Gå til indhold
Du er her: Forside Publikationer 2021 Kortlægning af klinisk forskning og finansiering heraf

Kortlægning af klinisk forskning og finansiering heraf

Forsideillustrations tekst mangler
Uddannelses- og Forskningsministeriet har gennemført en kortlægning af klinisk forskning og finansiering heraf. Kortlægningen belyser blandt andet omfang og udgifter til klinisk forskning og undersøger, hvilke udfordringer der er for klinisk forskning i Danmark.
Kontakt
Michael Sandgreen
Fuldmægtig
Tlf.: +45 72 31 88 96
Email: misa@ufm.dk
Jens Haisler
Chefkonsulent
Tlf.: +45 72 31 82 48
Email: jha@ufm.dk
: 22. november 2021
: 978-87-94128-22-3
: 55

Som opfølgning på den politiske aftale om fordeling af forskningsreserven for 2021 har Uddannelses- og Forskningsministeriet gennemført en kortlægning af klinisk forskning og finansiering heraf. Klinisk forskning er afgrænset til forskning inden for sundhedsområdet, som er udført på hospitaler. Kortlægningen bygger på både kvalitativ og kvantitative kilder og viser bl.a. at:

  • Det samlede omfang af de danske hospitalers forsknings- og udviklingsaktiviteter er næsten fordoblet fra 2,9 milliarder kroner i 2010 til 5,6 milliarder kroner i 2019.
  • Størstedelen af forskningsaktiviteterne er finansieret af interne midler på hospitalerne.
  • Der har været en forholdsvis jævn årlig stigning i de eksternt finansierede forskningsaktiviteter fra cirka 1,5 milliard kroner i 2010 til cirka 2,6 milliarder kroner i 2019.
  • Sammenlignet med udvalgte lande, er Danmark nummer 1 i forhold til andel publikationer med privat sampublicering inden for klinisk forskning.
  • En række respondenter peger på, at reguleringsmæssige problemstillinger og bureaukrati udgør store udfordringer for klinisk forskning. Det gælder blandt andet emner som håndtering af sundhedsdata og GDPR.
  • Respondenterne peger på, at forskningsområdernes adgang til forskningsmidler afhænger af bevågenhed fra politikere, fonde, patientforeninger eller lægemiddelindustrien. Forskning, som relaterer sig til for eksempel diabetes, hjerte-kar-sygdomme og kræft, vurderes at have nemmere adgang til forskningsmidler end forskningsområder, der ikke har tilsvarende bevågenhed.
  • En række respondenter peger også på, at det er vanskeligt at tiltrække finansiering til ikke-kommercielle investigator/forsker-initierede studier, der for eksempel har til formål at sammenligne, forbedre, effektivisere eller styrke evidensbaseringen af allerede kendte behandlinger.
Senest opdateret 23. november 2021