virksomheder.
Drejebøgerne vil kunne understøtte det opsøgende arbejde som universiteter, GTSere m.m. gør over for virksomhederne i dag. Det er fx oplagt, at produktivitetsmanualerne (drejebøgerne) bringes med ud af innovationsagenterne, som årligt opsøger 450 virksomheder.
Manualerne vil også kunne danne udgangspunkt for indhold i efteruddannelserne af medarbejdere og ledere, fx gennem erhvervsskolerne, ingeniørhøjskoler m.m. Medarbejdere og ledere kan derigennem blive klædt på ifht. hvad der skaber øget produktivitet på deres arbejdsplads.
Udover drejebøger, opsøgende arbejde af innovationsagenter, input til efteruddannelse m.m. kan der etableres en produktivitetsportal, hvor virksomheder med ondt i produktiviteten kan henvende sig med problemer og udfordringer.
Tidshorisonten for den samlede indsats kan forsøgsvis indbefatte 3-5 års varighed.
De danske forudsætninger
En undersøgelse af Ingeniørforeningen dokumenterer, at det er muligt at drive højteknologisk virksomhed i Danmark. Produktivitet er virksomhedernes gennemsnitlige værdiskabelse pr. beskæftiget. De 10% mest højproduktive virksomheder i Danmark er nemlig kendetegnet ved fx at bruge mange ressourcer på forskning og innovation samt have dygtige og uddannede medarbejdere ansat.
Vi kan ikke i en global sammenhæng konkurrere på løn, skat og andre omkostninger. Vi er heller ikke alene om at investere massivt i uddannelse og forskning. Men vi er stort set alene om vores kompetencer som smidighed, omstillingsevne, tværfaglighed og individualitet. Det er særlig danske kompetencer, som er historisk betinget. Flexicurity-modellen, lav magtdistance og en villighed til at accepterer en relativ høj grad af usikkerhed underbygger dette.
Det er kompetencer som understøtter de succesfulde danske højproduktive industrivirksomheder. En ny rapport fra tænketanken RegLab viser således, at danske succesfulde virksomheder er kendetegnet ved differentieret efterspørgsel, nye teknologier, kortere produktserier og krav om individuelt tilpassede produkter.
Effekter og potentialer
Ingeniørforeningens undersøgelse, ”Højproduktive virksomheder”, viser, at kan INNO+-satsningen være med til at løfte bare 10% af de danske mellemproduktive virksomheder op i kategorien højproduktive virksomheder, så vil det øge virksomhedernes samlede omsætning med 22,5 mia. kr. og eksporten med 13,7 mia. kr.