Indsendt af
Miljøministeriet
Ressourcedagsordenen er højt prioriteret hos regering, virksomheder og EU. Vækstteamet for vand, bio- og miljøløsninger understreger, at ”danske virksomheder skal forberede sig på en fremtid med øget knaphed på ressourcer”. Emnet er i fokus i den kommende danske ressourcestrategi for affaldshåndtering, EU's køreplan for et ressourceeffektivt Europa som opfølgning på EU 2020 strategien samt EU’s kommende forsknings- og innovationsprogram ”Horizon2020”.
Resumé
For at sikre et ressourceeffektivt samfund og udnytte ressourcerne bedre end det hidtil er lykkedes og på tværs af traditionelle samarbejdspartnere, er det nødvendigt med et indsatsområde, der giver en målrettet og længerevarende indsats med fokus på udvikling af nye løsninger til at sikre en bedre genanvendelse, en ressourceeffektiv produktion og affaldsforebyggelse generelt (teknologiskifte, produktdesign og vugge-til-vugge løsninger).
Det er væsentligt, at indsatsen bidrager til at danske løsninger på området også støtter forretningsudvikling, og at der samtidigt skabes job og eksport for danske virksomheder. Indsatsen må bero på et bredt samarbejde mellem myndigheder, regioner, kommuner, affaldsbehandlere, produktionsvirksomheder, teknologileverandører og viden institutioner.
Udfordring og muligheder
Indsatsområdet skal understøtte omstilling til en grøn økonomi. Den centrale udfordring for virksomhederne, og samtidigt deres motivation for at investere i ressourceeffektive produkter og produktion, er de stigende ressourcepriser. Danske virksomheder importerer stadig flere råvarer til produktionen, og for nogle ressourcer er prisen steget mere end lønudviklingen. Det betyder, at ressourcepriser bliver et stadigt vigtigere element for virksomhedernes konkurrenceevne og dermed for muligheden for eksport, vækst, beskæftigelse og velfærd. Samtidigt har ikke bæredygtig brug af ressourcer store miljø- og klimamæssige konsekvenser. Der er derfor mulighed for store samfundsmæssige gevinster ved større ressourceeffektivitet. Der vil både være konkurrence om at være mest effektiv i udnyttelsen af ressourcerne og et stigende globalt marked for dem som kan levere de mest effektive løsninger i produktionen, i affaldshåndteringen og til forebyggelsesindsatsen.
Innovation af både samfundsmæssig og teknologisk karakter, er helt central for muligheden for en omstilling fra et dansk system baseret på høj grad af forbrænding til et mere ressourceeffektivt samfund, der fortsat er konkurrencedygtigt. Det kræver også et bredt samarbejde mellem alle relevante aktører, herunder Kommuner og Regioner, affaldsbehandlere, produktionsvirksomheder, teknologileverandører, videninstitutioner, myndigheder (Miljøstyrelsen, Kommuner).
Målsætning
”I en verden med knappe ressourcer skal danske virksomheder være blandt de bedste til at producere mere med mindre.” Sådan skriver regeringens vækstteam for vand, bio & miljøløsninger. I forlængelse heraf er visionen at affald altid ses som ressourcer, der skal udnyttes: Ingen ressourcer skal gå til spilde på længere sigt og alle materialer skal sendes tilbage i det økonomiske kredsløb. I første omgang må affald, der kan genanvendes ikke gå til forbrænding. Der skal fokuseres på øget genanvendelse, ressourceeffektivitet i produktionen og forebyggelse af affald bl.a. ved bedre design af produkter, så det er nemmere at genbruge materialer og ressourcer (cradle-to-cradle løsninger).
Innovationsbehov
Hvis målsætningen om et ressourceeffektivt samfund skal realiseres, er der behov for en effektiv og intelligent indsats, der sikrer at danske virksomheder kan levere konkurrencedygtige løsninger indenfor området, der også kan eksporteres til andre lande.
Det betyder:
- At der er behov for forskning og udvikling og demonstration samt øget videndeling omkring materialer, produktdesign, produktionsprocesser og produktionsudstyr, som muliggør en minimering af ressourceforbruget, styrker anvendelsen af bæredygtige materialer og øger genanvendelse af affaldsstrømme ved produktion af nye materialer og produkter.
- At der også er behov for at udvikle cradle to cradle løsninger i virksomhederne, hvor materialer/ressourceforbrug er designet til at kunne indgå i tekniske eller biologiske kredsløb igen, og hvor begrebet affald - som vi kender det - ikke findes.
- At der er behov for øget samarbejde mellem aktørerne og fokus på løsninger, som forbedrer samfundets samlede ressourceeffektivitet, øger kvaliteten i genanvendelsen og på udviklingen af ressourceeffektive løsninger og produkter, der kan eksporteres til andre lande.
Dette skal understøttes løbende af regulering bredt der påvirker rammerne for et ressourceeffektivt samfund.
