Indsendt af
Teknologisk Institut
Resumé
Danmark har siden den første oliekrise i 70’erne haft en international førerposition inden for både energieffektivisering og indførelse af VE-teknologier, og har fortsat ambitiøse politiske målsætninger inden for begge områder. Dette giver Danmark en unik mulighed for at skabe en ny international spydspidkompetence, hvor man kombinerer energieffektivisering med integration af VE på forbrugssiden og samtidig skaber en tæt kobling til infrastruktursiden via Smart Grid.
Udfordring og muligheder
EU og især Danmark har meget store ambitioner med hensyn til indførelse af vedvarende energi og energieffektivisering. Dette giver store udfordringer på energiproduktionssiden med massive udbygninger af vind-, sol- og biomasse, samt i energiinfrastrukturen og på forbrugssiden med at håndtere disse nye former for ofte meget fluktuerende energikilder. For Danmark giver det dog samtidig en række nye muligheder. Ved at sammentænke fleksibiliteten i energiinfrastrukturen med fleksibiliteten på forbrugssiden via decentral VE-produktion, energieffektivt forbrug, Smart Grid og brugeradfærd kan der etableres en enestående mulighed for at skabe nye grønne produktionsarbejdspladser i Danmark, især hos innovative SMV.
Målsætning
Det er målsætningen, at aktiviteten vil etablere og udbygge videnbasen hos GTS, universiteter og deltagende virksomheder og dermed skabe flere grønne arbejdspladser og en øget eksport af energiteknologi. Aktiviteten vil etablere grundlaget for, at Danmark kan udbygge sin internationale førerposition som grøn vækstnation.
Innovationsbehov
En afgørende forudsætning, for at målsætningen om øget beskæftigelse og eksport kan realiseres, er, at samspillet mellem de tre energiinfrastrukturer (el, gas og fjernvarme) og linket til forbrugssiden bliver demonstreret i stor skala med deltagelse af et bredt udsnit af danske virksomheder, både store og små. Danske virksomheder har lange traditioner inden for energieffektivisering og udbygning med VE, men bliver udfordret af store internationale koncerner, der kan levere komplette pakkeløsninger.
Danmark vil kunne skaffe sig en styrkeposition, hvis der i Danmark bliver udviklet og demonstreret komplette danske pakkeløsninger med deltagelse af primært danske virksomheder. Pakkeløsningerne kan efterfølgende eksporteres som en komplet dansk løsning. Herved kan danske virksomheder understøtte hinanden på flere forskellige eksportmarkeder og dermed dække et bredere marked i stedet for at stå alene på enkelte udvalgte markeder. Fx kan en energirenoveringspakkeløsning bestå af flere danske komponenter, isolering, vinduer, opvarmning/ventilation/køling automatik mv.
Aktiviteterne skal igangsættes nu, og realiseres inden for en 5-6 årig periode for at de danske virksomheder kan nå at få udbytte af resultaterne på det internationale marked. I alle projekter er det vigtigt at inddrage både private og industrielle slutbrugere for at få belyst projekternes indvirkning på markedet. Videninstitutionerne skal inddrages dels for at få de seneste internationale erfaringer indbygget i projekterne, dels for at få viden og resultater fra projekterne spredt nationalt men også internationalt og dermed være medvirkende til at synliggøre de danske kompetencer internationalt. Den offentlige støtte til aktiviteterne er afgørende dels for at realisere resultaterne så hurtigt som muligt på grund af den kraftigt stigende internationale konkurrence, dels for at sikre en bred forankring i den danske industriproduktion gennem videnspredning især til innovative SMV.
De danske forudsætninger
Det danske energisystem er enestående på verdensplan. Vi har en stor andel af VE, en veludbygget og robust energiinfrastruktur, en forholdsmæssig energieffektiv bygningsmasse og industrisektor samt en transportsektor med store udfordringer omkring omstilling til VE. Samtidig har vi nogle meget ambitiøse politiske målsætninger om yderligere udbygning med VE, store energieffektiviseringer i bygningsmassen og i industrien samt en målsætning om elektrificering af transporten. Mange af de lavt hængende frugter er allerede plukket i Danmark, og vi skal derfor gøre en ekstra målrettet indsats for at opfylde de politiske målsætninger. Dette er i modsætning til mange af vores eksportmarkeder, hvor man ikke tidligere har haft tradition for energieffektivisering og udbygning med VE og især at kombinere disse to tiltag. Ved at danske virksomheder får testet deres løsninger på hjemmemarkedet under disse gunstige, men meget krævende betingelser vil de bliver betydeligt bedre rustet til fremtidens eksportmarkeder.
Innovationsevnen og iværksætterlysten har traditionelt været høj hos danske SMV inden for energisektoren. De er meget fleksible og omstillingsparate. Samtidig har vi qua det unikke energisystem, der er etableret og udbygget gennem de sidste 20-30 år, opbygget en enestående erfaring inden for energieffektivisering og VE på vores videninstitutioner. På Teknologisk Institut er der opbygget en international førende kompetence omkring energiinfrastrukturen og energieffektivisering i bygninger, industri og transport samt udvikling og test af komponenter til disse områder. På de førende universiteter er der opbygget store forskningstraditioner inden for VE-teknologier og effektive energisystemer. Samtidig er der etableret et unikt fundament for videnspredning på området gennem innovationsnetværket VE-Net og SPIR-platformen iPower.
Effekter og potentialer
Det vurderes at aktiviteten vil skabe yderligere 10.000 grønne produktionsarbejdspladser i Danmark og øge eksporten af energiteknologi med 100% til i alt at udgøre 120 mia. kr. om året i 2020.
Udover de beskæftigelsesmæssige og eksportmæssige effekter forventes det, at indsatsen vil resultere i, at slutbrugerne vil blive betydelig mere bevidste om energieffektivisering og vedvarende energi. Her tænkes især på, at befolkningen vil blive inddraget mere i udbygningen af VE og smarte energieffektiviseringsløsninger. Ved udbygning med vindmøller, solceller, biogas mv. skal beboere i nærområdet inddrages i beslutningsprocessen fra begyndelsen for at øge brugeraccepten. Den moderne kommunikationsteknologi skal inddrages i forbindelse med energieffektiviseringstiltag, således at slutbrugeren ikke oplever energibesparelser som en belastning, men derimod som et ekstra gode i form af tidsbesparelser, bedre komfort, smart design og luksus.