Gå til indhold

Fejl ved A719 'Vipning af STÅ-perioder' - markering om lønnet praktik overføres ikke til studieaktivitetskontrollen

Fejlberegning i studieaktivitetskontrollen for uddannelser med lønnet praktik og semester-STÅ, hvis man har brugt vipning af STÅ-perioder (kun studerende som følger nye regler om SU-aktivitetskontrol).

Vi er blevet opmærksomme på, at der sker følgende fejl i SIS, når man bruger A719 ’Vipning af STÅ-periode’: Uddannelser med lønnet praktik får ikke oplysningerne omkring lønnet praktik (fra A877a ’Semestre for uddannelsesordning’) med på den enkelte studerendes STÅ-placering.

Fejlen har ingen betydning for de indberettede STÅ-perioder, men den har betydning for SU-aktivitetskontrollen. Hvis I har brugt A719 ’Vipning af STÅ-periode’, vil studerende på uddannelser med lønnet praktik og semester-STÅ, som følger de nye regler om SU-aktivitetskontrol, stå med for mange ECTS under STÅ-periode i S480 ’SU-aktivitetskontrol’. (Lønnet praktik skal som bekendt ikke tælle med i antal ECTS i forhold til studieaktivitetskontrollen.) Vi er i øjeblikket ved at rette fejlen og finde en løsning på at få rettet data op fra 1/7-2016 og frem op. Vi har informeret SU omkring dette.

Vi tilråder, at I fremadrettet bruger job S280 ’Opret STÅ- og gruppeplaceringer’ til vipning af studerende til ny STÅ-periode. S280 ’Opret STÅ- og gruppeplaceringer’ har fået flere afgrænsningsmuligheder i seneste SIS-version 17.5, jf. SIS nyhed 11. december 2017, og sætter lønnet praktik korrekt på de studerendes STÅ-placeringer (jobbet tager oplysningen fra A877a ’Semestre for uddannelsesordning’).

Handlinger tilknyttet webside

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Senest opdateret 23. juni 2024