Den Europæiske Union
EU har vedtaget et direktiv, der skal sikre anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer inden for de lovregulerede erhverv. Det gælder for EU/EØS-borgere, der søger autorisation eller lignende.
Når det gælder uddannelsesmæssig anerkendelse, er der ikke på samme måde retligt bindende regler inden for EU. Dog gælder der er princip om, at et EU-land skal give statsborgere fra andre EU-lande adgang til uddannelser på samme vilkår som egne statsborgere. For at fremme den gensidige anerkendelse har man desuden oprettet NARIC-netværket.
Europarådet og UNESCO
Lissabon-konventionen fra 1997 skal lette den gensidige anerkendelse af adgangsgivende eksaminer, studieperioder og hele grader inden for videregående uddannelse.
Europarådet og UNESCO har også tidligere vedtaget konventioner og henstillinger om gensidig anerkendelse. De kan findes her:
Europæiske netværk
ENIC og NARIC er de to europæiske netværk for anerkendelse af uddannelseskvalifikationer. De samarbejder og driver en fælles netportal.
Bologna-processen
Gensidig anerkendelse af grader, studieperioder og realkompetence er en vigtig del af Bologna-processen hen imod et fælles europæisk område for højere uddannelse.
Norden
Der foregår et tæt nordisk samarbejde om anerkendelse af uddannelser og studieperioder, og der er indgået flere nordiske aftaler om gensidig anerkendelse.
Bilateralt samarbejde
Danmark og Kina indgik i 2007 en aftale om gensidig anerkendelse af grader.