Gå til indhold

Urban Farming – Urbant Landbrug

Urban Farming handler om fødevareproduktion i byen, oftest præget af lokal afsætning forstået som afsætning indenfor byens rammer og på byens præmisser. Produktionen er kendetegnet ved at være stærkt differentieret efter behov og efterspørgsel og mulighederne for typer af produktion.

Indsendt af: Landbrug og Fødevarer

 

Udfordring og muligheder

Stigende fødevarepriser og stigende bevidsthed om omkostningerne, økonomisk og miljømæssigt, ved produktion og transport af fødevarer til fortsat voksende storbyer har sat emnet på dagsorden. Herudover er der stigende problemer og udfordringer med lokalt tilpassede effektive løsninger i forhold til klimaproblemer, biodiversitet, bortledning af vand og affalds- og næringstoffer. Her kan grønne arealer virke både afkølende og fugtgivende og udnytte vand ved mere ekstreme klimasvingninger. Dette har skabt fokus på Urban Farming som middel til at tackle en række af disse problemer inden for den samme ramme i tæt bebyggede områder.
Herudover kan Urban Farming virke som en motor i forhold til at udvikle og styrke civilsamfund og styrke medborgerskab blandt forskellige grupper i byerne og blandt forskellige bydele.

Muligheder/styrker:

De mange muligheder, herunder tilpasningsmuligheder, er styrken i Urban Farming – Urbant landbrug. Det giver god mulighed for at forankre konceptet efter lokale ønsker og muligheder. Urban Farming som koncept til at opnå varige bymæssige forandringer er velkendt i udlandet. Dette fremhæves også af Tænketank om Bæredygtigt Forbrug, og af Forstædernes Tænketank i publikationen Bæredygtige forstæder (http://www2.nst.dk/Download/Planlaegning/Forstaedernes_Taenketank_Rapport_WEB_140912.pdf)

Udfordringer:

Forankring af Urban Farming hos målgruppe(n)(erne), så implementeringen af konceptet er levedygtig efter projektafslutning. Her kan lokalområdets kapaciteter og beboernes kultur og kompetencer spille ind.

Målsætning

Urban Farming - Urbant Landbrug tilbyder omkostningseffektive tiltag i forhold til:

  • Lokale udfordringer på baggrund af klimaændringer – håndtering af nedbør/vand, biodiversitet og metode til at nedkøle byrum og holde på fugtigheden.
  • Lokal fødevareproduktion – lokal fødevaresikkerhed
  • Nye rekreative muligheder
  • Øgede beskæftigelsesmuligheder og opkvalificering til arbejdsmarkedet.
  • Styrker muligheden for øget beskæftigelsesgrad blandt borgere og beboere i områderne
  • Opdyrker en platform for arbejdskraft til landbrugs- og fødevareerhvervet
  • Styrker den lokale sundhed og trivsel
  • Udvikler og styrker civilsamfundet

For rådgivnings-og konsulentdelens vedkommende kan følgende siges:
Videncentret for Landbrug har fageksperter inden for fødevareproduktion, natur, miljø, jura, by- og landskabsarkitektur samt forretnings- og projektledelse. Udvikling og implementering af Urban Farming giver mulighed for at udvikle nye rådgivningsydelser, men også for at anvende eksisterende dansk landbrugsfaglig viden, blot på en ny måde. Nye kompetencer indenfor dansk landbrugsfaglig, plan og proces, arkitektur- og ingeniørbrancher vil blive opdyrket og kan sælges til udlandet. Mangfoldigheden i Urbant landbrug åbner døre for sammenhænge, herunder projektsammenhænge nationalt og internationalt, hvor dansk landbrug og danske landbrugsfaglige konsulenter kan indgå i.

Innovationsbehov

Udvikling af Urban Farming kræver et rådgivningskoncept, som fordrer opbakning fra offentlige og private midler. Hertil skal der udføres forsøg med den konkrete implementering af konceptet i forhold til udpegning af arealer, afklaring af juridiske ejendomsforhold, arealers og bygningers kapaciteter i forhold til produktion, eventuel etablering af muligheder for videreforarbejdning af de producerede afgrøder og etablering af salgskanaler. Identifikation og afklaring af målgrupper, herunder eventuelle aftagere af de producerede produkter, de deltagende målgruppers ønsker og muligheder samt bestemmelse af kompetenceniveauer hos de deltagende borgere skal afklares inden projektiværksættelse. Top-down skal forenes med bottom-up, og en lang række discipliner skal koordineres og samordnes i den konkrete kontekst, men så tilbyder Urban Farming – Urbant Landbrug også mulighed for at flytte jord, by og mennesker.

De danske forudsætninger

Den landbrugsfaglige viden, herunder viden om implementering, er til rådighed. Rådgivningskompetencer indenfor arkitektur og  sociale indsatser eksisterer ligeledes.
I Danmark er der kun udført småskalaprojekter indenfor Urban Farming. Disse har været drevet af private netværk og grupper, særligt i København.

I forhold til afprøvning i en større projektramme arbejdes der pt. med afprøvning og implementering af Urban Farming –Urbant landbrug konceptet i projekt Urban Farming Gellerup i Gellerup-Toveshøj området i Aarhus. Det sker i forbindelse med en milliard satsning på ændring af den socialt udsatte bydel.

Effekter og potentialer

Brug og iværksættelse af Urban Farming giver mulighed for:

  • Virkemiddel til lokal klimatilpasning.
  • Bæredygtighed – mindre ressourceforbrug og lokale affaldsstoffer omdannes til næringsstoffer
  • Udvikling af lokale markeder og SMV’ere
  • Beskæftigelse – øget beskæftigelsesgrad gennem udvikling af arbejdsmarkedskompetencer
  • Integration
  • Sundhed & livskvalitet
  • Øget værdisætning af offentlige og private arealer
  • Fødevareforståelse og –sikkerhed
  • Læringsmiljø for sammenhængen mellem land og by
  • Udvikling af byernes grønne områder
  • Udvikling og styrkelse af lokale fællesskaber og civilsamfundskompetencer
  • Empowerment – ændring i egne opfattelser af evner og værdier
  • Udvikling af nye rådgivningskompetencer, som kan afsættes nationalt og internationalt, f.eks. til  storbyer rundt om i verden, eksempelvis de hastigt voksende megabyer i en række udviklingslande.

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 05. marts 2013