Europarådets overordnede formål om sikring af fred og demokrati udmøntes i en uddannelsespolitik, der søger at understøtte demokrati og menneskerettigheder og imødegå fremmedhad og racisme. Samarbejdet i Europarådet er mellemstatsligt og for at fremme sit formål, har Europarådet derfor i tidens løb udarbejdet en række konventioner og deklarationer.
Europarådet og videregående uddannelse
Et af Europarådets primære fokusområder vedrørende videregående uddannelse er gensidig anerkendelse af kvalifikationer. I 1994 blev ENIC-netværket oprettet på initiativ af Europarådet og UNESCO-CEPES. Netværket, som fik til opgave at udvikle fælleseuropæiske retningslinjer for gensidig anerkendelse af kvalifikationer, består af nationale kontorer i Europarådets medlemsstater og i stater, der hører med til UNESCOs såkaldte Europaregion (bl.a. USA, Canada, Australien og New Zealand). I 1997 blev konventionen om anerkendelse af kvalifikationer inden for videregående uddannelse i Europa, den såkaldte Lissabon-konvention, vedtaget af Europarådet og UNESCO.
Lissabon-konventionen
Lissabon-konventionen er den vigtigste uddannelseskonvention, Europarådet har taget i brug. Den har til formål at lette den gensidige anerkendelse af adgangsgivende eksaminer, studieperioder og hele grader inden for videregående uddannelse. Danmark ratificerede konventionen i 2003, og den ligger til grund for den danske lovgivning om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer.
Europarådet fokuserer også på problemstillinger, der omhandler offentligt ansvar for videregående uddannelse og forskning, ledelse af videregående uddannelsesinstitutioner og på øvrige områder med relevans for etableringen af det europæiske rum for videregående uddannelse. Ratifikation af den europæiske kulturkonvention fra 1954, der kan siges at være rammesættende for Europarådets arbejde på uddannelsesområdet, er endvidere forudsætningen for landes deltagelse i Bologna-processen.