Indsendt af
Kræftens Bekæmpelse
Resumé
Det vil være hensigtsmæssigt for såvel patienter som sundhedsvæsenet, at en del af behandlingsaktiviteter og patientmonitorering kan udlægges til patientens eget hjem i stedet for sygehuset. Kræft og kroniske sygdomme vil lægge stigende pres på sundhedsvæsenet i kraft af stigende sygdomsforekomst, øget levealder og mere intensiv behandling og monitorering af patientens status og behandlingseffekt. Samtidig er der en tendens til, at antallet af behandlingssenge og indlæggelsesdage reduceres, hvilket fordrer en øget opmærksomhed på opfølgning af patienten efter en udskrivelse. Forskellige forsøg og nye tiltag har vist, at udlægning af behandling og monitorering (fx kemoterapi til kræftbørn, hjemmekonsultation og monitorering af KOL) kan gennemføres med høj faglig kvalitet og sikkerhed og stor patienttilfredshed.
Udfordring og muligheder
Såvel i Danmark som i internationalt perspektiv vil befolkningsudviklingen og udviklingen i kliniske behandlinger og brug af sundhedsteknologi skabe både behov og mulighed for nytænkning af organisering af behandling og monitorering af især behandlingsintensive sygdomme som kræft og kroniske sygdomme som KOL, diabetes og hjertesygdomme. Dette er sygdomme som er stigende i forekomst på tværs af såvel udviklede som mindre udviklede lande.
Hjemmebehandling er et nyt tema på kræftområdet, og potentialet er stort. Flere får kræft, flere overlever de primære behandlinger, så antallet af tidligere kræftpatienter vil stige betydeligt de kommende år fra de aktuelt 240.000 personer. En stor del af disse vil have et forsat behov for sundhedsvæsenet, og det er vigtigt for denne gruppe at få en så stor uafhængighed af det specialiserede sundhedsvæsen som muligt. Vi ved at det er af betydning for livskvaliteten, at de ikke skal bruge tid på transport, ventetid mv.
Omlægning af aktiviteter fra sygehus til eget hjem kræver udvikling i organisatoriske strukturer, faglige kompetencer, øget brugerinvolvering mv. Tilsvarende fordres udvikling i medicoteknisk og telemedicinsk udstyr, som er målrettet til brug i hjemmet af patienter selv eller assisteret af fagpersoner.
Målsætning
Målet er, at
- udvikle en eller flere modeller for organisering af hjemmebehandling og – monitorering under sikre forhold og med høj faglig kvalitet og patienttilfredshed.
- gennemføre en kortlægning og udvikling af faglige kompetencer såvel indenfor sundhedssektoren som teknologi, IT og design, i forbindelse med udviklingen af den nødvendige teknologi til brug i patienternes hjem og med kommunikation til sygehuse eller andre, som varetager det faglige ansvar for patienten
- etablere samarbejdsrelationer mellem forskellige interessenter i såvel ind- som udland med henblik på styrkelse af international afprøvning og implementering under hensyn til individuelle geografiske og strukturelle forhold
Innovationsbehov
Der vil være behov for følgende:
Forskning og udvikling i kriterier for udlægning af behandling og monitorering til hjemmet ud fra såvel kriterier for sundhedsfaglige, personlige, organisatoriske, økonomiske og teknologiske forhold.
Forskning og evaluering af indsatser målt på sundhedsmæssige, organisatoriske og økonomiske parametre. Udvikling af scenariemodeller for implementering af modeller inden for forskellige geografiske og strukturelle forhold med henblik på international spredning.
Opgradering af uddannelsesmæssige kompetencer fx som samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner (sundhedsteknologi og -IT, designingeniører, terapeuter til hjemmeassistance mv.).
Styrket industriel udvikling indenfor medicoteknologi og telemedicin samt IT kommunikation med sundhedsvæsenets systemer. Der skal udvikles i udstyr, som er velegnet til opbevaring i patienternes hjem (størrelse, design, betjening mv.).
Da udviklingen kræver samarbejde på tværs af sundhedsvæsen, uddannelsessystemet og industri er der behov for at området udpeges til et politisk satsningsområde, hvortil der allokeres målrettede ressourcer.
De danske forudsætninger
Danmark er i dag langt fremme på området for telemedicin og sundheds-IT, og der er gennemført flere konkrete forsøg med hjemmebehandling (kræft, injektionsbehandling, blodprøvetagning mv.) og hjemmekonsultation, gennemførelse af tests, samt monitorering i forbindelse med kroniske sygdom, som giver et godt vidensgrundlag for videre udvikling af temaet.
Danmark har uddannelsesinstitutioner på højt internationalt niveau inden for de nødvendige faglige, organisatoriske og tekniske discipliner.
Danmark har tillige gode forudsætninger for udbygning af internationalt samarbejde om forskning og udvikling inden for de relevante områder.
Effekter og potentialer
For den enkelte patient vil der f.eks. kunne opnås bedre compliance og dermed behandlingsresultater og styrket patientsikkerhed bl.a. grundet færre infektioner ved hjemmebehandling. For sundhedsvæsenet vil der kunne opnås reduktion i ressourceforbruget bl.a. grundet færre genindlæggelser ved opfølgende indsats i hjemmet efter korte indlæggelser.
Danmark vil have mulighed for at være på forkant inden for en global udvikling, som med stor sandsynlighed vil vinde frem inden for en overskuelig fremtid. Dette vil skabe potentialer for vækst inden for mange områder, som vil bidrage til en styrket behandlingsindsats for store befolkningsgrupper, øget international konkurrenceevne, øget beskæftigelse og velfærd.