Indsendt af
Syddansk Universitet
Resumé
Funktionsnedsættelse er et voksende problem i Danmark. Både økonomisk og for de berørte borgere. Der er derfor behov for at skabe muligheder for at man gennem teknologi, ydelser og vilkår skabes bedre rammer for den enkelte funktionsnedsatte til at indgå i sociale kontekster. Digitalt eller ved samvær. Det vil kunne reducere de offentlige udgifter, og generelt øge livskvaliteten for de berørte.
Udfordring og muligheder
Undersøgelser har peget på at en række store poster i de offentlige udgifter i Danmark på en eller anden måde er relateret til støtte og kompensation for borger med enten permanent eller midlertidig funktionsnedsættelse. Det være sig i kraft af pådragede skader såvel som medfødte vilkår.
Ifølge Digitaliseringsstyrelsen er der således 693.000 danskere der har en eller anden form for funktionsnedsættelse. Disse kan inddeles i fem grupper:
- 45% har mobilitetsproblemer – fx med ryg, ben og arme
- 42% kroniske eller fremadskridende sygdomme – fx hjerte-karsygdomme, diabetes, kræft eller sklerose
- 7% har psykiske lidelser fx depression
- 4% har problemer med sanser og kommunikation, fx blinde og døve
- 2% er udviklingshæmmede eller har en hjerneskade.
Dermed er det tydeligt at alle borgere potentielt set kan komme i en situation, hvor de får brug for offentlig kompensation, og et stigende befolkningstal vil dermed også medføre en tilsvarende stigning i de offentlige udgifter på dette område.
Behovet for kompensation stiger endvidere i takt med graden af funktionsnedsættelse, og det er dermed attraktivt at undgå at de berørte borgere udvikler yderligere behov, men i så høj grad som muligt opnår en livskvalitet, der gør dem i stand til at klare så meget af hverdagen som muligt.
Målsætning
En primær problemstilling er den individ fokuserede behandling der i dag forekommer, og som i sig selv er et godt princip i kraft af en målrettet indsats mod den enkelte.
Det har imidlertid vist sig gennem undersøgelser at den sociale isolation som ofte er en følgevirkning af en væsentlig funktionsnedsættelse har en lige så sundhedsskadelig påvirkning som rygning, og det er derfor relevant at øge den socialt interagerende indsats for denne store gruppe af borgere.
For at øge effekten af en sådan indsats kan der med fordel sættes fokus på fysisk aktivitet inden for rammerne af den funktionsnedsattes muligheder. Dette har en dobbelt effekt idet aktivitet er forbundet med en række positive effekter, men også kan indeholde en dimension af social interaktion som har stor betydning for den generelle velbefinden.
Der bør derfor arbejdes målrettet på at udvikle tilbud og vilkår som skaber mulighed for at den enkelte borger kan få opfyldt sit behov for social interaktion og fysik aktivitet gennem en udligning af funktionsnedsættelsen.
Dette kan blandt andet ske ved at skabe rammer, hvor fysisk aktivitet antager en anden og mere fleksibel form end det man i dag ser i sportsanlæg og legepladser, samt ved at udvikle teknologier der er i stand til at tilpasse sig til brugernes behov og forudsætninger og dermed skabe en situation hvor interaktion, træning og leg kan foregå på lige grundlag, hvor funktionsnedsættelsen kommer til at fylde mindre end selve legen.
Innovationsbehov
Der er behov for en målrettet indsats inden for udvikling af intelligent og adaptiv teknologi – herunder kunstig intelligens der er i stand til at måle og evaluerer kvalitet af træning og interaktion. Dermed kan der skabes teknologier der fastholder og motiverer, og som skaber en social interaktion der øger livskvalitet og mulighed for at indgå konstruktivt i dialog med andre. Enten verbalt eller non-verbalt, og enten ved fysisk samvær eller gennem digitale kanaler.
Der bør endelig også forskes i hvordan man bedst skaber fysiske rum, hvor denne type interaktion kan foregå.
De danske forudsætninger
Danmark har en lang tradition for forskning i individuel tilpasning af tilbud til funktionsnedsættelse, og har en stor viden om IT-platforme og digital interaktion. Desuden er det i Danmark muligt at få indblik i offentlige økonomiske forhold således at indsatsen kan målrettes.
Endelig er der i Danmark en god parathed til at skabe relevante omstillinger inden for social velfærd, og den danske velfærdsmodel rummer basis for at introducere besparende tiltag så længe de ikke medfører forringelser for de berørte personer.
Effekter og potentialer
Ved at kombinere de særlige danske forudsætninger kan nye produkttyper opstå som kan øge livskvalitet og sænke behov for kompensation for funktionsnedsatte.
Potentielt set kan der som udkomme af forskning i dette felt ske en forbedring af tilbud til funktionsnedsatte. Måske oven i købet til et niveau hvor nogle af de berørte personer vil kunne bidrage til samfundet i et begrænset omfang – men dermed undgå udelukkende at ligge samfundet til last.
En sådan forbedring vil øge selvværd og dermed livskvalitet for de berørte samt samfundets økonomi over en lang række offentlige forvaltninger.
Den opbyggede viden vil endvidere kunne aktiveres i en række danske virksomheder og eksporteres internationalt.