Input til handlingsplanens første målsætning: Flere studerende skal have et studie- eller praktikophold i udlandet
Danske Studerendes Fællesråd er grundlæggende positive over for mange af de intentioner, der ligger bag internationaliseringshandlingsplanen. Vi mener, at øget internationalisering er en stor genvist for danske studerende, de danske uddannelsesinstitutioner og det danske samfund generelt. Internationalisering kan være med til at styrke den mellemfolkelige forståelse og solidaritet, og kan samtidig ruste de danske dimittender til at virke på et arbejdsmarked, der i højere grad er globalt.
Mange studerende oplever det i dag som en besværlig, langstrakt og administrativ tung proces at skulle til udlandet i forbindelse med deres uddannelse. Det betyder blandt andet, at studerende, som kommer fra uddannelsesfremmede hjem, generelt har sværere ved, og er mindre tilbøjelige, til at tage til udlandet som led i deres uddannelse, end studerende fra uddannelsesvante hjem. Derfor er vi i Danske Studerendes Fællesråd særdeles positive over for, at regeringen lægger op til en række initiativer, der skal lette de administrative byrder omkring det at komme på udlandsophold og i højere grad støtte op om alle forhold omkring en studerendes ophold i udlandet.
Vi er også positive over for den nye hjemmeside ’grib verden’, og vi opfodrer til, at man bliver ved med at udvide denne med beretninger fra studerende, der kan dele særligt de praktiske og faglige erfaringer, de har haft med at organisere udlandsophold. På denne måde sikrer man, at hjemmesiden er forum for både inspiration og reel hjælp til at komme på udlandsophold.
Vi har en række forbehold og kommentarer til de konkrete målsætninger og tiltag, som regeringen har fremlagt, som vi vil pointere i det følgende.
DSF bakker op om, at flere studerende skal have bedre muligheder for udlandsophold i løbet af deres uddannelser, men vi mener samtidig, at en målsætningen om 50 pct. af en studenterårgang er meget ambitiøs i forhold til det nuværende niveau (17 pct.). DSF mener, at det er helt centralt, at udlandsophold giver mening i den enkelte studerendes uddannelse og faglige profil, og at de uddannelseselementer, som den studerende tager i udlandet er af tilstrækkelig høj kvalitet. Dette hensyn må til enhver tid gå forud for opnåelsen af målsætningen om, at en bestemt andel af de studerende skal til udlandet. Vi vil derfor stærkt fraråde, at man fra politisk hold presser universiteterne til at efterstræbe urealistiske målsætninger med risiko for, at uddannelsesinstitutionerne indgår samarbejder med og sender studerende til uddannelser, hvor kvaliteten ikke er høj nok eller det faglige niveau for lavt, blot for at opnå målsætningen. Målsætningen om 50 pct. virker særligt ambitiøs sammenholdt med EU’s målsætning på 20 pct. i Mobility Strategy 2020 for the European Higher Education Area fra 2012.
Ud over vores bekymring for kvaliteten, er vi i DSF bekymrede for, at et øget pres for en markant stigning i den udgående mobilitet vil føre til, at flere danske studerende kommer til at opleve brugerbetaling i løbet af deres uddannelse. Danske universitetsstuderendes udlandsophold fra 2009 foretaget af UNI C viser, at 19 pct. af de universitetsstuderende, der i løbet af deres studietid havde været på studieophold i udlandet, havde betalt studieafgifter i forbindelse med deres ophold. Hvis denne andel fastholdes når 50 pct. af de universitetsstuderende skal på udlandsophold, vil det betyde, at 10 pct. af alle danske universitetsstuderende kommer til at opleve burgerbetaling for undervisning i løbet af deres uddannelse.
Udlandsstipendieordningen
Vi vurderer samtidig, at andelen af studerende, der betaler studieafgift i forbindelse med udlandsophold, vil blive endnu højere fremover, da det virker usandsynligt, at uddannelsesinstitutionerne kan øge antallet af udvekslingsaftaler så meget, at det kan dække det øgede behov, for at målsætningerne kan opfyldes. En større andel studerende vil i stedet tage på udlandsophold med udlandsstipendie, hvor der i flere tilfælde er brugerbetaling, hvis stipendiet ikke dækker alle studieafgifter. DSF anser øget brugerbetaling for stærkt problematisk, da det øger uligheden i de muligheder, som de studerende har for at tilrettelægge deres uddannelse, og vi er særligt bekymrede for, at det øgede fokus på udgående mobilitet kan føre til, at studerende bliver enten direkte eller indirekte presset til at betale for dele af deres uddannelse. Vi mener derfor, at der i forbindelse med konkretiseringen og udmøntningen af handlingsplanen skal nedsættes en arbejdsgruppe, hvori studerende er repræsenterede, der skal have fokus på udviklingen i brugerbetaling i forbindelse med internationalisering.
