Driften vil blive varetaget som best effort. SIS er koblet sammen med en række andre systemer bl.a. hos Statens IT og Undervisningsministeriet, og nogle af disse systemer forventes ikke at være tilgængelige under en konflikt (fx Optagelse.dk). Vi vil derfor gøre vores bedste for at opretholde basal drift, men kan ikke garantere, at integrationer mod andre systemer fungerer.
Databackup forventes at kunne opretholdes, så de data, institutionerne måtte inddatere under konflikten, vil blive sikkerhedskopieret.
Support og vejledning vil blive ydet med reduceret kapacitet.
UFM vil i tilfælde af en konflikt informere brugerne om status via de normale kanaler.