Gå til indhold

KOT ansøgninger

Omhandler: Afhentning efter tidsfristen, Konstruerende CPR-numre og Status "Ikke-indlæst"

Afhentning efter tidsfristen

Optagelse.dk har i år valgt at lukke for de administrative systemers (SIS, STADS m.fl.) afhentning af KOT ansøgninger fra den 4. juli kl. 6 til den 5. juli kl 14. Dette for at aflaste optagelse.dk, således at ansøgerne, forhåbentligt, kan oprette deres KOT ansøgninger uden tekniske problemer.

 Det betyder, at der efter tidsfristen ligger en større mængde uafhentede KOT ansøgningen end normalt. Der oprettes ca. 150 ansøgninger i timen på hver SIS database, så alle ansøgninger burde være indlæst, senest i løbet af lørdagen den 6/7. Belært af de tidligere års uforudsete udfordringer, der kan forsinke afhentningen, som fx hackerangreb, anbefaler vi at specielt institutioner med mange ansøgninger, ikke forventer at KOT ansøgningerne er færdigindlæst før mandag morgen. Mandag morgen kommer der en nyhed med status på indlæsningen.

Konstruerende CPR-numre

KOT har udsendt en retteliste med konstruerende CPR-numre. Husk at I først skal rette KOT CPR-numre i SIS efter tidsfristen den 5/7. Ændres et KOT cpr-nummer tidligere vil ansøgningens forbindelse til optagelse.dk blive afbrudt. Hvis ansøgningen derefter genafhentes, fx fordi ansøgeren tilføjer et bilag, eller annullerer ansøgningen, vil ansøgeren blive oprettet i SIS som ny person, med en ny ansøgning.

Status "Ikke-indlæst"

Flere institutioner har forsat et antal ansøgninger liggende i "S434 Modtagne KOT-ansøgninger" med status "Ikke-indlæst". Disse ansøgninger er annulleret på optagelse.dk og ansøgerne har lavet en ny ansøgning til uddannelsen, som skal indlæses i SIS. Det er meget vigtigt at I får fjernet de annullerede ansøgninger i "S009 KOT Ansøgning", så de nye ansøgninger kan blive oprettet. Der må derfor IKKE ligge ansøgninger med status "Ikke-indlæst" i S434. Ansøgningerne skal indlæses, således at det er ansøgernes gyldige ansøgninger I behandler og indberetter. Se evt. vejledningen FAQ 179, eller kontakt SIS-supporten, hvis vi kan hjælpe.

Handlinger tilknyttet webside

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Senest opdateret 23. juni 2024