Udlandsstipendieordningen er en udmærket mulighed for at komme på udlandsophold i de tilfælde, hvor der ikke er en aftale med institutionen hjemme. Udlandsstipendieordningen må dog aldrig blive en undskyldning for ikke at oprette flere udvekslingsaftaler, da det vil øge brugerbetaling i forbindelse med studieophold i udlandet.
I forhold til den nye lånemulighed i forbindelse med brug af udlandsstipendie er det positivt, at man gør det muligt for studerende at betale dyre studieafgifter, bolig osv. i forbindelse med udlandsophold, uden at skulle låne i banken. Lånemuligheden må dog aldrig blive en undskyldning for at presse studerende til mere brugerbetaling.
Vi vil ydermere påpege, at der i mange tilfælde er ekstra udgifter forbundet med internationalisering, f.eks. oprettelse af udvekslingsaftaler, øget information, internationale kontorer, internationale læringsmiljøer osv. Der er dog ikke lagt op til, at der vil blive tilført midler til uddannelsesinstitutionerne, som kan dække disse udgifter, hvilket vi finder problematisk. Uddannelsesinstitutionernes økonomi er i forvejen presset, og internationalisering må ikke føre til, at der går penge fra de ordinære uddannelsesaktiviteter, hvilket er til stor skade for uddannelseskvaliteten.
Mobilitetsvinduer
DSF er særdeles positive over for, at fleksibiliteten øges, og de administrative besværligheder omkring udlandsophold mindskes. Derfor er vi også positive over for, at alle studerende så vidt muligt har mobilitetsvinduer i deres uddannelser, hvor udlandsophold kan indpasses. Der er dog centralt, at placeringen af vinduerne bliver lokalt bestemt så den giver mening i den enkelte uddannelse, og så den sker med respekt for fagligheden. F.eks. vil det ofte give mening at have mobilitetsvinduer i forbindelse med frivillige moduler/fagelementer på studiet.
DSF er meget positive overfor, at universiteterne i højere grad udvikler attraktive og nemt tilgængelige udvekslingstilbud, hvor universitet tilbyder pakkeløsninger med uddannelsesmoduler, der er skræddersyede til bestemte uddannelser samt ordnede og tilrettelagte forhold omkring f.eks. forsikring og bolig – såkaldt grab and go. Dette, vurderer vi, er et vigtigt skridt for at gøre udlandsophold tilgængelige for flere studerende, uanset social, økonomisk og uddannelsesmæssig baggrund. Vi lægger vægt på, at man via pakkeløsninger kan etablere udvekslingsophold af høj kvalitet, der bliver et naturlig og meningsfyldt supplement til studierne på den danske uddannelsesinstitution
Ud over grab and go-ordninger bør rammerne omkring de mere individuelt tilrettelagte udlandsophold forbedres, således at studerende får mulighed for at tilpasse den faglige del af udlandsopholdet til den studerendes ønske om en mere specifik og specialiseret uddannelsesprofil og samtidig få bistand til at søge ind på institutionen i udlandet samt info om de praktiske forhold som bolig, forsikring mv.
Automatisk merit for alle forhåndsgodkendte studieophold
DSF er positiv over for, at administrative byrder i forbindelse med meritering af udlandsophold lettes, og at den studerende i højere grad har sikkerhed for, at en forhåndsgodkendt forløb også kan endeligt indmeriteres. Samtidig må vi påpege, at det som følge af SU-reformens ændringer af reglerne omkring merit, bliver vanskelige for studerende at fravælge at få merit for forløb, efter at de har været forhåndsgodkendt. Vi mener, at den studerende til enhver tid bør have mulighed for at fravælge merit i de tilfælde, hvor et uddannelsesforløb i udlandet ikke har givet den studerende det forventede akademiske udbytte og de forventede kompetencer, som den studerende har brug for i sit uddannelsesforløb og i sit efterfølgende arbejdsliv. Meritgaranti og automatisk merit må ikke blive til merit-tvang. Især er det problematisk, hvis studerende der har oplevet at de uddannelsesforløb, som de oprindeligt har tilmeldt sig, alligevel ikke bliver udbudt på værtsuniversitet, ikke kan fravælge merit. Der bør derfor etableres tydelige dispensationsregler for meritering af udlandsophold, som det er nemt for den studerende at benytte sig af.
I forhold til omregning af eksamenskarakterer til dansk skala, mener vi, at der bør være centrale og ens retningslinjer for omregningen til dansk skala, og at disse retningslinjer bør indrettes efter de vidt forskellige regionale og nationale skalaer, der er rundt om i verden.
