Indsendt af:
Kommunernes Landsforening (KL)
Resumé
Samarbejde mellem offentlige, private og lokale aktører skal sikre en tværfaglig sundhedsfremmende indsats med fokus på at forbedre sundheden hos udsatte borgere. Indsatsen skal styrke viden og udvikling af løsninger til at sikre klarlægning af risikogrupper, tidlig opsporing, bedre og effektiv behandling og opfølgning på sygdomsforløb samt en sundere livsstil. Samarbejdet rummer også et eksportpotentiale i forhold til de løsninger, der udvikles som led i implementeringen.
Udfordring og muligheder
Danmark er sakket bagud i middellevetid og vi ligger i dag under gennemsnittet for OECD-landene. Danskerne lever fx 3 år kortere end svenskerne og i København er der bydele, hvor middellevetiden er 5-6 år kortere end på landsplan - og dermed kortere end gennemsnittet for lande som Armenien.
Undersøgelser viser at personer med en kort uddannelse og borgere uden for arbejdsmarkedet har en betragteligt større dødelighed og dårligere sundhed end personer med en længere uddannelse. I Københavns Kommune har bydele med høj koncentration af socialt udsatte boligområder, en overdødelighed og markant højere andel af borgere med dårligt helbred. Desuden er ressourcesvage borgere i risikogruppen for fejlmedicinering, dårlig egenbehandling af sygdomme, genindlæggelser, usund livsstil og et lavt selvvurderet helbred.
Der er en stor samfundsmæssig gevinst forbundet med at forbedre den generelle sundhedsprofil i takt med at øge middellevetiden i forhold til produktivitet, offentlige sundhedsudgifter og ikke mindst livskvalitet. Regeringens egen Forebyggelses kommission vurderer, at der kan spares knap 5,5 mia. kr. i offentligt forbrug til bl.a. sundhedsudgifter. Pengene, der i høj grad kan hentes ved at højne sundheden hos udsatte borgere.
Målsætning
Målsætningen er at forbedre middellevetiden i 2025 samt at forbedre den generelle sundhedsprofil for udsatte borgere. Dette skal gøres ved at sikre optimal videndeling mellem borgerrettede og patientrettede indsatser og ved at mobilisere eksisterende sociale netværk, grupper og foreninger i sundheds-fremmende aktiviteter. Det kræver et tæt partnerskab mellem offentlige og private aktører inden for følgende områder;
- Fysiske forhold; bedre boliger og bedre byrum samt mindre trafik og støj i boligområder
- Livsstilsmæssige forhold; færre rygere, bedre kost og mindre alkohol samt øget bevægelse og fysisk aktivitet
- Helbredsmæssige forhold; opsøgende arbejde for tidligere opsporing af sygdomme, bedre behandling og opfølgning over for ressourcesvage patienter
- Velfærdsløsninger; bedre ”compliance” for at undgå fejlmedicinering, optimering af telemedicinske løsninger målrettet særligt udsatte grupper, færre genindlæggelser og højere livskvalitet
Innovationsbehov
Der vil være behov for at udvikle og teste nye indsatser med henblik på at tilvejebringe videnskabelige effektmålinger med mulighed for at udbrede nye løsninger og videndeling på større skala; nationalt som internationalt. Det er desuden afgørende at der investeres i både kort- og langsigtede initiativer.
Organiseringen kræver et bredt partnerskab mellem bl.a.;
kommunerne, regionerne, praktiserende læger, faglige organisationer, private virksomheder og lokale aktører.
Metoder til at realisere målsætningen;
- Strukturelle indsatser; optimeret videndeling mellem kommune, hospital, praktiserende læger og private virksomheder om borgere og patienter i risikogruppen og deres behov. Herunder koordineret digitalisering og datadeling.
- Innovative indsatser; flere virksomheder er allerede inddraget og får mulighed for at teste nye løsningsmodeller og produkter i forhold til særligt udsatte målgrupper og borgere i risikogrupper.
- Forskningsbaserede indsatser; behov for kvalificering af data og effektmålinger for at kunne brede løsningerne ud og eksportere til andre markeder med lignende udfordringer.
De danske forudsætninger
Det er regeringens ambition at øge middellevetiden med 3 år over de næste 10 år. For at denne stigning skal have en positiv indvirkning på de offentlige finanser er det afgørende samtidig at sikre et løft i sundheden for især den kortuddannede del af befolkningen.
Desuden har statens Vækstteam for sundheds- og velfærdsløsninger anbefalet at styrke det offentlig-private samarbejde om udvikling af markeder på sundheds- og velfærdsområdet. Der vil med en styrket indsat på at nå ressourcesvage borgere, kunne udvikles særlige procedurer/tiltag og løsninger, der er henvendt til specifikke målgrupper, der traditionelt ikke har forudsætningerne for at opnå udbytte af almindelige sundhedstilbud. Disse udfordringer er ikke kun lokalt, men globalt.
Københavns Kommune har igangsat et partnerskab med bl.a. private firmaer, forskningsinstitutioner og andre aktører med fokus på nye metoder til at samarbejde samt ideer til, hvordan vi på tværs af den offentlige sektor, civilsamfundet og markedet samarbejder om at løse velfærdsopgaver. De foreløbige involverede partere er; Københavns Kommune, Bispebjerg Hospital, Lokaludvalg, Novo Nordisk, Glaxo Smith Kline, Lundbeck, IBM, Københavns Universitet, Steno m.fl.
Det tætte partnerskab med forskningsinstitutioner, som kombinerer relevant ekspertise med ønsket om at bidrage til praktiske sundhedsfremmeprocesser, vil kvalificere kommunens aktiviteter ved at gøre dem evidens-baserede og bæredygtige samt sikre forsknings-baseret dokumentation og evaluering.
Effekter og potentialer
Der er stort potentiale i at øge ligheden i sundheden:
- Forbedring af livskvaliteten for ressourcesvage borgere
- Mindre udgifter til offentlige overførelsesydelser
- Færre udgifter til sundhedssektoren
- Højere produktivitet og længere tids tilknytning til arbejdsmarkedet