Indsendt af
Københavns Universitet
Resumé
Overforbrug af antibiotika er den væsentligste årsag til den globale stigning i forekomsten af resistente bakterier. Der er både et sundhedsmæssigt og et sundhedsøkonomisk behov for bedre metoder til forebyggelse, diagnostik og behandling af mennesker og dyr med infektionssygdomme.
Størstedelen af det samlede antibiotikaforbrug finder sted i landbruget og i den primære sundhedssektor, men de mest potente og bredspektrede antibiotika anvendes i sygehusvæsnet. Der er derfor brug for en koordineret indsats i kampen mod den stigende antimikrobielle resistens.
Målsætningen er i et samarbejde mellem universitet, industri, landbrug og sundhedsvæsen at udvikle og implementere effektive programmer til at forebygge spredning af resistente bakterier.
De diagnostiske metoder skal forbedres for at sikre diagnosen før der tages beslutning om behandling. Den antibiotiske behandling bør målrettes mod de bakterier der er årsag til infektionen. Optimeret behandling indebærer tillige anvendelse af ikke-antibiotika herunder midler med fokus på antiinflammation, hæmning af biofilm ved kroniske infektioner og hæmning af bakteriernes signalsystemer.
Udfordring og muligheder
Infektioner forårsaget af resistente bakterier er en voksende årsag til at patienter overalt i verden dør af banale sygdomme. Resistente bakterier er vanskelige at behandle og de samfundsmæssige konsekvenser i form af øget sygelighed, hyppigere hospitalsindlæggelser og øgede sundhedsudgifter er betydelige. WHO betragter resistensproblemet som en af verdens alvorligste trusler mod folkesundheden. I den seneste rapport fra European Center for Disease Control (ECDC) anslås det, at der i Europa hvert år dør ca. 25.000 personer som følge af infektion med resistente bakterier.
Overforbrug af antibiotika er den væsentligste årsag til den globale stigning i forekomsten af resistente bakterier. For at undgå overbehandling med antibiotika er der brug for at udvikle hurtige og effektive diagnostiske metoder som kan sikre at der kun gives antibiotika, hvis der er en klar formodning om at infektionen skyldes bakterier. Der er tillige brug for udvikling af alternativer til antibiotika baseret på nye og anderledes behandlingsprincipper.
Målsætning
Målsætningen er at udvikle og implementere effektive programmer til at forebygge spredning af resistente bakterier.
Indsatsen skal koordineres og rettes mod både landbruget, befolkningen og sundhedsvæsnet. Diagnostiske metoder til patient-nær diagnostik af infektionssygdomme skal udvikles og implementeres. Specielt bør der fokuseres på de såkaldte Point-of Care (PoC) test samt anvendelsen af nano-teknologi. Dette giver mulighed for et hurtigt og præcist svar på hvilken mikroorganisme, der er årsag til infektionen, og man kan dermed målrette den antibiotiske behandling specifikt mod den mikroorganisme der er årsag til infektionen.
Optimeret behandling indebærer tillige udvikling og anvendelse af ikke-antibiotika, herunder lægemidler med fokus på antiinflammation, hæmning af biofilm ved kroniske infektioner og hæmning af bakteriernes signalsystemer
For at nå dette mål er der brug for et tæt forskningssamarbejde mellem universitet, industri og sundhedsvæsen. Målsætningen er at udnytte den opnåede forskningsbaserede viden kommercielt, ikke blot i Danmark men også i udlandet, hvor problemet med den stigende resistens er endnu større end herhjemme.
Innovationsbehov
Forbruget af antibiotika i Danmark er steget med ca. 30 % i løbet af de sidste 10 år og vi står i dag overfor såkaldte pan-resistente bakterier, dvs. bakterier som ikke kan behandles med nogen former for antibiotika. Der er et påtrængende behov for at reducere den uhensigtsmæssige overbehandling med antibiotika og udvikling af effektive PoC tests er en væsentlig forudsætning for at opnå dette mål.