Flere fællesforløb og strategiske partnerskaber
DSF er i udgangspunktet positive overfor, at universiteterne indgår i flere samarbejder og partnerskaber med udenlandske universiteter om f.eks. dobbelt- og fællesgrader og herved styrker det internationale læringsmiljø. Også her mener vi, at det er vigtig, at kvaliteten af de fælles uddannelsesforløb er i fokus, og at universiteterne ikke indgår samarbejder kun for at opnår bestemte målsætninger eller for at opnå prestige. Desuden bør det garanteres, at studerende ikke vil møde krav om studieafgifter i forbindelse med dobbelt- og fællesgrader. Vi mener samtidig, at partnerskaber bør tænkes bredere, end det fremgår af handlingsplanen. Ud over samarbejder om uddannelsesforløb, bør partnerskaberne også handle om f.eks. forskningssamarbejder mellem universiteterne. Disse kan både komme de studerende til gavn ved at løfte kvaliteten og det internationale element i forskningsgrundlaget for uddannelserne, og samtidig ved at skabe grobund for etablering af fagligt meningsfulde udvekslingsaftaler med partneruniversiteterne.
DSF vil gerne understrege, at det er yderst vigtigt at gøre det attraktivt for danske uddannelsesinstitutioner at etablere partnerskaber med henblik på aftaler om udveksling og udlandsophold. Jo flere aftaler en institution har, jo mindre vil de studerende opleve brugerbetaling i forbindelse med udlandsophold.
Den nye mulighed for, at uddannelsesinstitutioner herhjemme kan anvende udlandsstipendiet i samarbejdsaftaler med udenlandske institutioner, er vi i DSF mere skeptiske over for. Det fremgår ikke af handlingsplanen, hvordan udlandsstipendiet bør anvendes hertil. Ofte vil stipendiet ikke være nok til at dække undervisningsafgifter i udlandet. Dertil vil vi gerne understrege, at det aldrig må påhvile den studerende selv at skulle betale differencen for studieafgifter i forbindelse med en udvekslingsaftale. At åbne op for brugerbetaling i forbindelse med aftaler om udveksling eller andre former for samarbejder mellem en dansk og en udenlandsk uddannelsesinstitution er uacceptabelt. Vi vil derfor opfordre til, at det i handlingsplanen og i arbejdet med at konkretisere og implementere den gøres helt klart, at der aldrig kan indgå brugerbetaling for den enkelte studerende, til undervisningsforløb, som tilrettelægges i samarbejde med uddannelsesinstitutioner, der opkræver brugerbetaling.
Praktik i udlandet
DSF er positive over for, at studerende får bedre muligheder for at tage praktikophold i udlandet, og at man i stigende grad bruger alle de afsatte midler indenfor Erasmus-programmet. Vi mener i denne sammenhæng, at universiteterne har et stort ansvar for at sikre, at de praktikophold, som de studerende tager på sker under ordnede forhold, og er fagligt meningsfyldte. Universiteterne bør således i samarbejde med den studerende på forhånd sikre, at praktikophold kan give merit, og at den studerende reelt får et fagligt udbytte af opholdet, og ikke fungerer som gratis arbejdskraft for det pågældende praktiksted. Dette kan f.eks. sikres gennem praktikaftaler mellem den studerende, uddannelsesinstitutionen og praktikstedet.
Omvendt STÅ
DSF har afgivet høringssvar i forbindelse med lovforslaget til justering af tilskudsprincippet vedrørende international mobilitet. Se i øvrigt vores kommentarer til denne proces under ’øvrige kommentarer til handlingsplanen’.
Input til handlingsplanens anden målsætning: Danske videregående uddannelsesinstitutioner skal have stærkere internationale læringsmiljøer
Danske Studerendes Fællesråd er positive over for, at regeringen lægger op til at styrke de internationale læringsmiljøer i Danmark. Dette kan både kan være med til at styrke de internationale kompetencer hos de studerende, der ikke har mulighed for, eller ikke ønsker at rejse til udlandet, og er samtidig en generel styrkelse af uddannelseskvaliteten.
Derfor er vi også positive over for de tiltag, der handler om at styrke vores underviseres internationale kompetencer. Vi er meget positivt stillet over for, at flere undervisere skal på udlandsophold og bakker især op om, at universiteterne får ansvar for at yde administrativ bistand i forbindelse med ansøgninger og praktiske aspekter omkring opholdene, sådan at underviserne ikke selv skal bruge store mængder forsker- og undervisertid på disse forhold.
Gode sprogkundskaber hos undervisere, der skal undervise på et andet sprog end dansk er også fundamentalt. Det er derfor vigtigt at give underviserne de nødvendige sproglige kompetencer, hvis de ikke allerede har dem. DSF mener, at man bør arbejde med at udvikle certificeringsordninger, hvor undervisere som skal undervise på engelsk får certificeret deres engelskkundskaber. Undervisere skal dog ikke tvinges ud i at undervise på et fremmedsprog, hvis de ikke ønsker det.
