Indsendt af
Klima-, Energi og Bygningsministeriet
Resumé
Grundvandets kvalitet og mængde har stor betydning for drikkevandsressourcerne, hvor grundvand indvindes til drikkevand, men også natur og miljø påvirkes direkte af grundvandets tilstand. Der er behov for konkrete løsninger af interessekonflikterne mellem landbrugets behov for gødning, pesticider og vanding på den ene side og behovet for beskyttelse af grundvandet på den anden. Med en målrettet vidensbaseret beskyttelsesstrategi, hvor reguleringen tilpasses den hydrogeologiske sårbarhed kan omkostningerne optimeres for såvel landbrug som samfundet som helhed.
Udfordring og muligheder
Der ligger store udfordringer i at forvalte vandressourcerne på en bæredygtig måde under hensyntagen til de forskellige interessenters konkrete behov. Den stadig voksende befolkning har krav på godt og tilstrækkeligt drikkevand. For at kunne brødføde befolkningerne skal der anvendes vand, næringsstoffer mv. til produktion af fødevarer. Behovet for fødevareproduktion skal dækkes samtidig med, at der sikres en acceptabel tilstand i grundvandet og de afhængige forskellige terrestriske og akvatiske økosystemer. Der er behov for at udvikle nye metoder og miljøteknologier, herunder forvaltningsværktøjer til at beskytte vandmiljøet. Nye løsninger efterspørges både nationalt, i EU og ikke mindst i udviklings- og vækstlande. Disse udviklingsbehov kræver ny viden og innovation. Indenfor vandområdet har der traditionelt været kort afstand mellem forskningsinstitutioner (viden) og virksomheder (innovation). Denne gunstige synergi betyder, at der er særdeles gode muligheder for at realisere udviklingsbehovene.
Målsætning
Det er målet via en målrettet tværdisciplinær forsknings- og innovationsindsats at udvikle nye effektive og bæredygtige koncepter til målrettet grundvandsbeskyttelse i forhold til både drikkevand, natur og miljø, der kan give mest miljø for pengene. Udviklingen af koncepterne skal ske i et forpligtende samarbejde mellem forskningsinstitutioner, rådgivere og offentlige myndigheder og interessenter for landbrug og vandforsyning. Grundvandsbeskyttelsen går hånd i hånd med den øvrige vandsektors udviklingsbehov, idet det giver grundlag for at optimere håndteringen af interessekonflikter på en omkostningseffektiv måde.
Innovationsbehov
Et stort innovationsbehov knytter sig til behovet for at kunne kortlægge og håndtere data på en skala, der er relevant for stedspecifik arealregulering. En lang række metodemæssige udfordringer knyttet til visionen om en mere målrettet arealregulering kan håndres gennem:
1) Bedre metoder til kortlægning af grundvandets kemiske tilstand og udviklingstendenser
2) Bedre metoder til kortlægning af transport og omsætning af kvælstof i afgrænsede hydrologiske oplande
3) En bedre forståelse for grundvandets betydning for den naturlige og antropogene fosfortransport.
4) Metoder til operationalisering af arbejdet med 3D –geologiske modeller, herunder opbygning af databaser og samtolkningsværktøjer
5) Nye metoder til kortlægning af pesticidsårbarhed
6) Metoder til udvikling af overvågningskoncepter af miljøeffekt af reguleringsindsatsen, herunder datering af grundvand.
7) Øget viden om samspillet mellem de hydrologiske, vandkvalitetsmæssige og økologiske processer og vandets kredsløb på en skala, som er relevant for integreret vandressourceforvaltning, der tager hensyn til forskellige interesser.
8) Øget viden om risikoen for oversvømmelse, tørke og saltvandsindtrængning og effekt heraf på vandressourcer, miljøtilstand, arealanvendelse og afgrødeproduktion
9) Udvikling af jordbaserede, fly- og satellitbårne sensorsystemer til overvågning og forvaltning af landanvendelsen samt vandressourcens kvantitet og kvalitet
10) Udvikling af styringssystemer og prioriteringsværktøjer til integreret forvaltning og beskyttelse af grundvandsressourcer under hensyntagen til helheden i vandets kredsløb i forhold til optimal implementering af EU’s vandrammedirektiv
Mulige aktørgrupper i forsknings- og innovationsindsatsen omfatter universiteter, nationale forskningsinstitutioner (GEUS, DMI, DIIS), private forskningsinstitutioner (DHI), rådgivende virksomheder (COWI, Rambøll, Grontmij, NIRAS, Krüger, Alectia) offentlige myndigheder (kommuner, regioner, styrelser), brancheorganisationer (DANVA, Danish Water Forum, Landbrug og Fødevarer) og forsyningsselskaber.
De danske forudsætninger
Danmark er et foregangsland indenfor grundvandskortlægning, vidensbaseret vand forvaltning og beskyttelse af vandressourcen. Som følge af en højt prioriteret miljøpolitik er der etableret et hjemmemarked, som stiller store krav til videns- og teknologiindholdet for serviceydelser. Det har medvirket til, at der er opbygget en ekspertise hos danske virksomheder, rådgivere, forskningsinstitutioner og universiteter, som har givet dansk know-how en frontlinieposition på det internationale marked. En målrettet strategisk forsknings- og innovationsinvestering indenfor bæredygtig grundvandsforvaltning i form af grundvandsbeskyttelse i forhold til både drikkevand, natur og miljø vil kunne give en platform for at Danmark kan udvikle en global styrkeposition.
Effekter og potentialer
Landbruget i Danmark er et væsentligt værdiskabende erhverv, hvor produktionens miljøregulering af hensyn til bla. Grundvandsinteresserne er reguleret af bla. Nitratdirektivet og Vandrammedirektivet i hele EU. Udvikling af metoder og koncepter til at lave en stedspecifik behovsstyret grundvandsbeskyttelse, med udgangspunkt i den lokale hydrogeologiske sårbarhed over for næringsstoffer og pesticider, vil bidrage væsentligt til at sikre landbrugets konkurrenceevne og produktion, samtidig med at man opnår at sikre vandressourcer til drikkevandsformål og natur og miljøinteresser.