Undersøgelse af universiteternes brug af de fleksible ph.d.-forløb

De fleksible ph.d.-ordninger gør det muligt at påbegynde et ph.d.-forløb, inden den studerende har afsluttet sin kandidatuddannelse. Det er et krav, at de fleksible ordninger ikke afviger fra den ordinære ordning i niveau eller omfang. Der er endvidere et krav, at den studerende færdiggør kandidatgraden som del af det fleksible ph.d.-forløb.

Formålet med de fleksible ph.d.-forløb er at give universiteterne mulighed for at fastholde talenter samt skabe større synergi og kontinuitet mellem kandidatuddannelsen (især specialedelen) og en efterfølgende ph.d.-afhandling.

Undersøgelsen når frem til følgende hovedresultater angående de fleksible ph.d.-ordninger:

• Optaget på de fleksible ordninger er begrænset og udgør kun en lille del af det samlede ph.d.-optag. Siden 2015 har de fleksible ordninger udgjort ca. 6 pct. i årligt gennemsnit af alle ph.d.-indskrivninger.
• De fleksible ordninger anvendes mest ved Aarhus Universitet og særligt inden for det naturvidenskabelige hovedområde.
• De fleksible ordninger har ingen tydelig afvigelse fra den ordinære ph.d.-ordning, hvad angår videre karriereforløb. Der ses en svag tendens til, at dimittender fra de fleksible ordninger i højere grad end for de ordinære forløb gør karriere i den private sektor. Dette er dog ikke udtryk for en pålidelig tendens grundet det lille optag. Tendensen kan også antages at være koblet til de hovedområder, hvor de fleksible ordninger primært anvendes.
• Der er en stor overvægt af danske statsborgere på de fleksible ordninger. Andelen af danske statsborgere på de fleksible ordninger er betydeligt højere end andelen på den ordinære ordning.

Hovedresultaterne skal læses med det forbehold, at undersøgelsen tager afsæt i et begrænset datagrundlag. De relativt få indskrivninger på de fleksible ordninger medfører, at tendenser er letpåvirkelige over for udsving i antallet af indskrivninger.