Gå til indhold

Velfærdsinnovation i øjenhøjde: Studerende som innovationsagenter (et tværgående tema)

Professionsuddannede vil være omdrejningspunktet for den udvikling af velfærdssamfundet, som pågår og som vil få kvalitativt og kvantitativt øget omfang og dybde de kommende år.

Indsendt af

University College Sjælland

Resumé

Professionsuddannede vil være omdrejningspunktet for den udvikling af velfærdssamfundet, som pågår og som vil få kvalitativt og kvantitativt øget omfang og dybde de kommende år. Det er derfor helt afgørende, at de studerende i disse uddannelser udvikler kompetencer, der kan udfoldes i forandrings- og innovationsprocesser.

En vigtig dimension i forhold til dette vil være en fortsat udvikling af hensigtsmæssige dynamiske praktikformer, hvor de studerende både kan udvikle deres kompetencer og indgå i forandrings – og innovationsprocesser i offentlige og private virksomheder.

Studerende som innovationsagenter angiver en struktur for og en proces i forhold til tilrettelæggelse, gennemførelse og effektvurdering af sådanne forløb.

Udfordring og muligheder

Udfordringer

  • Traditioner, regelsætning og  kulturer for praktik
  • Vejledningskompetencer hos vejledere ift. innovation
  • Incitamentsstrukturer for deltagelse fra offentlige og private virksomheder.

Muligheder

Årligt deltager et meget stor antal studerende fra professionsuddannelserne i praktik. Eksempelvis vil der være på et givet tidspunkt være cirka 1000 studerende fra pædagoguddannelserne ved UCSJ i praktik.

Det er en meget stor ressource, som ville kunne udnyttes i innovationssammenhænge, hvis de studerendes praktik udover den nuværende iagttagelses- og deltagelsespraktik udvides med en egentlig innovationspraktik.

Målsætning

Skabe innovative løsninger på hverdagens udfordringer i offentlige og private virksomheder. Tilførselen af ny viden og ny optik gennem de studerende vil give muligheder for at beskrive den nuværende praksis med dens begrænsninger og muligheder, udvikle prototyper for nye praksisformer ofte med anvendelse af ny teknologi, gennemføre pilotafprøvninger som både dokumenterer bæredygtighed i de specifikke sammenhæng, generelle muligheder og demonstrere for praksisfeltet, hvordan velfærdsinnovation i øjenhøjde både er en mulighed og kan skabe en bedre praksis.

Styrke de studerende kompetence til at indgå i fremtidige udviklings – og innovationsprojekter og -processer gennem en styrkelse af deres innovative kompetencer.

Forbedre hverdagen for slutbrugerne: Det kan være alt fra børn, elever til patienter, så de ikke bare oplever, men måleligt øger deres livskvalitet i forhold til leg, læring og rehabilitering afhængig af det specifikke domæne, hvor innovationspraktikken udspilles.

Erhvervslivet er også en aktør i denne udvikling, idet det ofte vil være erhvervslivet, der kan transformere de prototyper, som de studerende har udviklet til bæredygtige kommercielle løsninger, men her bliver løsningerne i kraft af den proces, som de studerende har gennemført udvikles med en valideret sikkerhed for behov og potentiale.  De studerende kan og skal således oversætte praksisfeltets behov til mulige løsninger..

Innovationsbehov

Der er behov for, at der skabes innovation gennem et understøttet samspil mellem forskellige aktører:

  • Slutbrugere og medarbejdere.
  • Uddannelser og professionsfeltet.
  • Professionsfeltet og virksomhederne.

Dette samspil medieres af de studerende, hvor de fx skal anvende eksisterende teknologi til at udvikle og teste nye prototyper.

De danske forudsætninger

Der er allerede i dag gode erfaringer med at involvere studerende fra professionsuddannelserne i arbejde med innovation på velfærdsområdet bredt forstået. I projekterne i-space (www.knowledgelab.dk) og VIOL (www. ucsj.dk) er denne form hhv. testet eller under afprøvning.

De foreløbige erfaringer peger på, at innovationspraktik giver en anderledes form for autentiske læreprocesser til gavn for både studerende, uddannelser, virksomheder og slutbrugere.

Effekter og potentialer

Udvikling af innovationspraktik har et stort potentiale – både i forhold til professionsfeltet, uddannelserne og også virksomhederne. Men samtidig også afgørende betydning for, at der både kan udvikles hensigtsmæssige løsninger for slutbrugerne, og at de kommende professionsuddannede både kan være med til, at de udviklede løsninger bliver en del af den daglige praksis, og at de kan indgå i fremtidige innovationsprojekter, og ikke mindst medvirke til at udvikle innovationskulturer i deres fremtidige virke.

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 05. marts 2013