Et internationalt læringsmiljø bør have uddannelser med et reelt internationalt pensum og indhold. Alt for ofte, desværre, er såkaldte ’internationale uddannelser’ på uddannelsesinstitutioner herhjemme blot danske uddannelser oversat til engelsk.
Det bør dog understreges, at internationale elementer ikke passer ind i alle uddannelser. Internationale elementer bør implementeres på de uddannelser, hvor det giver fagligt mening og bidrager meningsfuldt til studerendes internationale kundskaber inden for den uddannelse.
Europæiske og nordiske uddannelsesprogrammer
Vedrørende deltagelse i europæiske og nordiske uddannelsesprogrammer er DSF positivt stillet over for udsigten til bedre udnyttelse af midler, men vi er dog skeptiske overfor overbooking. Det må aldrig føre til, at studerende, som er blevet optaget på uddannelsesprogrammer, får afslag i sidste øjeblik og dermed kommer i klemme. Ligeledes må forsøget på at udnytte uddannelsesprogrammerne fuldt ud heller ikke belaste universiteternes økonomi væsentligt. Man kan i stedet arbejde med f.eks. ventelister, akutventelister osv.
IKT-støttet fjernundervisning
DSF ser i udgangspunktet IKT-støttet fjernundervisning som f.eks. Massive Online Open Courses (MOOCs) som en positiv måde at gøre viden og uddannelse mere tilgængeligt og åbent. MOOCs kan på den måde brede viden ud til gavn for samfundet. Desuden kan IKT-støttet fjernundervisning understøtte uddannelsessamarbejder, f.eks. ved at studerende i forskellige dele af verden kan samarbejde om opgaver og udveksle viden til stor værdi for uddannelserne. Der er dog en del ting at være opmærksom, særligt i forbindelse med kurser udbudt online. Kurserne bør ikke udbydes af eller i samarbejde med private aktører, som på den ene eller anden måde tjener penge på, at studerende følger kurserne. DSF vil endvidere understrege, at MOOCs og lignende ikke kan erstatte konfrontationstimer og interaktion med undervisere og medstuderende. DSF frygter, at MOOCs kan blive til parallelle, mere eller mindre andenrangs, uddannelser for dem, som ikke har råd eller mulighed for at søge ind på uddannelsesinstitutionernes ordinære uddannelser. Derudover er det vigtigt, at MOOCs kvalitetssikres og akkrediteres på samme måde som andre kurser og uddannelser.
Input til handlingsplanens tredje målsætning: De studerende skal have styrkede fremmedsprogskompetencer
DSF er positive over for, at studerende får bedre muligheder for både af forbedre deres fremmedsprogskompetencer og i højere grad kan få anerkendelse for dem.
Det er vigtigt, at de ekstra tilbud om fremmedsprogsundervisning ikke forringer eller tager plads fra det ordinære uddannelsesforløb – medmindre det er en åbenlys del heraf. Derfor bør fremmedsprogsundervisning først og fremmest være ekstracurriculære aktiviteter. Hvis ekstrasprogkurser er ECTS-givende, skal der følge ekstra studietid med.
Det giver mening, at uddannelsesaktiviteter i udlandet – i hvert fald i forbindelse med udvekslingsaftaler – også medfører tilbud om undervisning i modtagerlandets sprog, hvis det ikke er engelsktalende. Dette bør være et gratis tilbud til studerende, da sproglige kompetencer vil øge den studerendes kulturelle udbytte af udlandsopholdet samt give den studerende en stærkere international profil.
Små sprogfag
Små sprog er af stor vidensmæssig og kulturel værdi. Et øget nordisk samarbejde bør ikke blive en vej til at lukke sprogfag i Danmark med henvisning til, at de udbydes andre steder i norden. I stedet for at lukke de små sprogfag med lille søgning, bør man arbejde målrettet for at øge søgningen og satse på sprogfagene.
Øvrige kommentarer til handlingsplanen
I DSF undrer vi os meget over, at den del af internationaliseringshandlingsplanen, der omhandler justering af tilskudsprincippet vedrørende international mobilitet er sendt i høring som lovforslag inden, at høringen af første del af regeringens internationaliseringshandlingsplan er afsluttet d. 15. september og inden, at anden del af handlingsplanen angående indgående mobilitet er fremlagt. Vi mener, at begge dele af handlingsplanen nødvendigvis bør behandles i sammenhæng, både for at sikre den mest optimale udformning af ændringerne og for at imødegå nogle af de bekymringer, vi nævner ovenfor. Vi vil derfor opfordre til, at den fortsatte behandling og eventuelle vedtagelse af lovforslaget om ændring af tilskudsprincippet udskydes til efter, anden del af internationaliseringshandlingsplanen er fremlagt og diskuteret bredt med inddragelse af institutionsledelser, studerende, medarbejdere, politikere og andre relevante aktører.