Indsendt af
Miljøministeriet
Resumé
For landbrugssektoren og transportsektoren er en innovativ og målrettet anvendelse af avanceret stedbestemmelse en afgørende forudsætning for udviklingen af intelligente samfundsløsninger til produktion, forbrug, regulering og forvaltning.
Det giver basis for en dansk erhvervsudvikling, der samtidig kan understøtte nogle aktuelle politiske behov for grøn omstilling i disse sektorer.
Udfordring og muligheder
Avanceret stedbestemmelse (GPS, satellit, sensorer) er teknologier og metoder, der har potentiale som det centrale omdrejningspunkt for udvikling af intelligent landbrug (præcisionslandbrug), der mere omkostningseffektivt for landmanden kan sikre overholdelsen af de regler, som er nødvendige af hensyn til natur og miljø.
Samtidig skal metoder og data kunne udgøre grundlaget for effektiv forvaltning og således være et væsentligt bidrag til grøn omstilling af landbrugspraksis og regulering.
Baggrunden er, at traditionel regulering af landbruget indebærer uhensigtsmæssige produktionsbegrænsninger, og der er derfor interesse i udvikling af en målrettet og differentieret regulering, der bl.a. er baseret på geografiske forskelle i naturforudsætningerne (Natur- og Landbrugs-kommissionen). Disse ønsker skaber et pres for at identificere og udvikle de tekniske forudsætninger for mere intelligent regulering.
I transportsektoren er der tilsvarende behov for, gennem avanceret stedbestemmelse, at kunne løse problemer med trængsel, luftforurening, hastighedsbegrænsning og omlægning af skatteprovenu.
Mulighederne for stedbestemmelse med GPS anvendes allerede i trafikken i forbindelse med ruteplanlægning og forbedres i de kommende år med nye satellitter. Trængselskommissionen anbefaler GPS-baseret road pricing, som imidlertid stiller krav om en målrettet videreudvikling af teknologi, infrastruktur og metoder til et stade, der er tilstrækkelig til at kunne foretage de grundlæggende omlægninger.
Målsætning
Målsætningen er at udvikle teknologi, infrastruktur og metoder på basis af nøjagtig og tidstro stedbestemmelse med GPS, som i en kombination mellem nye teknologier og digital forvaltning kan skabe radikalt nye forudsætninger for grøn omstilling i landbruget og trafikken.
Målsætningen knytter sig til visionerne i afsnit 1.4 og 4.3 i FORSK 2020. Dansk forskning, danske virksomheders forretningsudvikling og dansk digital forvaltningskultur kan understøtte denne implementering herhjemme og sikre sig selv konkurrencemæssige fortrin på internationale markeder.
Innovationsbehov
Der er behov for udvikling af den grundlæggende infrastruktur, der kan sikre større nøjagtighed, forskning og udvikling af udstyr til anvendelse i forhold til nye dataindsamlingsmetoder, og målrettet udvikling af metoder og udstyr i forhold til de konkrete anvendelsesområder inden for landbruget og vejtrafikken.
I landbruget er der på forskningsmæssig basis identificeret potentialer for reduktion af forbruget af og optimering af effekten af pesticider, tildeling af gødning og mere effektiv opmåling af dyrkede områder med avanceret stedbestemmelsesmetoder.
Der er behov for at realisere potentialerne i konkrete produktionssystemer i landbruget. I trafikken knytter mulighederne sig til nøjagtig registrering af køretøjer og opbygning af infrastruktur og forvaltningssystemer, der kan understøtte opkrævning af kørselsafgifter, reduktion af miljøbelastning og trængsel.
De danske forudsætninger
Der findes danske forskningsmiljøer med mange års forskning på internationalt niveau bag sig på områderne for stedbestemmelse med GPS og anvendelse af teknologien i landbrugs- og trafiksektoren.
Det danske landbrug er højt udviklet ikke mindst på den teknologiske front, og der findes herhjemme en tilsvarende højteknologisk agro-industriel sektor, der kan udnytte et dansk vækstpotentiale
Ingen lande har i dag indført landsdækkende GPS/satelitbaseret road pricing og Danmark kan derfor blive ’first mover’ på dette område. Det ville give danske virksomheder et grundlag for udvikling af løsninger, som ville give disse virksomheder en konkurrencefordel.
Indførelse af road pricing er under overvejelse i flere andre europæiske lande og der vil dermed sandsynligvis være et internationalt marked for danske virksomheder på dette område.
For både landbrug og trafik gør det sig gældende, at Danmark set i en international målestok er langt fremme hvad angår udviklingen af digital forvaltning og forudsætningerne herfor. En udvikling, som understøttes af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, herunder grunddataprogrammet og de fællesoffentlige krav og løsninger.
Kombinationen mellem teknisk avancerede sektorer, et innovativt forskningsmiljø og en moderne digital offentlig sektor giver gode muligheder for at skabe en positiv dansk konkurrenceposition, som samtidig bidrager til grøn omstilling af produktion og forbrug.
Effekter og potentialer
En innovativ indsats for en dansk udvikling af nøjagtig og tidstro stedbestemmelse med GPS rettet mod de to sektorer vil skabe de tekniske forudsætninger for mere intelligent regulering, der efterlyses fra politisk side, og som der nu lægges op på basis af grundigere analyser i Natur- og Landbrugskommissionen og Trængselskommissionen.
Indførelse af mere intelligent og smartere regulering vil skabe en efterspørgsel, som danske virksomheder med styrkepositioner inden for disse felter kan tage afsæt i og udvikle løsninger til både det danske og et forventet internationalt marked. Der foreligger ikke skøn for de beskæftigelsesmæssige effekter af dette.
Den mere intelligente regulering, som denne innovationsindsats vil understøtte, er der enighed om, vil resultere i landbrugsproduktion og trafik, der er mere ressourceeffektiv og miljøvenligt end det er tilfældet med den hidtidige regulering.