Indsendt af:
Kommunernes Landsforening (KL)
Resumé
Ambitionen er at skabe merværdi for investeringer i udviklingen af innovative velfærdsteknologiske løsninger via en koordineret offentlig efterspørgsel. Målet er en effektivisering af det samlede patientforløb for kronikere – på tværs af kommune og region - og opnå bedre livskvalitet for patienterne.
Udfordring og muligheder
Ved udgangen af 2008 havde i alt ca. 256.000 danskere diagnosen diabetes, heraf ca. 10 % med type 1 diabetes. Der opdages hvert år mellem 22.000 og 26.000 nye tilfælde af diabetes i Danmark. Tallene har ligget stabilt de senere år. Derudover stiger andelen af diabetikere også bl.a. fordi at dødeligheden falder. Diabetikere lever i dag længere med deres sygdom end tidligere.
Der bliver flere og flere kronikere ikke bare i Danmark men også globalt. På verdensplan er ca. 366 millioner mennesker diagnosticeret med diabetes. Det svarer til omkring 8 % af verdens befolkning i alderen 20-79 år.
Dette betyder flere udgifter for det offentlige både i forhold til behandling af sygdommene og i forhold til afledte sygdomseffekter. I 2006 var de årlige samfundsøkonomiske omkostninger af diabetes 31,5 mia. kr., hvilket svarer til 1,9 % af Danmarks bruttonationalprodukt (BNP). Heraf udgjorde 9,5 mia. kr. det samlede produktionstab som følge af invaliditet og for tidlig død. 22 mia. kr. gik til direkte udgifter til diabetes, herunder 17,5 mia. kr. til plejesektoren og 4,5 mia. kr. til behandling af diabetes og følgesygdomme. Det kræver en koordineret innovationsindsats på tværs af offentlige og private aktører at få udviklet nye strukturer inden for vidensdeling og patientrettede løsninger.
Målsætning
Målsætningen er at sikre en effektivisering af driften. Det skal ske ved at de eksisterende ressourcer fremover bruges på en ny måde, således at der bliver tale om reel effektivisering. Samtidigt skal kvaliteten i behandlingen og støtten fastholdes eller forbedres.
Innovationsbehov
For at nå målsætningen kræves både at de eksisterende løsninger og kompetencer bruges på en ny måde, og at der udvikles nye produkter. Grundlaget er brugerdrevet innovation og at borgerne i fremtiden skal kunne løfte en større del af omsorgen for egen sygdom.
- Teknologisk understøttelse: De eksisterende telemedicinske løsninger er dyre og svære at implementere. Udfordringen for forskere og virksomheder er at etablere nye løsninger, der er billigere og mere effektive i drift.
- Undervisning og formidling: Den teknologiske understøttelse er kun en del af løsningen. En løsning kræver, at bl.a. humanistiske og sundhedsvidenskabelige forskningsinstitutioner arbejder sammen med offentlige institutioner og virksomheder om udvikling af nye metoder til formidling af sundhedsfaglig viden.
- Ibrugtagning: Udfordringen på området har været, at få teknologier og kompetencer til at fungere i stor skala. Derfor kræves i tæt samarbejde med offentlige institutioner inddragelse af forskningsmæssige kompetencer indenfor f.eks. samfundsvidenskaber mht. effektiv implementering til sikring af brugerinddragelse.
De danske forudsætninger
Der er i hovedstadsregionen blevet etableret et tæt samarbejde mellem en bred vifte af relevante aktører. Det offentlige er klar til at etablere nye udbudsformer for bestillingen af nye velfærdsløsninger, de private virksomheder er villige til at tage opgaven med udvikling af nye løsninger og videns- og forksningsinstitutioner står klar med fysiske testmuligheder.
Danmark er førende mht. kommercialisering og forskning indenfor diabetes, og der kan bygges videre på disse erfaringer.
Fonden for Velfærdsteknologi konkluderede i 2012, at der er store forventninger til det samfundsøkonomiske potentiale i telemedicinske løsninger; dels på baggrund af mindre pilotprojekter i Danmark, og dels på baggrund af større implementeringsprojekter i udlandet, f.eks. Skotland og Storbritannien. Det britiske sundhedsministerium offentliggjorde i 2011 de foreløbige resultater af et storskala-demonstrationsprojekt med følgende konklusioner:
”The early indications show that if used correctly, telehealth can deliver a 15 percent reduction in accident and emergency visits, a 20 percent reduction in emergency admissions, a 14 percent reduction in bed days
and an 8 percent reduction in tariff costs. More strikingly they also demonstrate a 45 percent reduction in mortality rates”
Fonden konkluderer endvidere, at Danmark i Europa og internationalt regnes blandt de lande, som er længst fremme med telemedicin og sundheds-it. Vækstpotentialet understreges af, at det er et fremtrædende område i rapporten fra Regeringens Vækstteam for Sundheds- og velfærdsløsninger.
Effekter og potentialer
- Mindre ressourceforbrug i direkte omkostninger fra offentlige institutioner.
- Færre samfundsmæssige omkostninger i form af f.eks. tabt arbejdsfortjeneste.
- Forbedret brugeroplevelse ved at borgerne selv kan have tjek på egen sygdom.
- Højere kvalitet ved at telemedicinske løsninger kan minimere fejl og sikre faglig viden leveret på afstand.