Vejledning før opholdet

"Det der kan jeg også gøre" - motivering, afklaring og god forberedelse klæder deltageren bedst muligt på til at tackle et udlandsophold
Kontakt
Birtha Theut
International rådgiver
Tlf.: +45 72 31 89 22
Email: BT@ufm.dk

Vejledning før opholdet

Vejledning før opholdet

Vejledningsindsatsen før et ophold i udlandet omfatter tre opgaver:

  • Motivering
  • Afklaring
  • Forberedelse.

Forberedelsen kan igen deles op i forskellige aspekter:

  • Sproglig forberedelse
  • Kulturel forberedelse
  • Praktisk forberedelse
  • Pædagogisk forberedelse
  • Psykologisk forberedelse

Når det drejer sig om ophold, der er organiseret som et projekt inden for rammerne af en uddannelsesinstitution eller en organisation, er der ofte en arrangør eller projektkoordinator, der har det overordnede ansvar for hele gruppen af deltagere, og som tager sig af hele eller dele af de tre ovennævnte opgaver; evt. med vejlederen tilkoblet. Når det drejer sig om enkeltpersoner, der på eget initiativ og ansvar planlægger at tage af sted, er det imidlertid mange gange vejlederen, der bliver omdrejningspunktet for de processer, der går forud for afrejsen.

Motivering

I mange tilfælde er vejledningen i forbindelse med udlandsophold overvejende reaktiv. Dvs. at vejlederen reagerer på forespørgsler fra brugere, der af egen drift henvender sig for at høre om mulighederne, eller som allerede er tilknyttet et projekt.

Dette kan have som konsekvens, at udlandsophold overvejende bliver en aktivitet for ressourcestærke unge, der har initiativ, udsyn og mod til at tage springet ud i det ukendte – eller som allerede har fået tilbuddet om at tage ud. Men undersøgelser viser, at også vanskeligt stillede unge kan have udbytte af udlandsophold. Derved ligger der en udfordring for vejledningen i også at arbejde proaktivt med udlandsophold, dvs. opmuntre og motivere unge til at inkludere et udlandsophold i deres uddannelsesplan, selvom de måske i udgangspunktet ikke har overvejet muligheden, eller ikke er helt trygge ved tanken. Af samme årsag bruger mange vejledere tid på at deltage i arrangementer, hvor de kan formidle budskabet også til de unge, der ikke af sig selv finder ind på vejledningskontoret for at høre om, hvad udlandet kan tilbyde.

En meget virkningsfuld måde at motivere er ved at få andre unge, der har været i udlandet, til at fortælle om deres oplevelser over for andre unge. Det behøver ikke nødvendigvis at være de velformulerede og succesrige, der fortæller – det er eksemplets magt, der er virkningsfuldt. Og jo mere almindelige oplægsholderne er, desto lettere er det at identificere sig med dem og få oplevelsen af, at "det kunne jeg også gøre". Hvis man som vejleder ikke kender unge, der har været ude og er parate til at stille op, kan man gøre det næstbedste og vise udsendelser med interviews eller henvise til skriftlige eksempler.

Afklaring

Unge, der er blevet tændt på et udlandsophold, men som ikke har nogen klar idé om formen, kan med fordel henvises til gribverden.dk, hvor de kan få en overordnet og anskuelig gennemgang af de muligheder, der findes. Mange unge har dog brug for ikke bare at få oplysninger om mulighederne, men også om at få afklaret, om det i virkeligheden er noget for dem. Nogle kommer med urealistiske forventninger til, hvad et udlandsophold indebærer – eller hvad det kræver af dem selv. Det er selvfølgelig ikke vejledningens opgave at dømme nogen inde eller ude, men at hjælpe unge til selv at afklare, om det er noget for dem. Det kan fx ske ved at få dem til at forholde sig til en række spørgsmål eller udsagn omkring de personlige kompetencer, der skal til for at kunne håndtere de udfordringer, et udlandsophold indebærer. Du kan se et eksempel på et sådant selvafklaringsredskab hér:

Derudover er det i denne fase også en god idé – hvis man har mulighed for det – at teste den unges vilje til at gennemføre et ophold i udlandet, så man ikke spilder ressourcer på personer, der i sidste ende alligevel ikke tager af sted. Det kan ske ved at stille dem opgaver, der kræver, at de investerer egen tid og ressourcer i forløbet – fx at de deltager i en række møder, forbereder og holder et oplæg om værtslandet og/eller laver en detaljeret profil af sig selv. I nogle projekter lader man også deltagerne indbetale et depositum, som refunderes, når de er i værtslandet – men som går tabt, hvis de falder fra inden afrejsen uden gyldig grund. Disse tiltag gør, at de potentielle deltagere har tænkt sig grundigt om, inden de melder sig til.

Forberedelse

Set i et læringsmæssigt perspektiv er det værste, der kan ske i et mobilitetsprojekt, at deltageren møder udfordringer, som opleves som uoverstigelige, og som får ham eller hende til at opgive og vende hjem. Ikke alene betyder det, at læringsprocessen ikke fuldbyrdes – nogle gange fører det også ligefrem til negativ læring, hvor deltageren opfatter forløbet som et personligt nederlag. Derfor er det vigtigt, at deltageren gennem en god forberedelse er klædt bedst muligt på til at tackle de situationer, der opstår. Forberedelsen til et udlandsophold bør derfor være struktureret og omfatte alle 5 aspekter af forberedelsesdimensionen.

Det kan dog diskuteres, hvorvidt sproglig, kulturel og/eller praktisk forberedelse er opgaver, som vejlederen skal stå for. Det samme gælder for den pædagogiske forberedelse – altså identifikation og formulering af læringsmål og-metoder. De fleste vejledere vil dog komme ind omkring disse aspekter i forbindelse med motiverings- og afklaringsprocesser, hvor det er nødvendigt at stille spørgsmål som:

  • Hvor god er du til fremmedsprog?
  • Hvad ved du om historie, kultur og mentalitet i værtslandet?
  • Hvad er dit formål med at rejse ud?
  • Hvad forestiller du dig i forhold til leveomkostninger, bolig, sygesikring, opholdstilladelse m.m.?

Det betyder ikke, at man som vejleder skal have et indgående kendskab til disse aspekter af udlandsophold – det vigtige er at stille spørgsmålene og dermed fremtvinge refleksioner hos den unge om, hvorvidt det kunne være noget for ham eller hende. Alligevel kan det være en fordel med en vis paratviden i forhold til nyttige redskaber i denne proces – f.eks. om metoder til afklaring af sprogfærdighed, eller kilder til information om levevilkår. I biblioteket kan du finde nyttige henvisninger, selvom der naturligvis ikke er tale om noget udtømmende materiale.

Den psykologiske forberedelse er derimod et forberedelsesaspekt, som vejlederen ofte er alene om at varetage. Den handler om at forberede deltageren på de mentale udfordringer, som et udlandsophold – og i særlig grad et længerevarende udlandsophold – kan byde på. Det kan fx dreje sig om det såkaldte ”kulturchok” eller ensomhed og hjemve, der kan få unge til at afbryde opholdet og tage hjem før tid. Psykologisk forberedelse handler også om at give deltageren en tilskyndelse til at bruge oplevelser (både positive og negative) af anderledeshed som en afsæt til frugtbar undren og læring, snarere end at reagere med afvisning og fjendtlighed.

 

Senest opdateret 15. august 2019