Indsendt af
Københavns Universitet
Resumé
Fedme er stor samfundsudfordring – både i Danmark og på verdensplan. Fedme er bagvedlæggende årsag til en række følgelidelser og omkostninger for samfundet (herunder sundhedssektor og arbejdsstyrke) og individet. Der er et stort behov for og efterspørgsel på forebyggelse, diagnostik og behandling af fedme og de metaboliske følgelidelser, herunder type 2 diabetes. Den eksisterende danske forskning på området, og de stærke tværorganisatoriske samarbejder med bl.a. lægemiddelindustrien, rummer signifikante potentialer for innovation som både vil fremme velfærd, sundhed og industriel vækst.
Udfordring og muligheder
Omkring 20 % af Europas befolkning er fede og ca. 50 % er overvægtige. Fedme medfører øget risiko for bl.a. type 2 diabetes, hjertekarsygdom, cancer, infertilitet, psykiske lidelser, samt en svært forringet livskvalitet. Hertil kommer økonomiske omkostninger pga. sygefravær, tidlig pensionering, og behandling af følgesygdommene, som skønnes at lægge beslag på 5-8 % af sundhedsvæsenets ressourcer. Fedme og diabetes er også et tiltagende samfundsproblem på globalt plan- ikke mindst i 'emerging economies' som Brasilien, Indien og Kina, hvor der samtidig fortsat er andre sundhedsproblemer som infektionssygdomme, bla. tuberkulose og HIV. Udviklingen kaldes 'the double burden of infectious and non-communicable diseases'. Dette er et forskningsfelt hvor Danmark har et stærkt afsæt for at bidrage med udvikling og implementering af innovative løsninger.
Der er et stort behov for at udvikle nye behandlinger af fedme og for at diagnosticere og behandle de metaboliske følgelidelser. Den eksisterende forskning på området, sammen med etablerede og nye muligheder for samspil med lægemiddelindustrien, medikoteknologi/diagnostik og fødevare/fødevareingrediens industrien, rummer signifikante potentialer for innovation som både vil fremme velfærd, sundhedstilstand og industriel vækst. Danmark har således et enestående afsæt for at udvikle nye metoder til diagnostik, forebyggelse og behandling af fedme og diabetes. Gastric bypass kirurgi, mavetarmhormonernes rolle, nye biomarkører for organpåvirkning og risiko for følgesygdomme, stofskifteforskning inkl. udvikling af nye lægemidler, samt betydningen af fysisk aktivitet og forebyggelse er blot nogle af de forskningsområder hvor der er stærke traditioner forskning og tværsektorielt samarbejde omkring forskning og innovation.
Målsætning
En kortlægning af de mekanismer der fører til fedme og følgesygdommene hos det enkelte individ, og af de mekanismer der er ansvarlige for de positive effekter af gastric bypass vil potentielt kunne ændre hele tilgangen til diagnostik og behandling af fedme og type 2 diabetes og rummer et stærkt innovations potentiale.
Innovationsbehov
Samarbejde imellem forskningssektoren og erhvervslivet og samarbejde på tværs af en række discipliner vil danne afsæt for:
a) At udvikle lægemidler (samt evt. kosttilskud, fødevareregimer eller probiotica) til opnåelse af de gavnlige effekter der fx kendes fra den invasive gastric bypass kirurgi og fra de gavnlige effekter af fysisk aktivitet.
b) At udvikle diagnostiske værktøjer og integrerede behandlingsstrategier for ’skræddersyet’ behandling (”Personalised medicine/treatment”), både i form af operationer og lægemidler. Herunder en optimering af behandlings -effekt og udeladelse af behandlingstiltag for de sub-grupper af patienter hvor behandlingen ikke vil have den tilsigtede effekt eller hvor bivirkningerne vil overskyggede positive effekter af behandlingen.
Dette forskningsfelt har stor bevågenhed fra lægemiddel- og fødevareindustrien generelt og særligt fra den stærke danske lægemiddelindustri med speciale indenfor metabolisme og diabetes. Der er behov og potentiale for forsknings- og innovations- tiltag der strækker sig på tværs af klinisk og basal forskning (humane interventioner med grundig karakteristik og langsigtet opfølgning, dyremodeller og in vivo studier) og stækker sig på tværs af sub-specialiserede SMVer, etablerede lægemiddel og diagnostik industri. Herunder er der stort potentiale for uddannelse af erhvervs PhD’er og Postdocs samt samarbejde på kliniske forskere. Konkrete samarbejder kan bl.a. være identifikation af endokrine og neuronale signalveje involveret i de gavnlige af gastric bypass og af fysisk aktivitet med afsæt i humane og dyre studier, og videre udfoldelse af potentialerne indenfor udvikling af diagnostika og lægemidler. Inddragelse af genetiske og psykosociale aspekter, der sammen med profiler for tarmhormoner og ’gut-brain signalling’ og signalveje fra musklerne kan bidrage til identifikation og klassifikation af patientgrupper der vil have gavn af forskellige kombinationer af behandling med operation/ nye lægemidler og supplerede interventioner med fysisk aktivitet, kost, fødevareprodukter og probiotika.
De danske forudsætninger
Danmarks stærke position indenfor lægemiddelforskning, bioinformatik og basal sygdomsbiologi samt inden for tværvidenskabelig forskning i livsstil og aldring, samt den eksisterende danske forskning på fedme og diabetes området, internationale forskningssamarbejder, og etablerede og nye muligheder for samspil med lægemiddelindustien (samt evt medikoteknologi/diagnostik og fødevare/fødevareingrediens industrien) rummer markante potentialer for innovation som både vil fremme velfærd og sundhed og industriel vækst. Samtidigt udgør Danmarks stærke tradition indenfor tværvidenskabelige tilgange og klinisk forskning indenfor metabolisme og fedmeområdet et stærkt afsæt for at implementere nyudviklede lægemidler bl.a. i form af skræddersyede behandlingstiltag.
Effekter og potentialer
En indsats på dette område vil både fremme industriel vækst og konkurrenceevne indenfor diagnostika og lægemiddelindustrien, optimere og reducere brugen af ressourcer i sundheds og plejesektoren og bibringe til bedre sundhed og livskvalitet i store dele af befolkningen. Dertil kommer en stort potentiale for uddannelse af kliniske og erhvervsrettede forskere.