Gå til indhold

Eksamensbeviser

Varsling om ophør af Word-support

I SIS er der mulighed for at lave dataudtræk der benyttes som grundlag for eksamensbeviser, hhv. flettefilerne "S414 Bevis" og "S331 Resultater". Mens SIS udtrækkene er generisk opbygget, flettes de ind i Word-skabeloner, som er speciallavet til den enkelte institution og uddannelsesordning. Traditionelt har SIS-supporten hjulpet med udarbejdelse af Word-bevisskabeloner med indsættelse af flettekoder og betingelser. 

De senere år har vi i SIS oplevet et øget udbud og diversitet af uddannelser, samt større kompleksitet i beviserne fx omkring modulopbygning og overgangsordninger. Dette i et omfang der betyder at SIS-supporten har afsat en betydelig mængde tid til at udarbejde og vedligeholde disse Word-skabeloner. Det er ressourcer vi desværre ikke kan afsætte fremover.

Vi vil derfor opfordre alle institutioner til fremover at udarbejde og vedligeholde egne bevisskabeloner. Vi stopper ikke for support af Word-skabeloner på nuværende tidspunkt. Vi beder dog om at alle supporthenvendelser vedrørende bevisskabeloner indeholder følgende:

  • Bevisskabelon
  • Flettefil
  • Præcis beskrivelse af hvilken tekst der ikke vises korrekt i skabelonen
  • Præcis beskrivelse af hvordan det skal se ud.

SIS-supporten vil på den baggrund, efter bedste evne, anvise hvordan skabelonen kan tilrettes.

Vi arbejder på at tilbyde et kursus i Word-brevfletning og Visual Basic med en ekstern udbyder. Vi har pt. ikke en dato for dette og opfordre alle til allerede nu, at begynde at forberede beviserne for eksamenerne i januar. 

Vi beklager den ulejlighed og de gener i jeres arbejde, som denne ændring medfører. Vi håber på jeres forståelse for at vi som SIS systemleverandør ikke kan have en Word-ressource siddende, i perioder tæt på fuld tid.

Handlinger tilknyttet webside

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Senest opdateret 23. juni 2024