Indsendt af
Social- og Integrationsministeriet
Resumé
Den danske befolkning får som resten af verdens befolkning en større andel ældre. Forslagets formål er at bidrage til, at flere ældre kan klare sig længere tid i eget hjem ved gennem innovation at kombinere hverdagsrehabilitering med anvendelse af velfærdsteknologi.
Udfordring og muligheder
Den danske befolkning får ligesom resten af verden de næste 20-30 år en stadig større andel ældre borgere. Det bliver en udfordring at skaffe arbejdskraften og at finansiere den ældreservice, vi i dag forbinder med velfærdsstaten. Samtidig har det hidtil været en udfordring at benytte teknologi til at øge produktiviteten i den offentlige service.
Ny teknologi, herunder robotteknologi og kommunikationsteknologi er ved at ændre dette. De første forsøg i Danmark viser varierende tilbagebetalingstid på teknologiinvesteringerne og stærkt varierende potentiale for at spare arbejdskraft.
Der er imidlertid en del af de nye tekniske hjælpemidler, der stadig er for dyre til, at det er rentabelt at bringe dem i anvendelse i private hjem, mens det giver et positivt afkast at bruge dem på plejecentre m.v. Det må forventes, at prisen på ny teknologi vil falde – og det antages derfor, at anvendelsesområder, der i dag ikke er rentable, vil være det inden for en overskuelig fremtid.
Samtidig er der et stærkt stigende fokus på hverdagsrehabilitering blandt ældre borgere. Fredericia kommune har med succes haft fokus på hverdagsrehabilitering frem for blot at levere ydelser, der kompenserer for en funktionsnedsættelse. Mange kommuner har i dag hverdagsrehabilitering på programmet.
Der er imidlertid et stykke vej til fuldt udviklede integrerede koncepter for teknologi og træning som kan gøre ældre med funktionsnedsættelser i stand til at mestre egen hverdag på en værdig og tryg måde.
Danmark har med sin tradition for omfattende ældreservice gode muligheder for at opnå en styrkeposition når det gælder denne nye form for ældreservice gennem et offentligt-privat innovationssamarbejde. Formålet hermed er at udvikle, afprøve og dokumentere kvalitet og effekt af integrerede koncepter, som private virksomheder kan udnytte både på det danske og det internationale marked.
I lyset af den kraftige vækst i ældrebefolkning over hele kloden vil der være en kraftig stigende efterspørgsel efter sådanne løsninger på det globale marked, forudsat de kan dokumentere høj kvalitet og tryghed og samtidig er økonomisk attraktive i forhold til traditionel ældreservice.
Målsætning
Målet er:
- at bidrage til at give funktionshæmmede ældre personer større kontrol over eget liv i hverdagen gennem målrettet træning kombineret med anvendelse af ny teknologi
- Gennem ovenstående at nedbringe det offentliges ressourceforbrug, herunder arbejdskraftforbrug til pleje og hjemmehjælp i private hjem
- At skabe et marked og en erfaringsbase for private virksomheder, der leverer integrerede løsninger baseret på velfærdsteknologi og træning.
Innovationsbehov
- Der mangler egentlige effektmålinger af hverdagsrehabilitering.
- Der er gennemført afprøvning og målinger af omkostninger og gevinster ved en række velfærdsteknologiske hjælpemidler, men denne type aktivitet bør være en integreret del af sektorens udvikling
- Der bør i takt med effektmålingerne gennemføres samfundsøkonomiske vurderinger af de enkelte elementer af såvel træning som teknologi.
- Der mangler en systematisk integrering af de eksisterende indsatser i form af kombineret brug af træning og velfærdsteknologiske hjælpemidler, herunder udvikling med særligt fokus på brug af sådanne integrerede koncepter i eget hjem.
De danske forudsætninger
Danmark har en veludbygget ældreservice og mange kommuner er allerede i gang med hvervdagsrehabilitering. Fonden for velfærdsteknologi har allerede evalueret en række arbejdskraftbesparende hjælpemidler, hvilket betyder, at der er organisatoriske setups til at udvikle og afprøve kombinationen af træning, læring og velfærdsteknologi.
Effekter og potentialer
De første erfaringer fra Fredericia tyder på en nedgang i forbrug af hjemmeplejeydelser på i størrelsen 13-14 pct. umiddelbart efter endt rehabilitering (Kilde: Kjellberg et al.). Der mangler endnu målinger af langtidseffekterne af hverdagsrehabilitering.
Der eksisterer en række evalueringer af nyere velfærdsteknologier (se fx fonden for velfærdsteknologi) med estimater af effekter og potentiale for at spare arbejdskraft.
I 2011 blev der visiteret i størrelsesordenen 30 mio. timer hjemmehjælp, hvoraf 80 pct. var til personlig pleje.
Hvis hverdagsrehabilitering i dag kan nedbringe timeforbruget med i størrelsesordenen 10-15 pct., burde det ikke være helt urealistisk ved en innovationsindsats at kunne reducere forbruget med i alt i størrelsesordenen 20-25 pct. Hvis prisen for at levere en hjemmehjælpstime er i størrelsesordenen 350-400 kr. har reduktionen en værdi af i størrelsesordenen 2-3 mia. kr., hvilket også sætter den øvre grænse for det danske marked for de beskrevne konceptløsninger.
Potentialet på det udenlandske marked er naturligvis mange gange større, såfremt konceptet holder.