Digitale løsninger til et fossilfrit samfund

Indsendt af

IT-Universitetet 

Resumé

Danmarks ambitiøse mål for 2050 kræver ikke bare transformation af energisystemet, men også omstilling af samfundet, hvor forbrugsmønstrene skal tilpasses tilgængelig grøn energi. I dag afhænger vores samfund af digitale løsninger på alle niveauer. Frem mod 2050 vil digitale teknologier at spille en afgørende rolle som katalysator i omstillingen til et fossilfrit samfund. Det kræver en aktiv indsats at udvikle digitalt design, medier og tjenester, som vil muliggøre transitionen til det fossilfrie samfund.

Udfordring og muligheder

Mange initiativer i erhvervslivet og på forskningsområdet fokuserer på energisystemet og dets nødvendige transformation. Vi hævder, at det er lige så vigtigt at fokusere på de mennesker, som interagerer med energisystemet. Vi må inddrage deres behov, deres motivation og de digitale løsninger, som kan støtte dem i at styre deres energiforbrug på tværs af hverdagslivet: Hvordan håndterer henholdsvis by-og landområder produktionen af vedvarende energi? Hvilke digitale løsninger har vi brug for i hjemmet, på arbejdspladsen og på offentlige steder til kollektivt at reducere vores energiforbrug, tilpasse energiforbruget til den variable karakter af vedvarende energi og til at håndtere de afbrydelser, der vil genereres i overgangen til et fossilfrit samfund? Hvordan man kan fremme innovation baseret på tilgængeligheden af data om energiforbrug, samtidig med at vi beskytter privatlivet?

IT i spændingsfeltet mellem business, mennesker og teknologi, er en afgørende faktor i at udforske og designe løsninger for de omstruktureringer af det digitale samfund, som vil ledsage og fremme omlægningen af energisystemet mod fossilfri energikilder.

Målsætning

Det første mål er at sikre, at Danmark bliver et fossilfrit samfund i 2050. Det andet mål er at bidrage til vækst i Danmark undervejs. Mere specifikt er IT-Universitetets mål at:

1. Spille en central rolle i at uddanne den generation af cand.it.’ere,,som skal være med til at udvikle de digitale løsninger, der kan fremme grønne services og fleksibelt energiforbrug.
2. Bidrage til, at Danmark efter 2013 har en førende position inden for EU med hensyn til energi-effektive bygninger (E2B PPP & ICT4E2B). Vi skal skabe synergi mellem de offentlige institutioner, som har igangsat store projekter på området (f.eks. forsvaret med DIBIF) og de virksomheder, som kan skabe arbejdspladser på området (f.eks. Grundfos).

Innovationsbehov

1. Uddannelse: at forberede og inspirere de studerende, der kan bidrage med sociale og digitale innovationer enten i forbindelse med etablerede energiselskaber eller i forbindelse med energi-IT start-ups.
2. Regulering#1: start-ups er ved at blive etableret omkring digitale grønne services i Danmark: f.eks. GreenGoEnergy, der giver solenergi-tjenester og apps til virksomheder samt FAKTOR 3 eller Diffus, som designer produkter, der integrerer solceller. Der er brug for, at det  i Danmark er muligt  at udforske,  hvilke produkter og hvilke services, der er egnede til markedet. Det skal være muligt at fejle i denne bestræbelse, uden at det har langvarige negative konsekvenser for de, der løber risikoen.
3. Regulering#2: I dag er bygningsenergimanagement et vertikalt marked, som få store spillere kontrollerer. Der kan kun komme massiv innovation på området, når bygningsenergimanagement er blevet et horisontalt marked, hvor det er muligt for alle at konkurrere ved at tilbyde virksomheder de bedste løsninger for deres energiforbrug.
4. F&U: Der er brug for forskning og udvikling i grænsefladen mellem de sociale, de tekniske og de æstetiske aspekter af energiforbrug.

Aktørgrupper:  uddannelse/F&U (f.eks. IT-Universitet, Alexandra Instituttet, CBS), offentlige (f.eks. Forsvaret),  virksomheder (f.eks. Grundfos, Keepfokus, GreenGoEnergi, Faktor3, Diffus).

Uden en offentlig initieret indsats på området er risikoen, at Danmark falder af vognen i forhold til den europæiske energi-effektive industri frem mod 2030 (E2B PPP).

De danske forudsætninger

Danmark har sat ambitiøse mål og har et meget avanceret energisystem. Selv om el-sparefonden har været meget aktiv gennem tiden, har Danmark fokuseret den primære innovationsinvestering på energigenerering og transmission. De store FU satsninger på energiområdet (e.g., iPower, EcoGrid) er projekter, der fokuserer på energisystemets behov, hvor mennesket kommer i anden række. Danmark har ikke været repræsenteret i EU ICT4E2B-projektet, som definerede  ICT-roadmap’et for energieffektive bygninger.
Med IT-Universitet og Alexandra Instituttet har Danmark en skarp positionering på det digitale samfund. Der bør udvikles en it-strategi for et energieffektivt samfund,, så  der kan opstå synergi med energisystemets udvikling.

Effekter og potentialer

Der er et globalt behov for grønne digitale services, både i industrialiserede lande, hvor eksisterende infrastrukturer skal gøres fossilfrie, i BRIC-lande, hvor der bliver bygget nye infrastrukturer, som skal fremtidssikres, i udviklingslande som Vietnam eller Sydafrika, som forventes at generere en større andel af kul-baseret energi, eller i vækstregioner hvor der er stort potentiale for lokal udnyttelse af naturlige energikilder. Der er stort behov for digitale løsninger, som gør det muligt for mennesker til at tilpasse sig vores energifremtid.
Dette initiativ skal være med til at støtte den nødvendig innovation på området, og at sikre, at Danmark tager en førende rolle for it-løsninger i det moderne fossilfri samfund.