Innovationsindsatsen kan med fordel fokusere på områder samfundsudviklingen i konkrete sammenhænge skaber et åbent vindue for at ændre udviklingen i en mere ressourceeffektiv retning.
Et eksempel er den igangværende omlægning af energiinfrastrukturen i Danmark og EU, der vil betyde et stort flow af materialer, kemikalier og affald fra nedtagning udtjente vindmøller og opsætning af nye, modernisering af el-distributionsnettet ved skrotning af gamle komponenter og installation af nye samt på lidt længere sigt skrotning af solceller og tilhørende komponenter. Der er i den sammenhæng behov for forskning i og udvikling af løsninger, der sikrer en høj kvalitet i genanvendelsen af materialer i disse produkter, bl.a. affaldshåndteringsløsninger til håndtering af de kasserede komponenter og anlæg. Endvidere forskning i og udvikling af løsninger med fokus på næste generation af teknologi, hvor genanvendelse og lang levetid er tænkt ind på forhånd.
Herudover skal der fokus på at sikre højere kvalitet i genanvendelsen og samt udvikling af mere genanvendelige materialer. Der er i den sammenhæng bl.a. behov for at udvikle sorterings- og behandlingsanlæg til plastaffald samt løsninger til at øge andelen af bygge- og anlægsaffald, der kan genbruges eller genanvendes. Det handler også om at udvikle nye materialer uden indhold af problematiske stoffer, så genanvendelsesmulighederne øges og for at undgå spredning af problematiske stoffer i miljøet. Dette kunne også omfatte anvendelsen af for eksempel træ til byggeri.
Indsatsen for øget genanvendelse og ressourceeffektivisering skal understøttes af nye digitale værktøjer, der kan registrere de materialer der indgår i produkter, infrastruktur ol.og kortlægge ressourcestrømme på tværs af produktion og forbrug.
De danske forudsætninger
Efter energiområdet er affaldshåndtering det største grønne erhvervsområde i Danmark med en omsætning på 55 mia. kr. i 2010 og en eksport som er steget med mere end 30 % fra 2006 til 2011, hvor den udgjorde tæt ved 20 % af den grønne danske eksport. Der er dog også rum for forbedring i det den danske eksportspecialisering inden for affaldshåndtering fortsat er på linje med EU 15 til trods for at Danmark har vundet eksportandele.
I forhold til ressourceeffektiv produktion har danske virksomheder gennem en årrække udviklet kompetencer, som stiller dem godt på markedet for business-to-business løsninger indenfor maskinindustrien og rådgivning med fokus på ressourceeffektivisering i relation til energi, vand, næringsstoffer, biomasse, mineraler, metaller og halvfabrikata. Danmark har på nogle områder en høj genanvendelse af affaldet. Det gælder indenfor bygge- og anlægsaffald, men her er der til gengæld behov for at sikre en højere kvalitet i genanvendelsen, så der bl.a. ikke sker spredning af problematiske stoffer.
Danmark har en egentlig styrkeposition i forhold til genanvendelse af specifikke affaldsfraktioner som dæk, og i forhold til projektering af affaldsforbrændingsanlæg.
Vi er herudover et af de førende lande, når det handler om indsamling af elektronikaffald og batterier fra husholdningerne.
Danmark har gode forudsætninger for at øge kvaliteten i genanvendelsen og sikre en fornuftig udnyttelse af samfundets affaldsstrømme, hvis de rette rammebetingelser er til stede og virksomhederne er aktive medspillere. Vi har en række gode eksempler på dette, f.eks. har Rockwool baseret sin produktion af isoleringsmaterialer på 70 % genanvendte produkter, asfaltindustrien har opnået en genanvendelse på mere end 70% og Kalundborg symbiose, har 40 års erfaring med at virksomheder genanvender hinandens spildprodukter i produktionen af nye produkter.
EU har lanceret en EU's køreplan for et ressourceeffektivt Europa, som opfølgning på EU 2020 strategien og Horizon2020 sat fokus på ressourceeffektivitet som en central del af programmet og der er et partnerskab om ”raw materials” under opstart i regi af Innovationspartnerskaberne.
Effekter og potentialer
- Højere kvalitet i genanvendelsen og dermed bedre afsætningsmuligheder for genanvendte materialer fra restprodukter og affald.
- Sikre bedre anvendelse af samfundets affaldsstrømme i produktion af nye produkter.
- Væsentlig reduktion i affaldsmængder, og heraf følgende reduktion i udgifter til affaldsbehandling for den enkelte virksomhed og behov for areal til deponering og reducere udgifter til sikring af deponier.
- Mindre træk på naturressourcer og dermed mindre afhængighed af globale råstofnationer
- Mulighed for mere omkostningseffektiv produktion og dermed mere konkurrencedygtige produkter.
- Øget eksport hos danske virksomheder, der kan levere knowhow og løsninger indenfor ressourceeffektivt, samt kan afsætte genanvendte materialer. Øget beskæftigelse hos de virksomheder, der hjælpes til at udnytte eksportpotentialet.