Innovationsbehovet omfatter også en optimeret indsats på behandlingsområdet med fokus på hvordan man bedst behandler kroniske infektioner, hvor bakterierne vokser som biofilm, og dermed er mindre tilgængelig for sædvanlig terapi.
Forudsætninger
Den veludviklede infrastruktur i Danmark giver gode muligheder for at gøre en koordineret indsats i kampen mod den stigende resistens. I Danmark kan man kun købe antibiotika på recept (i modsætning til en række andre europæiske lande). Det danske liste-system med egen-læge princippet sikrer gode muligheder for kontrol af antibiotika forbruget i primærsektoren og en forbedret diagnostik vil derfor have et stort potentiale til at opnå en reduktion i overforbruget af antibiotika. På landbrugs og fødevare området er der også gode forudsætninger. Danmark var således det første land i Europa der indførte forbud mod brugen af antibiotiske vækstfremmere i landbruget, og vi har på flere områder været toneangivende i kampen mod den stigende resistens.
Danmark har en årelang tradition for et koordineret samarbejde mellem den primære og sekundære sundhedssektor. Der er fornylig etableret et forskningscenter ved Københavns Universitet: University of Copenhagen Research Centre for Control of Antibiotic Resistance (UC-CARE). Centret har fokus på One Health konceptet og er interdisciplinært opbygget med forskere fra 14 afdelinger og 4 fakulteter, herunder læger, dyrlæger, molekylærbiologer, farmaceuter, sociologer, økonomer, og humanister. Derudover har UC-CARE allerede et tæt samarbejde med relevante industripartnere i både Danmark og udland. Centret vil gøre en koordineret og innovativ indsats i kampen mod den stigende resistens med fokus på translationel forskning som kan bygge bro mellem grundforskning, klinisk forskning, patientbehandling og fødevaresikkerhed. Det vil også fungere som en platform for fundraising og dermed sikre et stærkt og bæredygtigt partnerskab mellem industri og universitet.
Dansk forskning står internationalt stærkt i udviklingen af patient-nær diagnostik til sikker og hurtig identifikation af mikroorganismer. Københavns Universitet har i samarbejde med Rigshospitalet gennemført international anerkendt forskning med fokus på hvordan man optimerer behandlingen af patienter med alvorlige og kroniske infektioner.
Der er tradition i Danmark for et nært samarbejde med medico industrien som er essentielt for at kunne opnå målsætning om reducering i spredning af resistente bakterier. Der er også et betydeligt erhvervsmæssigt vækst potentiale i udviklingen af nye diagnostiske test til infektionssygdomme. Det anerkendte amerikanske markedsanalysefirma Frost & Sullivan udtalte i 2012 at ”The point-of-care and molecular testing segments are the highest growth segments in the infectious disease testing market”.
Effekter og potentialer
Udvikling af effektive Point of Care test til patient-nær diagnostik af infektioner vil have stor betydning både for befolkningen, sundhedsvæsnet og industrien. Der findes p.t. ikke effektive metoder til patient-nær diagnostik på markedet og man må forvente at en kommercialisering af de udviklede metoder vil have et stort potentiale for den involverede industri og kan føre til en betydelig dansk markedsandel.
Et forsigtigt estimat baseret på et markedspotentiale i Europa på 2-3 millioner PoC test per år, og i USA på 1-2 millioner test per år vil føre et betydeligt antal ekstra arbejdspladser indenfor medico industrien og en indtjening i størrelsesordnen 200-300 millioner kr. de første 2-3 markeds år.
For befolkningen og sundhedsvæsnet vil en mere præcis diagnostisk og behandling af infektionssygdomme også have et vigtigt potentiale. Effekten vil især vise sig i form af:
- Nedsat sygelighed og lavere dødelighed,
- Færre sundhedsudgifter,
- Fald i overforbruget af antibiotika,
- Øget patientsikkerhed pga. færre uhensigtsmæssige behandlinger og færre bivirkninger og
- Reduktion i forekomsten af resistente bakterier