Indsendt af: LO
Udfordring og muligheder
Der er store fordele ved produktion i Danmark, når det fx omfatter brug af avan¬ceret produktionsudstyr, produkter med højt videnindhold og unik produktion i mindre serier med behov for hurtig tilpasning. Den globale udvikling går i ret¬ning af produkter af mere unik, individualiseret karakter, hvor der er behov for en kort reaktionstid ved ændringer og justeringer til produktet, eller hvis marke¬det ændrer sig, og hvor en større andel af produktprocessen omfatter udvikling og afsætning. Derudover er vi i en ”brug-og-smid-væk”-kultur. Det har reduceret produkters levetid betydeligt og øget behovet for hurtig levering af nye produk¬ter. Det har samtidig også øget behovet for bæredygtige/miljøvenlige produkter.
Således bevæger efterspørgslen sig mere og mere i retningen af produkter, hvor Danmark har – eller kan opnå – en konkurrencemæssig fordel, og hvor det er en stor fordel at have produktionen meget tæt på udviklingen.
Vi er på vej mod en ny form for industri, hvor fremstilling bliver digitaliseret. En udvikling, der taler for at flytte noget af produktionen tilbage til de avance¬rede lande – herunder Danmark. Et eksempel på denne udvikling er additiv fremstilling med hjælp fra 3D-printere. 3D-printere laver 3D-objekter via en digital fil og printer produktet i ét stykke (lag på lag). Dermed er der intet behov for samling, boring, svejsning og lignende i denne form for produktion. Additiv fremstilling er ideel til individualiseret produktion, idet det er en langt billigere måde at producere et enkelt eksemplar af et produkt på.
Endnu et argument for produktion i Danmark som følge af den teknologiske udvikling er, at forskning og udvikling har muliggjort produktion med andre ”stoffer” end råvarer. Fx kan nanoteknologien levere nye former for materialer, og dermed er inputs til fremstillingsindustrien rykket tættere på.
Der har længe været en vis frygt for, at udviklingen af robotter vil fjerne arbejdspladser i fremstillingsindustrien. Men robotter har også og vil fortsat udvikle sig fremover. Således vil den kommende generation af robotter være både billigere, mindre og mere fleksible end de store industrirobotter, vi typisk kender i dag. De små robotter vil arbejde sammen med medarbejderne i stedet for at erstatte dem ved at bidrage til processer i forhold til klargøring, sortering og oprydning, og de vil samtidig brede sig til andre brancher end fx metal- og ma¬skinindustrien, hvor vi indtil videre har oplevet automatisering i stor grad.
Langt flere små og mellemstore virksomheder vil benytte sig af fordelene ved robotter fremover, og der skal benyttes kvalificeret arbejdskraft til at udvikle, betjene og vedligeholde robotterne. Ydermere sænker indførelsen af robotter behovet for outsourcing med 31 pct. Robotter er således med til at holde pro¬duktion og dermed arbejdspladser i Danmark.
Endnu et argument for produktion i Danmark er, at den teknologiske udvikling samtidig betyder, at lønomkostningernes betydning falder. Den udvikling for¬stærkes yderligere af, at lønningerne vokser kraftigt på vækstmarkederne i øje¬blikket, ikke mindst i Asien. Derved bliver de lønomkostningsmæssige fordele mindsket, og i nogle tilfælde vil fordelene have svært ved at opveje ulemperne forbundet med at have produktion i fx Asien. Disse ulemper omfatter bl.a. det at have produktionen geografisk langt væk fra udviklingen, og derudover er der transportomkostningerne, der i øjeblikket er for opadgående i takt med de sti¬gende fragtpriser.
Målsætning
Målsætningen er at matche de danske erhvervsmæssige produktionskompetencer langt bedre i forhold til den globale efterspørgsel og dermed skabe grobund for en massiv vækst og beskæftigelsesfremgang i dansk industri.
Innovationsbehov
Den globale efterspørgsel og ny teknologi som additiv produktion indebærer en lang række muligheder for danske virksomheder. Men spørgsmålet er, hvordan de udnyttes bedst muligt. Derfor har vi brug for mere konkret viden om, hvordan teknologien og robotter arbejder sammen med medarbejderne; Hvilke uddannel¬ses- og kompetencekrav, det stiller til medarbejderne; Hvordan vi tilrettelægger produktionen på nye måder, der kombinerer den særlige danske arbejdspladskul¬tur præget af stort samarbejde mellem faggrupper, høj grad af iderigdom blandt medarbejderne og selvstændighed i opgaveløsningen med de muligheder ny tek¬nologi som additiv produktion, individualiseret produktion og automatisering tilbyder. I den sammenhæng har vi bl.a. behov for at vide mere om:
- Hvordan styrkes sammenhængen mellem erhvervsskoler, GTS, innovation, herunder brug af den nye fagpilotordning.
- Nye produktionsformer og nye krav til medarbejdere og kompetencer. Kob¬lingen mellem medarbejderdreven innovation, brugerdreven innovation og ny produktionsteknologi/additiv produktion.
- Samspil mellem teknologi, ledelse, organisation og medarbejderinddragelse.
- Hvordan vi udnytter potentialet ved at bruge kreative erhverv og designkompetencer til at styrke innovation og produktudvikling i produktionsvirk¬somheder og dermed bidrager til at fastholde produktion i Danmark.
- Hvordan styrker vi mangfoldighed (i forhold til etnicitet, uddannelse, køn mv.) på arbejdspladsen for dermed at fremme innovation.
De danske forudsætninger
Der er en god sammenhæng mellem danske erhvervsmæssige styrkepositioner og den internationale efterspørgsel efter ”velfærdsprodukter og -services”. Vel¬standen er steget betydeligt på vækstmarkederne specielt de seneste 10 år. Flere elementer af den fremtidige efterspørgsel fra vækstmarkederne passer som hånd i handske til de danske styrkepositioner inden for velfærds- og kvalitetsproduk¬ter i forhold til fx fødevarer, sundhed, velvære og fritid. Således er der et stort potentiale for vækstmuligheder og jobskabelse gennem eksportvirksomhederne i Danmark de kommende år, hvis vi formår at omsætte styrkepositionerne til øget salg og eksport.
Effekter og potentialer
Indsatsen vil bidrage til væsentlige effekter i i forhold til vækst, produktivitetsforbedrin¬ger, styrket konkurrenceevne og beskæftigelse. Fx har hele 85 pct. af danske virksomheder, som har indført robotter i deres produktion, oplevet en stigning i deres konkurrenceevne. Produktiviteten i Danmark kan øges med i gennemsnit 15 pct. svarende til 35 mio. kr. årligt, hvis de forskellige industribrancher auto¬matiserer i samme grad som i de mest automatiserede lande. Dertil kommet en øget beskæftigelse på 5 pct. på længere sigt .