Udfordring og muligheder
40-50 pct. af de beskæftigede i den private sektor er faglærte. Altså er erhvervsuddannelserne den væsentligste kilde til at forsyne de produktive erhverv i Danmark med arbejdskraft. Erhvervsuddannelserne i Danmark er vekseluddannelser. Det betyder, at uddannelsen og de kompetencemål der skal nås i denne, i hovedsagen finder sted gennem oplæring i virksomheder. Således er læring og deltagelse i produktionen direkte forbundet. Ca. 75 pct. at uddannelsestiden finder sted i virksomheden. De sidste 25 pct. finder sted på en erhvervsskole, hvor eleven tilegner sig noget bagvedliggende teori samt almene og faglige kompetencer, eleven ikke umiddelbart møder på arbejdspladsen.
Mens undervisningen på skolerne er præget af stor udvikling og en bevidsthed om betydningen af at udvikle innovative kompetencer er det overvejende en produktionslogik, der præger oplæringen i virksomhederne. Dette betyder, at eleverne får en meget kvalificeret oplæring i fagets praksis, som den er, og de kompetencer der kræves i denne forbindelse. Men det betyder omvendt også, at det kun er i sjældne tilfælde, at elever inddrages i eksperimenterende og innovative aktiviteter på arbejdspladsen. Samtidig betyder traditionel tænkning, gammeldags hierarkier og manglende viden om mulighederne i visse virksomheder, at elever i mange tilfælde ikke får mulighed for at deltage i denne type aktiviteter.
Imidlertid er det netop i virksomhedspraktikken, at eleverne har mulighed for at kombinere det, de har lært i praktikken, og det de har lært på skoleopholdene, i en reel produktionssammenhæng til at bidrage til nye løsninger. En måde at udvikle praktikken i virksomhederne på er at lade virksomhedspraktikken tage udgangspunkt i reelle innovationsbehov i virksomhederne, således at både elever og virksomheder får direkte gavn af samarbejdet.
Dette vil være en af de vigtigste veje til et løft i innovationskompetencerne i de private virksomheder i Danmark.
Målsætning
Målet er at bidrage til en udvikling af virksomhedspraktikken i erhvervsuddannelserne, der generelt vil kunne føre til et løft af innovationskompetencerne i arbejdsstyrken og dermed være et solidt grundlag for vækst og jobskabelse.
Innovationsbehov
Størstedelen af uddannelsestiden i de danske erhvervsuddannelser finder sted i virksomhederne, hvor adgangen til kritisk at evaluere og udvikle kvalitet og indhold er begrænset. Samtidig er eleverne ofte organisatorisk placeret i et hierarki, hvor rammerne grundet produktionspres og traditioner ikke giver plads for at indtænke kreativitet og udviklingen af innovative kompetencer. Der skal sættes projekter i gang, der gennem et samarbejde mellem faglige udvalg, erhvervsskoler og virksomheder kan udvikle former, hvor elevernes muligheder for at tilegne sig innovationskompetencer i virksomhedspraktikken styrkes.
De danske forudsætninger
Danmark har ganske særlige forudsætninger for at udvikle dette område, da vi i kraft af de faglige udvalg og lokale uddannelsesudvalg har strukturer, hvor arbejdsmarkedets parter aktivt deltager i udviklingen og gennemførelsen af uddannelserne. Derfor findes der allerede strukturer, der vil kunne bygges på i et arbejde for at styrke dette område.
Effekter og potentialer
En styrkelse af virksomhedspraktikkens innovative potentiale kan afgørende forstærke de innovative kompetencer hos arbejdskraften i den private sektor. Effekten af dette vil være, at medarbejdernes evne til at bidrage til innovative processer tæt knyttet til produktionsprocessen forøges, og dermed, at virksomhedernes effektivitet og konkurrencemæssige position forbedres. På lidt længere sigt vil det bidrage væsentligt til etablering af nye virksomheder og dermed til vækst og jobskabelse.